Hvis ikke Søren Naldahl i 1990 havde fået et nyt hjerte i Sverige, ville han være død. I dag - 25 år senere - er han en af de længstlevende danskere med det samme transplanterede hjerte. Forude venter en ny transplantation og dermed et nyt liv med et tredje hjerte

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Corona: Bliv opdateret på hjerteforeningen.dk/corona

Informationerne i vores artikler om coronavirus er skrevet på baggrund af den eksisterende viden på udgivelsestidspunktet (se dato nederst på siden). Du kan altid finde vores opdaterede viden om coronavirus (COVID-19) og hjerte-kar-sygdom på www.hjerteforeningen.dk/corona. Du er også velkommen på Hjertelinjen (70 25 00 00). Pas på dig selv - og hinanden.

Sørens historie er ikke som alle andres – langt fra. Den begynder en efterårsdag for 25 år siden. Han er 16 år og er netop blevet indlagt på Aarhus Universitetshospital, Skejby, med en lungebetændelse, som ikke vil gå væk, da han får beskeden: Du skal have et nyt hjerte.

– Jeg var drønirriteret over, at jeg måtte vinke farvel til min store drøm om at blive jægerpilot. Det var næsten det værste. Jeg var så opsat på det. Så braser det hele sammen, da jeg får at vide, at jeg har dilateret kardiomyopati og skal have et nyt hjerte i Sverige, siger Søren Naldahl.

Hør Søren fortælle om sit liv 

En virus i lungerne har efter alt sandsynlighed spredt sig til hjertet og svækket det i en grad, at Søren kun vil overleve, hvis han får et nyt hjerte. En hverdag med fodbold, kammerater og gymnasiet, som han skal begynde på i Horsens efter sommerferien, bliver afløst af en hospitalsseng på Sahlgrenska Sygehus i Göteborg. I første omgang er han der i to uger til forskellige forundersøgelser og bliver sendt tilbage til Aarhus. Men allerede et par dage senere ringer de med besked om, at der er et hjerte fra en norsk kvinde klar til Søren.

– Så af sted med mig i en ambulance til lufthavnen i Aarhus og videre med et chartret taxifly til Göteborg. Jeg husker, at jeg tænkte: ”Tænk, at de gør alt dette for mig”, siger Søren Naldahl i køkkenet i hans stråtækte bindingsværkshus, som ligger tæt på Frijsenborgskoven, 25 kilometer nord for Aarhus. Her har han boet de sidste 14 år med sin kone, Tina, og labradorhunden Bailey.

Afslog pension
Søren Naldahl kom igennem operationen. Desværre oplevede han en del afstødninger af sit nye hjerte, som betød, at han måtte tilbringe noget af tiden i isolation.
– Som 16-årig var det, for at sige det ligeud, røvkedeligt at være indlagt, sågar i isolation en stor del af tiden, på et sygehus i et andet land. Det besværliggjorde jo også besøg fra venner og familie, siger Søren Naldahl.

Fire måneder senere kom han tilbage til Danmark med beskeden om, at han skulle tage det med ro i nogle år, hvorefter han kunne søge om invalidepension. Men sådan blev hans liv ikke.

– Jeg afslog det blankt. Jeg ville udfordres på lige fod med alle andre med mottoet om ”at det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere”. Det har jeg forsøgt at leve efter lige siden, siger han.

Ny start
I dag – 25 år senere – er tiden kommet til, at han skal have et hjerte nummer to transplanteret. Igennem årene er det blevet til en ny hjerteklap, en pacemaker, flere  stens og ballonudvidelser. Jobbet som franchisetager af et supermarked i Egå ved Aarhus måtte han lægge på hylden for otte år siden, efter 10 år som indehaver. Herefter fik han arbejde hos AMKA vinimport, og var der i knap tre år, hvorefter han fik sin gang som håndværker på Frijsenborg Gods indtil for ca. tre år siden. Til sidst arbejdede han hos en automobilforhandler i to år, indtil kræfterne slap op i januar 2015. Han er godt klar over, at hans liv afhænger af, at folk tager stilling til organdonation, og han bliver erklæret egnet til at komme på ventelisten til et nyt hjerte.

