I år uddeler Hjerteforeningens Børnehjertefond 1 mio. kroner til forskning, der skal sætte fokus på de hjertesygdomme, som 500 børn fødes med årligt. Hos 25 procent af børnene er det nødvendigt med en operation umiddelbart efter fødslen eller i løbet af de første leveår for at overleve. I alt modtager seks spændende forskningsprojekter støtte fra Børnehjertefonden i år

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Corona: Bliv opdateret på hjerteforeningen.dk/corona

Informationerne i vores artikler om coronavirus er skrevet på baggrund af den eksisterende viden på udgivelsestidspunktet (se dato nederst på siden). Du kan altid finde vores opdaterede viden om coronavirus (COVID-19) og hjerte-kar-sygdom på www.hjerteforeningen.dk/corona. Du er også velkommen på Hjertelinjen (70 25 00 00). Pas på dig selv - og hinanden.

Forskning er essentiel for forebyggelse og behandling af medfødte hjertesygdomme. Markante forbedringer i hjertebørns livslængde og livsomstændigheder skyldes forskning. Med støtte fra Børnehjertefonden kan seks forskere nu blandt andet sætte fokus på udviklingen af hjertesvigt hos børn, dødelighed og sygelighed hos patienter med kun et hjertekammer samt ultralydsskanning af hjertet hos fostre. Ifølge Hjerteforeningens administrerende direktør, Kim Høgh, er det livsvigtigt at støtte forskning på området:

– Med årets forskningsuddeling er vi endnu engang med til at støtte forskning og forebyggelse af medfødte hjertesygdomme. Forskning redder liv og er med til at sikre hjertebørnene et godt liv. Jeg er derfor meget glad for, at vi har mulighed for at støtte forskning, som vil give os ny og vigtig viden i kampen for en bedre livskvalitet for hjertebørn og deres familier, siger Hjerteforeningens administrerende direktør, Kim Høgh.

Her er fire af de forskningsprojekter, der modtager støtte i 2015 fra Børnehjertefonden:

1. Ny metode til at følge udviklingen af hjertesvigt hos børn og unge

Forskningsprojektet vil undersøge, om en ny teknik, hyperpolarisations magnetisk resonans skanning, kan anvendes til mere effektivt at overvåge hjertebørn med risiko for hjertesvigt. Hvis hyperpolarisation kan bruges til at følge udviklingen af hjertesvigt, kan det få vidtrækkende konsekvenser for diagnostikken og behandlingen af hjertesvigt hos både børn og voksne. Da kirurgi på små børn ofte er vanskeligere end på større børn, er det hos hjertebørn ofte ønskeligt at vente så lang tid som muligt med kirurgisk behandling. Hvis man med sikkerhed kan udtale sig om, hvor sygt et hjerte er, kan man bedre planlægge en mere effektiv behandling. Peter Agger, læge på Aarhus Universitetshospital, har modtaget 250.000 kroner i forskningsstøtte til projektet, som vil være det første i verden, der undersøger hjertesvigt med hyperpolarisation i en grisemodel. Projektet kan bidrage med banebrydende viden om årsagen til og udviklingen af hjertesvigt.

2. Medfødt hjertesygdom, intelligens og boglige færdigheder

Formålet med dette studie er at undersøge intelligens og boglige færdigheder i en stor gruppe af unge med medfødt hjertesygdom, som både indeholder opererede og ikke opererede patienter, og at sammenligne dem med andre unge uden medfødt hjertesygdom. Signe Holm Larsen, læge på Aarhus Universitetshospital – Skejby, har modtaget 150.000 kroner i forskningsstøtte til dette forskningsprojekt, da der er begrænset viden om psykologisk udvikling og intelligens hos unge med medfødt hjertesygdom. Det er derfor yderst relevant at få afklaret, om det er tilfældet, da det kan betyde, at der er behov for bedre udredning, specialstøtte og uddannelse til denne gruppe.

3. Ultralydsskanning af hjertet hos fostre 1996-2013

I 2004 kom Sundhedsstyrelsen med nye retningslinjer for undersøgelser under graviditeten, således at alle gravide tilbydes ultralydsundersøgelse for misdannelser hos fosteret. Dette forskningsprojekt skal vise, om misdannelsesscreening har haft den ønskede effekt på børnenes overlevelse og sygelighed. Endvidere vil projektet klarlægge, om hyppigheden af sene aborter på grund af hjertefejl hos fosteret er steget. Rebekka Miland Tøndering Lytzen, forskningsassistent på Rigshospitalet, har modtaget 278.000 kroner i forskningsstøtte til forskningsprojektet, som er yderst relevant, da det vil give mulighed for bedre at kunne informere de gravide om konsekvenserne af fund ved fosterhjerteskanningen og vil kunne danne grundlag for korrekt information omkring prognosen for børn med en given hjertefejl. Resultaterne vil endvidere kunne klarlægge berettigelsen af den omfattende mængde hjerteundersøgelser hos fostre og vil kunne være med til at vurdere, om der er grund til at revidere screeningsprogrammet.

4. Cyanotisk medfødt hjertesygdom og åreforkalkning

Forskningsprojektet vil undersøge forekomsten af åreforkalkning hos danske voksne patienter, som er født med en hjertefejl, som giver dem iltmangel. Julie Bjerre Thygesen, læge på Rigshospitalet, har modtaget 52.000 kroner i forskningsstøtte til forskningsprojektet, som er yderst relevant, da det kan bidrage med ny viden om patienter med cyanotisk medfødt hjertesygdom og åreforkalkning. Resultaterne kan have indflydelse på, hvilken form for behandling disse patienter fremadrettet skal tilbydes.