Forhøjet blodtryk er en af de hyppigste årsager til hjertekarsygdomme. Få den vigtigste viden om forhøjet blodtryk.
Omkring en femtedel af den danske befolkning lider af for højt blodtryk, og faktisk er 30 procent ikke klar over det. Start med at sæt dig ind i, hvad blodtrykket egentlig er.
Hvad er blodtryk?
Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt dit hjerte skal arbejde for at pumpe blod ud i pulsårerne. Trykket angives i to tal, som er udtryk for et slagtryk og et hviletryk:
Slagtrykket kaldes også for det systoliske blodtryk. Det er det højest målte tryk i en pulsåre, lige når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen.
Hviletrykket kaldes også for det diastoliske blodtryk. Det er det lavest målte tryk på en pulsåres væg, når hjertet slapper af mellem to slag.
Hvis du får målt dit blodtryk hos lægen, skal det være under 140/90. Måler du dit blodtryk hjemme i ro og mag, skal det være under 135/85. Hvis du har en høj risiko for at udvikle en hjertekarsygdom, allerede har en hjertekarsygdom, sukkersyge eller nyresygdom, skal dit blodtryk være under 130/80.
Hvad er forhøjet blodtryk?
Forhøjet blodtryk opstår, når dit hjerte skal pumpe blodet igennem pulsårene med et højere tryk end normalt. Det sker, når årerne yder for megen modstand, hvilket slider på dit hjerte, som med tiden kan blive tykt, stift og svækket. Årsagen til forhøjet blodtryk er ofte ukendt, men faktorer som arvelighed og livsstil kan have stor indvirkning.
Mange danskere lider af forhøjet blodtryk, selvom en stor del ikke er klar over det eller mærker noget til det. Enkelte kan dog opleve symptomer som hovedpine, synsforstyrrelser, hjertebanken og åndenød.
Forhøjet blodtryk øger din risiko for åreforsnævring og deraf hjertekrampe samt blodpropper i hjertet og hjernen. På længere sigt kan for højt blodtryk øge din risiko for stort hjerte, hjerneblødning samt hjertesvigt og nyresvigt.
Vær bevidst om dit blodtryk. Ofte kan en omlægning til en sundere livsstil sænke blodtrykket. Medicinsk behandling kommer på tale, når omlægning af livsstil ikke er tilstrækkeligt, eller hvis blodtrykket er svært forhøjet.
Følg Hjerteforeningens seks veje til et lavere blodtryk gennem ændring af livsstil
Hold op med at ryge
Når du ryger, stiger din risiko for at få hjertekarsygdomme. Blodkarrene tager skade, blodet størkner lettere, og årerne forsnævres. Derfor får rygere flere blodpropper. Allerede 1-2 år efter rygestop er risikoen for en blodprop halveret.
Tab dig og spar på saltet
Dit kredsløb belastes af overvægt. Man taber sig lettest ved at spise mindre fedt. Ligeledes kan du nedsætte blodtrykket ved et lavt forbrug af salt.
Begræns alkoholindtaget
Drik højst to glas vin eller øl dagligt. Drikker du mere, kan det skade dit helbred og øge dit blodtryk.
Bevæg dig noget mere
Gå en rask tur, slå græs, svøm eller tag cyklen og hold et moderat tempo. Få pulsen op i sammenlagt mindst 30 minutter dagligt.
Undgå stress
Travlhed er ikke problemet, men stress kan føre til forhøjet blodtryk. Stress opstår, når du eksempelvis ikke føler, du har kontrol med din tilværelse, eller at du kan koble fra.
Tag din medicin
Har du fået ordineret medicin mod forhøjet blodtryk, er det afgørende, at du tager den. Det er ofte nødvendigt at tage flere typer medicin for at få den rigtige blodtryksværdi. Stands aldrig behandlingen uden at have talt med lægen, og kontakt din læge, hvis du oplever ubehag.
