GIV LIV

Read more news about: Hjertesvigt

  • Dyreforsøg tyder på, at blodkarudvidende medicin kan hjælpe patienter med akutte blodpropper i lungerne

    Blodprop i lungerne er en sygdom med høj dødelighed. Det skyldes, at belastningen af højre hjertehalvdel, der pumper blodet til lungerne, bliver for stor, hvorfor hjertet svigter. Blandt kredsløbssygdommene er blodprop i lungerne den tredjehyppigste dødsårsag, kun overgået af blodprop i hjertet samt blodprop og blødning i hjernen. Der dør ca. 500.000 om året i EU som følge af sygdommen.

  • Ketonstoffer kan hjælpe patienter med hjertesvigt

    Ny forskning viser, at ketonstoffer har en markant effekt på patienter med hjertesvigt. Forskningen vækker glæde i Hjerteforeningen på vegne af patienterne, men yderligere forskning er nødvendig, siger forskningschef

  • Hjertesvigtpatienters sidste tid i livet skal være bedre

    Forskere støttet af Hjerteforeningen har nærstuderet, hvordan den sidste tid i livet ser ud for hjertesvigtpatienter. Der er brug for bedre koordinering med hensyn til patientens tilstand i det sidste leveår. Vi bliver nødt til i højere grad at give denne udsatte gruppe patienter en bedre afslutning, lyder det fra Hjerteforeningen, der efterlyser bedre koordinering.

  • Jan fik en dødsdom og blev udskrevet uden hjælp

    Da Lis Thomassens mand, Jan Thomassen, fik diagnosen hjertesvigt i den terminale fase, var det med øjeblikkelig udskrivning fra hospitalet uden nogen form for hjælp. Det strider mod Sundhedsstyrelsens anvisning om, at alle patienter med livstruende sygdom skal have adgang til en smertelindrende indsats

  • Influenzavaccination er forbundet med lavere dødelighed ved hjertesvigt

    Har du hjertesvigt? Så bør du blive vaccineret mod influenza hvert år. Vaccinen beskytter mod forværring af sygdommen og nedsætter risikoen for død, viser ny forskning støttet af Hjerteforeningen

  • 1 ud af 4 danskere forlader arbejdsmarkedet under ét år efter blodprop i hjertet

    Dansk forskning peger nu på, at 24% af alle hjertepatienter ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet, efter de er blevet ramt af blodprop i hjertet. Samme tendens viser sig i forhold til hjertesvigt. Utryghed som følge af en voldsom livsomstilling gør de hjertesyge danskere særligt udsatte. Resultaterne bør tages meget alvorligt, siger forskningschef.

  • Ny behandling af hjertesvigt forøger livskvaliteten markant

    74-årige Bente Jørgensen kunne med egne ord hverken gå eller stå på grund af hjertesvigt. Så fik hun en ny type medicin, og effekten af den kalder hun et mirakel. Det er det første præparat i meget lang tid, der gør en så afgørende forskel for hjertesvigtpatienter, siger Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason

  • 1000-vis af danskere dør af hjertesvigt – hvis sygdommen ikke opdages

    Anerkendt dansk overlæge vurderer, at mange danskere kan være truet af hjertesvigt uden at vide det. Og modtager de ikke behandling i tide, kan det koste dem livet

  • Det går ikke over: Hjertesvigt slår 1.300 ihjel om året

    Helt nye tal fra oktober 2016 viser, at op mod 70.000 danskere lider af hjertesvigt (et hjerte med nedsat pumpefunktion).

  • – Jeg var kun 30 år. Hvorfor skulle jeg kæmpe for mit liv?

    Livet tog en brat drejning for Sólveig Hrönn Sigurðardóttirs, da kroppen pludselig sagde stop for halvandet år siden. Hun var 30 år og nybagt mor for anden gang, da lægerne gav hende beskeden: alvorlig hjertesvigt