Livet med hjerte-kar-sygdom

Du er i trygge hænder hos os, når dit og jeres liv bliver forandret af hjertekarsygdom.

Få gode råd her på siden om, hvordan du lever med hjerte-kar-sygdom både som patient og pårørende. Du er altid velkommen på Hjertelinjen. Ring blot 70 25 00 00.

Guide til livet med hjertekarsygdomme

Føl dig tilpas, og få overblik i en krævende hverdag. Vi har lavet en guide til dig og dine nærmeste om livet med hjertekarsygdom. Find svar på de oftest stillede spørgsmål, og få redskaber at gå i gang med.

3 gode råd er:

Tal sammen. Sæt ord på følelserne, og ræk ud efter hjælp.
Få styr på praktiske ting. Når rammerne er i orden, opleves livet tit mere trygt.
Tal med en rådgiver fra Hjerteforeningen, hvis du og I har brug for vejledning.

Få guide til livet med hjertesygdom

Både som hjerte-kar-syg og som pårørende kan du have brug for hjælp til at komme videre.

Henvend dig til din egen læge, eller tag kontakt til Hjerteforeningens Rådgivning, hvor sygeplejersker, kliniske diætister, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer er klar til at hjælpe dig.

Få rådgivning alle hverdage kl. 9.00-16.00 ved at ringe til Hjertelinjen på 70250000.

Lav en plan for rehabilitering

Som hjerte-kar-patient kan du allerede under indlæggelse få hjælp til at ændre livsstil i forhold til rygning, kost, motion og forhøjet blodtryk. Ændring af livsstil og medicinsk behandling kan forebygge videre udvikling af din sygdom. Få overblik og flere gode råd til rehabilitering efter udskrivning og hjælp til at følge op og fastholde behandling.

Få styr på økonomi

Få et økonomisk overblik og svar på de vigtigste spørgsmål så hurtigt som muligt fra kommunen og fra dine forsikrings- og pensionsselskaber. Læs mere om økonomi og forsikring.

Tryg og Hjerteforeningen tilbyder en forsikring, der giver dig som hjertepatient mange fordele i en svær tid. Læs mere om forsikring hos Tryg. Du kan også selv at kontakte Tryg for at booke et forsikringsmøde ved at ringe 70 33 25 25 eller besøge Trygs hjemmeside.

Kør sikkert

Der gælder særlige regler for bilkørsel for hjerte-kar-patienter. Spørg din læge om, hvornår du igen må køre bil, og læs en håndfuld enkle råd til dig om bilkørsel med hjerte-kar-sygdom.

Hold dig aktiv

Livet går ikke i stå, når du har en hjertesygdom. Motion, sex og samliv er stadig vigtige emner, som kan give dig samvær, glæde og overskud. Vær ikke bange for at kaste dig over fysisk aktivitet. Læs om motion og hjerte-kar-sygdomme, eller få inspiration til et godt sexliv som hjertesyg eller partner

Rejs med roligt hjerte

Få rejseinformation om alt fra medicin, pillepas, sundhedskort, rejseforsikring, hjemmehjælp på ferien og støttestrømper til sundhedskort og selve flyrejsen.

Gør brug af dine rettigheder og muligheder

Som hjertesyg og pårørende kan det være overvældende at sætte sig ind i alle de nye regler og muligheder, der kan være forbundet med at leve med en hjerte-kar-sygdom.

Få hjælp af Hjerteforeningen til at finde vej til de ordninger og foranstaltninger, som lovgivningen giver mulighed for, og som skal gøre det nemt at få hjælp og støtte til at klare livet som hjertepatient og pårørende.

Tal med Hjerteforeningens socialrådgiver på telefon 70 25 00 00.

Læs mere om råd, rettigheder og klagemuligheder

Spørg lægen

Som patient og pårørende kan der dukke mange spørgsmål op i løbet af dit sygdomsforløb. Den nye situation kan være overvældende og skabe usikkerhed. Tag kontrollen, og stil de rigtige spørgsmål. Få inspiration til samtaler med lægen.

