Ny dansk forskning giver for første gang en formodning om, hvor mange der dør en pludselig og uventet hjertedød om året i Danmark. Resultatet giver forskerne håb om at identificere de grupper, der er i størst risiko, og sætte tidligt ind med en forebyggende, livreddende indsats.
ACE-hæmmerne hæmmer omdannelsen af Angiotension I til Angiotensin II. Angiotensin II har en sammentrækkende virkning på små pulsårer. Jo mindre Angiotension II der er, jo mere kan pulsårerne udvide sig og slappe af. Det får blodtrykket til at falde, og derved kommer der mindre belastning.
I 2018 begyndte Lizette at få vejrtrækningsproblemer og vågner op en dag ved, at hun ikke kan trække vejret. Lægen tror, at hendes vejrtrækningsproblemer kommer fra den stress, hun har lidt af. Men Lizettes vejrtrækningsproblemer har ikke noget med stress at gøre – hun har fået svær hjertesvigt. Se Lizettes historie her.
Stamceller fra raske menneskers mavefedt kan hjælpe patienter med en række sygdomme. Herunder patienter med hjertesvigt, peger forskere på. Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet er så langt i udviklingen, at en ny bevilling kan være det sidste skridt mod at gøre stamceller til et lægemiddel.
Hvordan opdager vi i tide, om en ICD kan redde hjertepatientens liv? Hvordan fastholder vi hjertepatienter med ICD på arbejdsmarkedet? De spørgsmål forsøger to forskningsprojekter om ICD i disse år at besvare.
Svenn Erik Kristensen var på vej i Det Kongelige Teater, da han faldt om med hjertestop. I dag har han levet med en ICD i 21 år.
24-timers hjemmeoptagelser af hjerterytmen hos over 1.100 danskere med hjertesvigt kan for første gang fortælle hjerteforskerne, hvilke rytmeforstyrrelser denne udsatte patientgruppe lider af. Den nye viden skal hjælpe til at redde liv ved at målrette, hvem skal hjælpes med en pacemaker (ICD, red.), siger forsker støttet af Hjerteforeningen.
Dapagliflozin, som er en såkaldt SGLT2-hæmmer, er for nyligt blevet godkendt til behandling af patienter med eksisterende hjertesvigt i Danmark. Nu har Lægemiddelstyrelsen også besluttet, at der kan gives generelt tilskud til hjertepatienter, som bruger medicinen. Det giver langt bedre muligheder for at hjælpe mennesker med hjertesvigt, siger forskningschef.
Nyere forskningsstudie undersøger sammenhængen mellem ændringer i fysisk aktivitet og indlæggelse med hjertesvigt – og mindsket dødelighed – for patienter, der har fået indopereret en såkaldt ICD-enhed. Beskeden er, at lidt ekstra sved på panden kan gøre en stor forskel.
Næsten hver tiende patient med fortykket hjerte også kaldet hypertrofisk kardiomyopati (HCM), er ifølge et nyt, stort internationalt studie genetisk disponeret for at få nedsat hjertets pumpefunktion og dermed i stor risiko for at få hjertesvigt og dø af sygdommen. Den nye viden betyder, at man fremover kan følge den gruppe af patienter tæt og give dem hurtig hjælp, hvis de oplever symptomer.