GIV LIV

Hjertet og kredsløbet

Viden om din fysik giver tryghed og ro i sindet. Læs nedenfor om dit hjerte, kredsløb, blod og blodtryk, og bliv klog på hjerteklapper, kranspulsårer samt puls og styring af hjertet.

 

Hjertet

Din krop har behov for ilt for at kunne opretholde livet. Et netværk af arterier og vener transporterer iltrigt blod ud til vævene i kroppen og returnerer iltfattigt blod til lungerne. Dit hjerte styrer denne proces.

Hjertet består af fire hjertekamre, som er opdelt i forkamre og hovedkamre. Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes også hjertekamre eller ventrikler.

De to hjertekamre i venstre side af hjertet er adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at de to hjertehalvdele pumper blod til to forskellige kredsløb.

Den højre del pumper blod til lungekredsløbet, hvor det iltes, og den venstre del bringer blod til system-kredsløbet, hvor resten af kroppen bruger ilten.

Mere om hjertet og video
Læs mere +
Se mindre

 

 

Kredsløbet

Kredsløbet pumper blod rundt i hele kroppen, og hjertet fungerer som kredsløbets pumpe. Hjertet pumper blod rundt i hele kroppen via kredsløbet. Blodet transporteres i blodårerne, der forgrener sig ud i alle kroppens afkroge.

Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen. Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne.

Mere om kredsløbet og video
Læs mere +
Se mindre

 

 

Hjerteklapperne

 

Hjerteklapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet gennem hjertet i den rigtige retning. Hjertet har to halvdele, som hver er delt op i et forkammer og et hjertekammer. Blodet pumpes gennem hjertet, når hjertemusklen trækker sig sammen. Højre side af hjertet pumper blod ud til lungerne og venstre side ud til hele kroppen.

Mere om hjerteklapperne
Læs mere +
Se mindre

 

 

Blodet

Blodet transporterer det livsvigtige ilt rundt i kroppen. Alle kroppens celler bruger ilt til at skaffe energi. Cellerne dør, hvis de må undvære ilt imellem ti minutter og fire timer.

Når blodet løber igennem dine lunger, bliver det mættet med ilt. Efter igen at være løbet gennem hjertet strømmer blodet videre ud i kroppen og ud i de mindste blodårer i kredsløbet (kapillærerne). Her afgives ilten, som optages i cellerne.

Mere om blodet
Læs mere +
Se mindre

 

 

Blodtrykket

Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo større kraft, hjertet trækker sig sammen med, desto højere bliver blodtrykket. At have forhøjet blodtryk betyder, at hjertet arbejder for hårdt.

Blodtrykket er trykket inde i kroppens pulsårer. Pulsårerne er de blodårer, der fører blodet væk fra hjertet. De bringer blodet fra venstre hjertehalvdel og ud i kroppen eller fra højre hjertehalvdel og ud i lungerne.

Mere om blodtrykket og video
Læs mere +
Se mindre

 

 

Kranspulsårerne

Kranspulsårerne forsyner hjertet med ilt. Hjertet kan nemlig ikke optage ilt fra det blod, der løber ind og ud af hjertekamrene, fordi kamrenes vægge er dækket af bindevæv. Kranspulsårerne kaldes også koronar-arterier.

Mere om kranspulsårerne og video
Læs mere +
Se mindre

 

 

Puls og styring af hjertet

Pulsen er antallet udvidelser i pulsåren per minut, når hjertet trækker sig sammen. Det kaldes også pulsfrekvens, og det er for det raske hjerte et udtryk for hjertefrekvensen, der angiver antal hjerteslag per minut.

Hvis dit hjerte slår 60 gange per minut, er din puls altså 60. Ved sygdom i hjertet kan der være forskel på pulsfrekvens og hjertefrekvens.

Mere om puls og styring af hjertet og video
Læs mere +
Se mindre

 

 

Læs mere: