Medierne har i den seneste tid beskrevet, at mikroskopiske blodpropper udgør en fare for de danske coronapatienter. Forskningschef giver dig her fakta og en vurdering af, hvordan du som hjertepatient skal forholde dig.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Hjertepatienter landet over har henvendt sig til Hjerteforeningen om mediernes beskrivelser af mikroskopiske blodpropper i forbindelse med coronasmitte.

Specielt hjertepatienter er forståeligt bekymrede og omtaler på Hjerteforeningens Facebookside især en DR-artikel, der beskriver, hvordan patienter indlagt med coronavirus (COVID-19) ifølge artiklen nu ikke kun har en sygdom på lungerne, men også ”risikerer blodpropper i alt fra lunger til arme, ben og nyrer. Det var erfaringer, der først blev gjort i Kina, senere i europæiske lande og også i Danmark,” fremgår det af artiklen. Til DR udtaler intensivlæger sig og forklarer, hvordan patienter med coronavirus ifølge artiklen har udviklet mange blodpropper, og hvordan omfanget kommer bag på flere af lægerne.

Hjerteforeningens forskningschef ,Gunnar Gislason, som er en erfaren hjertelæge gennem mange år, forklarer herunder, hvad der er fakta i forbindelse med mediernes beskrivelser.

– Coronavirus (COVID-19) kan som andre infektionssygdomme – eksempelvis almindelig lungebetændelse – udvikle sig til blodforgiftning. Derfor skal sygdommen stadig betragtes som først og fremmest en lungesygdom, der som andre sygdomme kan påvirke kredsløbet, hvis forløbet udvikler sig alvorligt. Vi skal i den sammenhæng huske på, at coronavirus for langt størstedelen af danskerne ikke udvikler sig alvorligt, siger Gunnar Gislason.

 

Vi ved nu mere om, hvordan vi hjælper

Det er ifølge Gunnar Gislason velkendt, at der opstår blodpropper i de dybe vener hos patienter, der er meget syge og sengeliggende.

– Det ser dog ganske rigtigt ud til at gå ekstra hårdt ud over coronapatienter, og det er her, at vi ser, at medierne beskriver de alvorlige tilfælde. Det er også et kendt fænomen, at alvorlige blodforgiftninger kan føre til mikroskopiske blodpropper. Og det er her, at det ser ud til, at coronavirus – på grund af den svære betændelsestilstand, som sygdommen hos nogle medfører – giver en overraskende høj tendens til disse mikroskopiske blodpropper hos de mest alvorligt ramte patienter, forklarer Gunnar Gislason.

 

Men hvad betyder det for hjertepatienterne, og er der noget, hjertepatienter skal gøre anderledes, nu vi ved dette?

– Nej. Nyhederne om, at coronavirus giver større tendens til blodpropper, bør ikke føre til yderligere bekymring eller nye forholdsregler for dig som hjertepatient. Vi vidste i forvejen, at coronavirus giver meget alvorlig sygdom hos visse patienter, og vi ved nu, at disse blodpropper er en del af forklaringen. Vi skal huske på, at blodpropperne, som opstår, når man er hårdt ramt af coronavirus, for det meste opstår i venerne. De er derfor helt anderledes end dem, som vi normalt ser ved for eksempel en blodprop i hjertet eller hjernen, der sidder i pulsårerne (arterierne, red.), forklarer Gunnar Gislason.

– Tænk hellere på det sådan, at vi nu ved mere om, hvorfor coronavirus kan give et meget

alvorligt forløb hos nogle få mennesker, og at vi på den måde nu har bedre mulighed for at afprøve relevante behandlinger og hjælpe lige nøjagtig de mennesker. Så, at dette sker, er ikke direkte overraskende, men omfanget er lidt større end ventet.

SPØRGSMÅL: Har du spørgsmål om hjertet og coronavirus, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00 alle hverdage mellem kl. 9 og 16.