Symptomer på hjerte-kar-sygdom
Her får du en oversigt med 12 symptomer på hjerte-kar-sygdomme. Det vigtigste er fortsat den dialog, du har med din egen læge.
Brystsmerter
Smerter i brystet er et typisk tegn på en blodprop i hjertet. Er brystsmerten opstået pludselig og med vedvarende smerter, er det vigtigt omgående at søge lægehjælp og ringe 1-1-2.
Læs mere om brystsmerter.
Åndenød
Åndenød er typisk forbundet med lungesygdomme og hjertesygdomme. Det kan være et symptom på, at luftvejene er forsnævret (KOL), at lungerne er stive (lungefibrose), at du har vand i lungerne, eller at en lunge er klappet sammen.
Læs mere om åndenød
Fornemmelse af at blive kvalt
Ordet ”angina” betyder ”at kvæle” og bliver ofte relateret til brystsmerter.
Læs mere om fornemmelse af kvælning
Kæbesmerter og rygsmerter
Smerte i kæbe og ryg kan være symptomer på en blodprop i hjertet, selvom disse er sjældne.
Læs mere om kæbesmerter og rygsmerter
Hjertebanken
Hævede ankler og underben
Hævede ankler og underben kan være et symptom på hjertesvigt, men kan også have andre årsager.
Læs mere om hævede ankler og underben
Mavesmerter og kvalme
Smerte i maven og kvalme kan i nogle tilfælde være symptomer på en blodprop i hjertet.
Læs mere om mavesmerter og kvalme
Besvimelse
Besvimelse er et akut og kortvarigt tab af bevidsthed, som skyldes nedsat forsyning af blod til hjernen.
Læs mere om besvimelse
Træthed
Træthed er et meget diffust symptom, der kan skyldes hjertesvigt, men som også kan have mange andre årsager.
Læs mere om træthed
Svimmelhed
Svimmelhed skyldes ofte påvirkning af alkohol, bivirkninger fra medicin, væskemangel eller psykiske udfordringer. Hvis din svimmelhed har med hjertet at gøre, kan det være et symptom på rytmeforstyrrelser i hjertet eller lavt blodtryk.
Læs mere om svimmelhed
Smerter i benene
Smerte i benene, når du går, kan være et symptom på et forsnævret eller blokeret kar, der forsyner benene med blod.
Læs mere om smerter i benene
Smerter i armene
Smerte i armene kan være et symptom på en blodprop i hjertet, selvom mange ikke forbinder de to.
Læs mere om smerter i armene
Få et bedre liv med atrieflimren
Atrieflimren (hjerteflimmer) er verdens mest almindelige hjerte-kar-sygdom. Lever du med atrieflimren? Så kan Hjerteforeningens eksperter måske hjælpe dig. Tilmeld dig her og få tilsendt brugbar viden, konkrete værktøjer og gode råd til at navigere i hverdagen med atrieflimren fra vores læger, diætister og psykologer. Det tager kun et øjeblik.
Støt vores forskning i hjertesygdom og symptomer
Hjerteforeningen støtter forskning i bl.a. symptomer på hjertesygdom, fordi vi ved, hvor vigtig troværdig viden er, når du bliver urolig for, om du har symptomer på alvorlig sygdom. Kæmp sammen med os for at skabe mere tryghed. Støt i dag. Tak!
Læs mere