– Hele mit liv har jeg ikke tænkt over, at jeg var transplanteret. Det har ikke styret mit liv eller holdt mig tilbage, når jeg ville noget. Tværtimod har det været en drivkraft at vise, at jeg kunne leve mit liv som alle andre. Det har været vigtigt for mig at give tilbage til samfundet, blandt andet ved at tage en uddannelse som akademiøkonom, arbejde og stifte familie. Da jeg fx henvendte mig på kommunen for et par år siden og fortalte, at jeg var hjertetransplanteret, anede de det ikke, siger Søren Naldahl.

Lever lige så længe
En undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital, Skejby i 2013 viser, at en hjertetransplanteret lever i gennemsnit 15,6 år med det nye organ. Overlevelsen for de patienter, der får et hjerte nummer to, er næsten lige god som alle førstegangs transplanterede, fortæller Hans Eiskjær, overlæge på Aarhus Universitetshospital. Han følger mange af de patienter, der er blevet transplanteret i Aarhus siden 1992.

– Vi har foretaget 7-8 retransplantationer, og det går dem alle rigtig fint. Kriterierne for at blive listet er de samme som første gang, man får et nyt hjerte. Vi tager selvfølgelig i betragtning, om de har haft infektioner på grund af operationen, og om der er dannet antistoffer mod det første nye hjerte, som gør det sværere at finde et hjerte nummer to, der kan passe. Nyre- og lungefunktion skal være i orden, man må ikke være for tyk (BMI>30) og helst være ikke-ryger. Der må ikke være betydende åreforkalkning i pulsårerne til benene, ligesom man heller ikke må have haft kræftsygdom inden for de seneste 2-5 år før et hjerte nummer to, siger Hans Eiskjær og tilføjer, at lægerne også vægter, om patienterne har taget sin medicin og mødt til kontrol som aftalt.

Rigshospitalet gennemførte den første hjertetransplantation natten mellem den 2. og 3. oktober i 1990 under ledelse af den svenske hjertekirurg Gösta Petterson. Operationen af en 25-årige pige forløb fint, og hun levede i næsten 18 år derefter. Siden da har begge hospitaler foretaget tilsammen over 607 hjertetransplantationer. Sidste år fik 32 danskere et nyt hjerte på Aarhus Universitetshospital, Skejby, eller Rigshospitalet ifølge Dansk Center for Organtransplantation.

Anne Kaltoft, overlæge, dr.med på Aarhus Universitetshospital og formand for Hjerteforeningen, glæder sig over, at mange transplanterede klarer sig så fint.
– Det skal ikke være sådan at man kun har “ret” til ét hjerte. Det er en lægelig vurdering, der ligger til grund for den behandlingsplan og evt. notering på venteliste som skal gælde for den enkelte patient. Dette uanset om det er første eller anden.gang. Det vil sige, at patienten sidestilles med alle andre, siger Anne Kaltoft.

Løve i et bur
Lægerne har netop indstillet, at Søren Naldahl kommer på venteliste til en ny transplantation på lige fod med andre på listen.

– Jeg er d ybt taknemlig over, at lægerne sendte mig til Sverige for 25 år siden. Jeg har nydt hver en time. Denne gang ved jeg, hvad det indebærer, og jeg går allerede nu som en løve i et bur og venter på, at det snart sker. Jeg frygter ikke operationen og er 100 procent sikker på, at det kommer til at gå godt, siger han og tilføjer:

– Jeg føler mig heldig og er overbevist om, at jeg bliver rask igen med mit tredje hjerte.

Læs mere i det nye nummer af Hjertenyt