Forside > > Hjælp og råd > Livet med hjertesygdom > Gode råd til efterbehandling og rehabilitering

Gode råd til efterbehandling og rehabilitering

Hjerterehabilitering er betegnelsen for et sammenhængende patientforløb, der følger efter den akutte indlæggelse og behandling for hjertekarsygdom.

Formålet med hjerterehabilitering er:

  • At identificere risikofaktorer (f.eks. rygning, kost, motion, blodtryk), så livsstilsændringer og medicinsk behandling kan forebygge videre udvikling af sygdom
  • At motivere patienten til en sund livsstil
  • At fastholde og om muligt forbedre det fysiske, psykosociale og erhvervsmæssige funktionsniveau

3 faser af rehabilitering

Hjerterehabilitering opdeles i tre faser

  1. Den akutte fase med indlæggelse og behandling på sygehus, hvor du får information om risikofaktorer og det videre forløb planlægges. Lægen skriver ved udskrivelsen en henvisning til din kommune vedrørende hjerterehabilitering.
  2. Det intensive rehabiliteringsforløb på 8 til 12 uger i perioden efter udskrivelsen. Målet er, at du kan genoptage dit arbejde og klare dig selv i hverdagen. Hjerterehabiliteringen varetages af enten sygehuset, kommunen eller din praktiserende læge.
  3. Opfølgning og fastholdelse af behandlingen varetages af din praktiserende læge, patientforeninger og frivillige organisationer.

Hvorfor rehabilitering?

Hvorfor deltage i et rehabiliteringsforløb? Sundhedsstyrelsen oplyser blandt andet:

  • Hjerterehabilitering medfører en reduktion i dødsfald og behovet for fornyet behandling
  • Undervisning af hjertepatienter om deres sygdom og muligheder for at påvirke forløbet af sygdommen betyder, at risikoen for at dø bliver nedsat
  • Kortvarig støtte og rådgivning har en positiv effekt på rygestop hos hjertepatienter, og da rygning øger risikoen for dødsfald blandt hjertepatienter, er det et eksempel på rehabilitering, der har en klar effekt
  • Kostændring – det vil sige mere frugt og grønt, mere fisk og mindre fedt fra mejeriprodukter og kød – medfører en reduktion i hjertedødeligheden
  • Rehabiliteringsprogrammer med fysisk træning reducerer hjertedødeligheden

Hvad indeholder et rehabiliteringsforløb?

  • Samtaler med hjertelæge eller hjertesygeplejerske om behandling, medicin og genoptræning
  • Kontrol og justering af medicin
  • Patientuddannelse, f.eks. undervisning i hjertets og kranspulsårernes sygdomme
  • Kostvejledning
  • Rygestopvejledning
  • Genoptræning hos fysioterapeut
  • Motionstilbud i fællesskab eller alene
  • Psykosocial støtte
  • Evt. samtaler med psykolog
  • Evt. samtaler med socialrådgiver om ændret livssituation

Gode råd til din indlæggelse

Allerede under indlæggelsen er det en god idé at tale med lægen og sygeplejersken om det videre forløb.

Det er desuden en god ide at spørge om:

  • Hvor du henvender dig for at starte din genoptræningsplan og rehabiliteringsforløb
  • Få et navn på den kontaktperson, som er tovholder på dit rehabiliteringsforløb enten på sygehuset eller i kommunen
  • Hvilken medicin du skal have, hvorfor du skal have den, om der er bivirkninger forbundet med at tage den? Du skal også vide, hvor længe du skal tage medicinen
  • Hvad er næste trin i din genoptræning og rehabilitering?

Gode råd til hjemkomst

Efter hjemkomst fra hospitalet vil mange have vanskeligt ved at huske alle de råd og vejledninger, de modtog under indlæggelsen. De fleste oplever tiden på hospitalet som turbulent og sidder tilbage med masser af spørgsmål. Inden du forlader hospitalet, er det en god idé at spørge, hvem du kan kontakte med dine spørgsmål og problemer. For at få svar på spørgsmålene kan du også henvende dig hos din praktiserende læge eller Hjerteforeningens rådgivning.

Første besøg hos lægen efter du er udskrevet

Mange patienter har et stort behov for at få svar på de mange spørgsmål, der naturligt opstår efter et sygdomstilfælde. Det kan være alt fra spørgsmål om selve operationen til spørgsmål om angst og psykiske reaktioner. Inden du besøger din praktiserende læge er det en god idé at skrive dine spørgsmål ned. Desuden kan det være en god idé at have en pårørende med til samtalen, sådan at I er to om at huske lægens svar og henvisninger. Brug eventuelt denne tjekliste som inspiration, når du skal formulere dine spørgsmål, sådan at du får det hele med. Det vil være naturligt at spørge til:

  • Behandlingen på hospitalet
  • Medicin
  • Rehabiliteringstilbud
  • Hvordan du kan få hjælp til rygestop, kostomlægning og motion
  • Angst, psykiske problemer, dine overvejelser om alvorlig sygdom og de tanker der naturligt nok følger med
  • Dine muligheder for at vende tilbage til jobbet efter sygdommen

Hold styr på medicinen

Vær omhyggelig med at tage din hjertemedicin. Hvis du har haft en blodprop i hjertet, skal du tage medicinen hver dag, for at forebygge tilbagefald.

Du kan selv være med til at sikre dig, at du får den rigtige medicin. Du får bedst overblik, når du kender lidt til den medicin, du tager, hvorfor du får præparatet og hvordan det virker. Det er desuden altid en god idé at kende de eventuelle bivirkninger af den medicin, du tager. Det er også vigtigt, at du ved, at alkohol, naturmedicin og visse madvarer i nogle tilfælde kan forstyrre medicinens virkning. Hvis du er i tvivl, bør du tage en snak med din læge.

Hjertet kalder på dig

1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.

Støt i dag og red liv

Untitled(Påkrævet)