Ny forskning viser, at fysisk inaktivitet er forbundet med dobbelt så mange dødsfald i Europa som fedme. Blot en beskeden stigning i fysisk aktivitet, som fx en frisk gåtur på 20 minutter, vil have betydelige sundhedsmæssige fordele

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Forskerne fra University of Cambridge har i deres studie fulgt over 330.000 europæiske mænd og kvinder og løbende målt deres højde, vægt og taljemål. Samtidig er deres fysiske aktivitet blevet registreret ved hjælp af selvevaluering.

Resultaterne viser, at ca. 3,7 pct af alle europæiske dødsfald på et år skyldes fedme, mens over 7,3 pct. – altså dobbelt så mange – kan tilskrives fysisk inaktivitet, uanset om der er tale om normalvægtige, overvægtige eller fede mennesker. Vægt alene er altså ikke nok til at vurdere din sundhedstilstand. Hvis du er slank og ikke motionerer, kan du godt have et dårligere helbred, end hvis du er overvægtig og rent faktisk rører dig hver dag.

De gode nyheder er, at forskerne ikke mener, at man skal til at motionere i timevis hver uge for at forbedre helbredet. Blot 20 minutters gang i rask tempo, en frisk cykeltur eller lignende er nok til at reducere inaktive personer risiko for tidlig død med hele 16 til 30 procent.

Motion har generelt gavnlig effekt på din hjerte-kar-sundhed – både for hjerteopererede og raske. Fysisk aktivitet hjælper på blodtrykket og konditionen og nedsætter risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

Du kan læse mere her om de små skridt, der skal til hver dag for store resultater