Knap halvdelen af alle hjertepatienter mener ikke, at de er blevet spurgt, om de har oplevet følelsesmæssige problemer undervejs i deres sygdomsforløb. Det viser helt nye tal fra Hjerteforeningen, der opfordrer til mere opmærksomhed om de følelsesmæssige eftervirkninger og bedre og mere systematisk screening af angst og depression i sundhedsvæsnet

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Behandlingen af hjerte-kar-sygdomme, som fx blodprop i hjertet, har i dag en meget høj kvalitet med hurtige behandlingsforløb og korte indlæggelser. Behandlingen redder i dag heldigvis langt de fleste patienters liv. Men mange får ondt i psyken. Både mens de er indlagt og i genoptræning, men også længe efter, at behandlingen er overstået. Det er den barske virkelighed, mange hjertepatienter møder, når den første svære tid, der først og fremmest handler om overlevelse, er overstået.

Men ifølge en ny undersøgelse, udarbejdet for Hjerteforeningen af Statens Institut for Folkesundhed, oplever knap halvdelen (48 procent) af hjertepatienterne ikke, at de undervejs i deres sygdomsforløb er blevet spurgt om de følelsesmæssige reaktioner. Hjerteforeningens nye undersøgelse viser ligeledes, at næsten hver femte hjertepatient har angstsymptomer, mens 15 procent har symptomer på depression. Det er en forekomst af depression, der er mere end tre gange så høj, som i den raske befolkning.

Det høje tal overrasker ikke Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason, men han er bekymret over, at så mange patienter ikke mener, at de bliver spurgt til de følelsesmæssige eftervirkninger efter hjerte-kar-sygdom:

–    Det er meget alvorligt og ofte et voldsomt chok, at blive ramt af en hjerte-kar-sygdom. I begyndelsen handler det om ren og skær overlevelse for patienten. Mange er måske slet ikke klar til at tale om de psykiske reaktioner før tidligst et par måneder efter. Og her er det så, at det er uhyre vigtigt, at enten lægen eller rehabiliteringspersonalet er opmærksom på patienten, og får talt med patienterne om de psykiske eftervirkninger, så der kan blive taget hånd om patienten, og at patienten kan få den rette efterbehandling, siger Gunnar Gislason. 

Afgørende at screening for angst og depression kommer til at fungere

Derfor er det ifølge forskningschefen helt afgørende, at den systematiske screening og opsporing af depression hos hjertepatienterne kommer til at fungere, hvilket desværre ikke er tilfældet alle steder i øjeblikket, konstaterer Gunnar Gislason. 

Ifølge Hjerteforeningens forskningschef har hjertepatienter, der rammes af en depression en højere risiko for at blive genindlagt og for at dø, og de udgør en særlig sårbar patientgruppe, hvilket understreger behovet for systematisk screening og opsporing:

–    Deprimerede hjertepatienter kan simpelthen have svært ved at passe på sig selv, huske at tage deres medicin og gøre alt det, de har fået at vide af lægen eller sygeplejersken, og det kan gå ud over deres helbred og i værste fald koste en ny blodprop og en genindlæggelse.

Hjerteforeningens forskningschef understreger, at patienter er meget forskellige:

–    Nogle patienter kan klare sig selv og andre har behov for mere støtte og for at blive fulgt tæt. Det første år efter hjerte-kar-sygdom er særligt vigtigt. Det er vigtigt, at du tager din medicin og følger forskrifterne. Hjertepatienterne skal især følges tæt det første år, siger Gunnar Gislason.

Hjerteforeningens forskningschef ser meget gerne, at der forskes mere i området, så vi kan blive klogere på, hvilken slags efterbehandling der virker og har effekt for patienterne. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag, at hjertepatienterne screenes for angst og depression i begyndelsen af deres rehabilitering og igen på et senere tidspunkt i forløbet. Dette var i 2013 kun etableret på 61 procent af de danske sygehuse. En netop offentliggjort undersøgelse viser, at alle sygehuse i dag har fokus på opsporing af angst og depression, men det er altså langt fra alle patienter, der oplever, at de bliver spurgt til de psykiske og følelsesmæssige eftervirkninger efter deres hjerte-kar-sygdom, viser Hjerteforeningens nye undersøgelse. 

Læs også artiklen om depression og hjerte-kar-sygdom bragt i dagbladet Politiken lørdag den 2. juli.

Link til undersøgelsen ”Livet med hjertesygdom”
Link til tillægsrapporten