Nyt dansk studie viser, at det blodfortyndende middel Pradaxa giver færre hjerneblødninger og blodpropper i hjertet end det velkendte Marevan. Marevan har dog stadig sin plads

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

[448x175]blodfortyndende_pi

De nye blodfortyndende middel Pradaxa med det virksomme stof dabigatran, virker lige så godt som Marevan, og kan i mange tilfælde bruges i stedet for Marevan ved atrieflimren. Det konkluderer forskere ved Trombosecenteret i Aalborg efter at have fulgt 5.000 danske patienter, som har fået Pradaxa i forskellige doser i et år overfor knap 9.000 danskere, der fik Marevan. Dermed er Pradaxa lige så sikkert og i nogle tilfælde mere effektivt i forhold til Marevan, viser det nye studie.

Det er første gang, at det nye blodfortyndende middel er blevet testet blandt danske patienter i ”det virkelige liv”.  Og resultaterne er opsigtsvækkende, mener Torben Bjerregaard Larsen, overlæge på Trombosecentret.

– Vi fandt faktisk en lavere dødelighed blandt pradaxa-patienterne end blandt dem, der tager Marevan, siger Torben Bjerregaard Larsen.

Studiet viser, at pradaxa-patienter har en 40 procent lavere risiko for at få blødninger sammenlignet med patienter, der tager Marevan. Blodpropper i hjertet har pradaxa-patienter heller ikke en større risiko for at få sammenlignet med patienter, der tager Marevan. Det gælder både hos dem, der tager Pradaxa i høje og lave doser.

Fordele og ulemper
Hjerteforeningen anbefaler, at du tager en snak med din læge, hvis du ønsker at skifte fra et blodfortyndende middel til et andet. Der er nemlig fordele og ulemper ved begge præparater, understreger Gorm B. Jensen, Hjerteforeningens forskningschef:

– Hjerteforeningen anbefaler ikke et enkelt lægemiddel fremfor et andet, men overlader valget til patienten og patientens læge. Ved Pradaxa skal man tage det to gange om dagen, mens man kan nøjes med at tage medicinen en gang om dagen ved Marevan-behandling. Derudover er prisen på blodfortyndende behandling med Marevan væsentligt billigere end behandling med Pradaxa, siger Gorm B. Jensen.

Virkning på længere sigt
Aalborg-forskerne dykkede ned i patienternes sundhedsregistre og sammenlignede de to gruppers alder, køn og sygdomshistorie. På den måde har de kunne se, hvilke patienter på henholdsvis Pradaxa og Marevan, der har været indlagt og er blevet udskrevet med forskellige diagnoser. Selvom Pradaxa har vist sig bedre end Marevan i dette studie, er det ikke sikkert, det gælder for alle patienter, da der er usikkerheder i studiet, i det der er tale om et registerstudie og ikke et lodtrækningsstudie.

– Vi kan fx ikke se, hvor godt de to grupper styrer deres medicin, ligesom vi heller ikke kender langtidseffekterne og andre bivirkninger af det nye blodfortyndende middel, siger Torben Bjerregaard Larsen.

Knap 100.000 danskere tager Marevan i øjeblikket, mens 12.000 tager Pradaxa, der blev godkendt på det danske marked i 2011.

– Hvorvidt marevan-brugere skal skifte til det nye blodfortyndende middel afhænger af flere forhold. Blandt andet hvor godt justeret de er. Hvis marevan-behandlingen i velkontrolleret, er det ikke bedre at bruge Pradaxa, siger Torben Bjerregaard Larsen.

Tjek dine nyrer
Pradaxa gives kun til patienter med såkaldt nonvalvulær atrieflimren – det vil sige, at de lider af atrieflimren uden at have sygdom i hjerteklapperne. Fordelen ved Pradaxa er, at man slipper for at få taget blodprøver hver anden eller tredje uge hos egen læge. For at tage Pradaxa skal du have normal nyrefunktion. Dine nyrer skal herefter tjekkes to gange om året.  Pradaxa udskilles nemlig gennem nyrerne. Fungerer de ikke normalt, ophobes medicinen i kroppen.

Forskerne bag studiet følger nu de nye blodfortyndende midler som Pradaxa, Xarelto og Eliquis tæt de næste par år, i takt med at de får flere data. Her vil de kigge nærmere på antallet af blødninger og apopleksier ligesom de vil undersøge, om forekomsten af blodpropper er afhængig af alder.

Forskerne har også indgået et samarbejde med Sundhedsstyrelsen om at overvåge de nye blodfortyndende lægemidler. Hvert kvartal holder de møder med Sundhedsstyrelsen om brugen af medicinen og indrapporterede bivirkninger. Overvågningen førte blandt andet til, at de for et år siden kunne se, at ældre fik for høje doser af Pradaxa, hvilket gav problemer med alvorlige blødninger.

Studiet er publiceret i det amerikanske tidsskrift Journal of American College of Cardiology.