Søg råd om sociale aspekter

Det er ikke ualmindeligt, at arbejdsevnen bliver påvirket, når du får en hjerte-kar-sygdom. Læs om forskellige ordninger og støtteforanstaltninger, du kan få brug for som hjertepatient, uanset om der er tale om en kortere eller længere sygeperiode. Der kan være tale om sygedagpenge, revalidering, hjælpemidler, ressourceforløb, løntilskud, virksomhedspraktik, mentorordning, fleksjob eller førtidspension.

Søg råd og vejledning på dit lokale jobcenter, og tal med Hjerteforeningens socialrådgiver på telefon 70 25 00 00.

Gør brug af serviceloven og genoptræning

Hvis du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har kommunen ifølge serviceloven pligt til at tilbyde dig vedligeholdelsestræning for at træne dine fysiske eller psykiske færdigheder.

Kommunen har også pligt til at tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til at udvikle færdigheder til personer med sociale problemer samt betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der kan også være tale om personer, der har brug for et længere rehabiliteringsforløb som følge af en sygdom eller en ulykke.

Som forælder til et hjertesygt barn kan du også gøre brug af serviceloven, som blandt andet giver mulighed for dækning af nødvendige merudgifter til medicin, aflastning i hjemmet eller overnatning, når barnet er indlagt. Læs guiden ”Ret, pligt og muligheder” til forældre med hjertebørn.

Kend dine rettigheder

Der melder sig ofte mange spørgsmål, når du er patient eller pårørende. Få svar i Patienthåndbogen på mange af de typiske spørgsmål. Kontakt gerne Hjerteforeningen eller en patientvejleder i en af regionernes patientkontorer for konkret vejledning i forhold til din situation.

Brug dine klagemuligheder

Hvis du vil klage over en kommunal afgørelse inden for social- og beskæftigelsesområdet, skal du klage til den kommune, som har truffet afgørelsen. Få overblik over klagemuligheder, og læs om klagesager på Ankestyrelsens hjemmeside.

Find også info om patientklage og erstatning som følge af påført skade af behandling, kontakt til sundhedsvæsen eller utilsigtede hændelser.

Få råd og vejledning af en patientvejleder i din region. Find oplysninger om adresser og telefonnumre til alle landets patientkontorer på sundhed.dk

Få hjælp til din mentale sundhed

Forstå de psykiske reaktioner. Det kan være en voldsom oplevelse at blive ramt af hjertesygdom. Derfor er det helt naturligt, hvis du i en periode føler dig ude af balance og ved siden af dig selv.

Det kan være, at dit humør svinger mere, end det plejer, og at du nemmere bliver ked af det, bekymret, bange og irritabel. Måske husker du også dårligere og har sværere ved at planlægge og bevare overblikket.

Læs om almindelige psykiske reaktioner, og få indblik i behandling og redskaber til at hjælpe dig selv.

Læs om angst, depression og psykologi

Tag angst og depression alvorligt

De fleste kommer sig heldigvis oven på de psykiske udfordringer ved hjerte-kar-sygdom ved egen og pårørendes hjælp. Men mellem 15 og 30 procent får symptomer på angst og depression, som kræver nærmere udredning og behandling. Vores råd til dig er:

Føler du dig nedtrykt, har mistet lysten og interessen for ting, og er træt og mangler energi, så kan det være tegn på depression.
Undgår du ting, som er sundt for dig, som du savner at gøre, eller som er vigtigt for dig og din familie, så kan det være tegn på angst.
Søg altid hjælp hos din praktiserende læge, hvis angsten varer ved, eller hvis du tror, at du måske har en depression, og tal gerne med Hjertelinjen.
Læs mere om depression og angst, og få en række redskaber til selvhjælp, indtil du kommer i medicinsk eller psykologisk behandling.

Tal om de svære ting

Det kan være en stor lettelse at få talt om de psykologiske aspekter ved hjertesygdom. Kontakt Hjertelinjen på telefon 7025 0000, og hør nærmere alle hverdage mellem kl. 9 og 16.

Tilskud til et længere samtaleforløb med en psykolog kræver en henvisning fra din praktiserende læge. Visse forsikringsordninger dækker også udgifter til psykologbehandling (eksternt link).

Gør noget godt for dig selv og for andre

Din mentale sundhed handler om at gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre og gøre noget meningsfuldt. ABC for mental sundhed bidrager med konkrete råd til, hvad du selv kan gøre for at styrke din mentale sundhed.

Nye roller

Når sygdommen rammer, er man ikke længere bare et par, men også patient og pårørende. I den første tid vil disse nye roller sikkert fylde en hel del i jeres hverdag.

På grund af sygdom, behandling og genoptræning vil din syge partner typisk være mere træt i en periode, have mindre energi og magte færre opgaver, og måske også orke mindre kontakt til venner og bekendte. Det vil derfor ofte være sådan, at du som pårørende i en periode påtager dig flere opgaver, end du plejer at have. Både i forhold til det praktiske ude og hjemme, men måske også nye opgaver, der følger med sygdommen.

Nye opgaver
Det kan f.eks. være, at du tager medansvar for at få behandlingen og genoptræningen til at fungere bedst muligt – både for så vidt angår at få lavet aftaler med og få informationer fra sundhedssystemet, og i forhold til at støtte og opmuntre den syge. Ofte vil den raske partner også spille en vigtig rolle i forhold til at få ført de livsstilsændringer, der kan være nødvendige for at forebygge ny sygdom, ud i dagligdagen.

At vi hjælper og støtter hinanden i tilfælde af sygdom, falder ofte helt naturligt. Men der er også udfordringer og faldgruber, som det er godt at være opmærksom på.

Udfordringer for dig som pårørende
At du har mere ansvar og flere opgaver, end du plejer at have – og det lige i en periode, hvor du sandsynligvis selv er ude af balance – kan indebære, at du glemmer at passe godt nok på dig selv og efterhånden bliver udmattet af de mange opgaver og det store ansvar, du har påtaget dig.

En del pårørende synes, at det kan være svært at finde balancen mellem at hjælpe og vise omsorg på den ene side, og på den anden side undgå at blive for overbeskyttende over for den syge.
Og det kan måske nogen gange føre til, at der opstår konflikter imellem jer, fordi jeres forhold er blevet mere ”patient og pårørende” end et par.

Kunsten er at undgå, at de nye roller kommer til at fylde for meget
Det at leve med sygdom er noget, I har til fælles, selvom der selvfølgelig er forskel på, om man er patient eller pårørende: I har forskellige roller.

Men sygdommen jo kun ét enkelt aspekt af de ting, som I ellers deler og har til fælles.
Og jeres roller som patient og pårørende er også kun en del af, hvem I ellers er. I har mange andre egenskaber og roller hver især.

Fælles børn kan være et eksempel på noget andet, som I har til tilfælles, og hvor I har forskellige roller.

I deler derudover fælles erfaringer og oplevelser i måske mange år og måske også hjem, vennekreds, måske fritidsinteresser og meget mere.

Endelig kan man se det sådan, at det, I deler er partnerskabet – mens at I hver især som personer har mange andre egenskaber og roller, end netop det at være partnere.

Giv sygdommen plads – men ikke al pladsen
Pointen er, at sygdommen skal have sin plads, men at der skal arbejdes på, at den ikke kommer til at fylde det hele. Der skal også være fokus på de mere positive ting, I har til fælles. På samme måde skal rollerne som patient og pårørende helst ikke fylde det hele, og dermed overtage pladsen fra de andre roller, som I har hver især.

Gode spørgsmål at stille sig selv og hinanden:

Hvad har gennem tiden bundet os sammen som par?
Hvad binder os sammen nu?
Hvad var vigtigt for os at gøre sammen før sygdommen?
Hvad kan vi stadig gøre sammen nu (måske på nedsat blus)?
Hvad vil vi gerne gøre sammen fremover?
Hvad var vigtigt for os at gøre alene hver for sig før sygdommen?
Hvad kan vi stadig gøre alene hver for sig nu (måske på nedsat blus)?

Pas godt på dig selv: De pårørendes egne behov bliver nemt overset i behandlingssystemet

I sundhedssystemet er man ved at få øjnene op for, at de pårørende – ikke mindst partneren – udgør en væsentlig ressource både i forhold til behandlingen og den mere langsigtede indsats med at få livsstilsændringer ført ud i dagligdagen derhjemme. De pårørende tænkes derfor i stigende grad ind i forhold til en række opgaver i forhold til at pleje, støtte og opmuntre patienten.

Hvad der ofte er mindre fokus på, er, at den pårørende selv kan have brug for hjælp, rådgivning og støtte for at løfte disse opgaver. Som partner kan du jo på den ene side gøre en væsentlig positiv forskel i forhold til at få tingene til at køre, og samtidig kan det at kunne hjælpe og støtte en af sine kære, når det virkelig gælder, jo være en stor glæde i livet. Men på den anden side er du også selv ramt af sygdommen – måske ramt af frygten for at miste og bekymringen for, hvordan fremtiden vil forme sig – og dermed mere sårbar end vanligt.
Derfor er det vigtigt, at du som pårørende passer bedst mulig på dig selv – både for din egen skyld og for den, du skal hjælpe – og sørger rådgivning og hjælp, når der er brug for det.

Undgå stress
Med hjertesygdom følger en masse nye opgaver i den første tid – også for dig som partner. Samtidig er du inde i en periode, hvor du er presset psykisk. Derfor er du under større belastning end vanligt. Og det er belastning over længere tid, der kan give dig stress.
Alt for meget stress over for lang tid er skadeligt for dig. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, om der er for mange krav udefra, eller om du måske stiller for høje krav til dig selv.

Husk dig selv
Lige så vel som den syge har brug for ro, hvile, regelmæssige måltider og fysisk aktivitet, omsorg, støtte og positive oplevelser for at komme oven på igen – så gælder det også for dig som pårørende.

Ingen af jer er tjent med, at du udmatter dig selv til et punkt, hvor du ikke kan mere. Du er nødt til at sørge for at holde næsen oven vande. Både af hensyn til dig selv, men også af hensyn til din syge ægtefælle og din øvrige familie. Du kan give den bedste hjælp, når du er udhvilet, i form og balance og i rimeligt humør.

Med andre ord: Du er nødt til at passe på dig selv, hvis du skal blive ved med at have kræfterne til at passe på de andre.

Brug dit netværk
Din familie, venner og måske kolleger kan være et vigtigt sikkerhedsnet, når du står i en svær periode i dit liv. Det kan være, at din syge ægtefælle ikke ønsker at inddrage andre i jeres hjemlige forhold. Men hvis du selv har behov for at inddrage omgangskredsen i din situation, må du gøre det. For dine behov er også vigtige. Det kan være, at du har brug for praktisk hjælp, eller bare en skulder at læne dig op ad, eller at nogen vil lægge ører til dine tanker og følelser. Omgivelserne er ikke altid gode til at gætte dine behov – og dine behov ændrer sig over tid og nogen gange fra dag til dag. Så det er vigtig at melde tydeligt ud, hvad du har brug for af hvem og hvornår.

Få et netværk af andre pårørende
At møde andre pårørende og udveksle tanker og følelser med kan være en befriende og givende oplevelse: De ved, hvad det handler om, og I vil kunne dele mange erfaringer og oplevelser til fælles glæde.

Hjerteforeningens forskellige aktiviteter henvender sig ofte til både patienter og pårørende.

Hvis din partnerskal i genoptræning, vil du sandsynligvis blive inviteret med til et møde, hvor der også deltager andre pårørende. Vær åben og ræk ud – mange har samme behov som du for at tale med ligestillede. Måske også efter, at genoptræningen er overstået.