Sæt dig ind i, hvordan kost kan have en blodtrykssænkende effekt
DASH diæten (Dietary Approaches to Stop Hypertension) kan indgå som en del af behandlingen af forhøjet blodtryk. En diæt specifikt sammensat med formål at sænke blodtryk. DASH diæten er rig på frugt, grønt, fuldkorn, fedtfattige mejeriprodukter, nødder, bønner, kylling og fisk. Omvendt er den fattig på salt, rødt kød og sukkerholdige fødevarer
Sådan spiser jeg efter DASH-diæten
Morgen
Rugbrød, fuldkornsbrød eller groft knækbrød med mager ost
Fedtfattig yoghurt, skyr eller ylette med fiberrig drys, frugt og mandler
Havregryn med minimælk pynt med mandler eller frugt.
Frokost
Salat af grove grøntsager, bønner, kikærter og pynt med kerner og nødder
Rugbrød, fuldkornsbrød gerne med fiskepålæg
Aftensmad
Fisk, kylling, kikærter, linser, bønner
Stegte, bagte, kogte, svitsede eller rå grøntsager
Fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler
Olie til dressing / stegning samt fedtfattig yoghurt som kold sovs
Mellemmåltider
Fx Frugt, fuldkornsbrød, fedtfattig yoghurt, skyr, nødder og mandler, grøntsager, hummus
Drikke
Vand, te, kaffe samt ¼-½ liter fedtfattig mælk
Fakta om DASH
DASH-studiet er amerikansk. I studiet blev DASH-diæten sammenlignet med en amerikansk kontrol diæt. Det vil sige almindelig amerikansk madkultur. Resultatet viste at DASH-diæten havde en rigtig god blodtrykssænkende effekt, hvor både det systoliske og diastoliske blodtryk faldt.
Det siger forskningen
Sammenhængen mellem højt indtag af salt og højt blodtryk er videnskabeligt bevist. Salt er derfor en meget vigtig faktor, når blodtrykket skal sænkes. Der ses en direkte dosis-sammenhæng mellem nedsat indtag af salt og fald i blodtryk. Det betyder at jo mindre salt du spiser – jo lavere bliver dit blodtryk.Du kan læse vejledende grænser for salt i forskellige fødevarer på vores indkøbsguide
Med DASH-studiet gik de skridtet videre og lavede et DASH-sodium studie. Her blev DASH-diæten sammenlignet med kontroldiæter med forskellige niveauer af salt. Resultatet viste at saltindtaget har en vigtig betydning for blodtryksfald, men saltet gjorde det ikke alene, også fødevarerne fra DASH diæten har betydning for sænkning af blodtrykket.
Anbefaling
DASH-diæten er testet op imod amerikansk madkultur. Når DASH skal omsættes til danske forhold ses det, at DASH-diæten ligger meget tæt på Fødevarestyrelsens 10 officielle kostråd. De kostråd som anbefales til alle raske danskere. Her anbefales ligeledes en kost rig på frugt, grønt, fuldkorn, fedtfattige mejeriprodukter, nødder, bønner, kylling og fisk. Lavt indhold af salt, rødt kød og sukkerholdige fødevarer
For at få en brugbar blodtryksmåling, når du måler dit blodtryk derhjemme, er det vigtigt at følge og overholde nedenstående vejledning:
Blodtrykket skal måles to gange om dagen. Lige før morgenmaden og lige før aftensmaden
Du må ikke ryge i de sidste 30 minutter, før du måler blodtrykket
Du skal måle 3 blodtryk, hver gang du måler blodtrykket
Blodtrykket måles 3 dage i træk
Sådan måler du
Blodtrykket måles på den arm, din læge har anvist dig. Husk korrekt manchetstørrelse: Læs på manchetten
Du skal hvile i stol med ryglæn uden korslagte ben i 5 minutter og have lejlighed til at sidde uforstyrret
Du skal hvile i den stol, hvor målingen udføres
Du må ikke tale eller bevæge dig under målingen
Armen skal være blottet, og der må ikke være tøj, der strammer på armen
Manchetten placeres på overarmen et par centimeter over albuebøjningen med luftslangen i midten og nedad
Manchetten må ikke stramme. En finger skal ubesværet kunne være mellem manchet og overarmen
Armen placeres på bordet med håndfladen opad med manchetten på højde med hjertet. Du kan eventuelt lægge en pude under armen
Apparatet tændes som anvist
Startknappen aktiveres som anvist. Apparatet foretager selv målingen. Når blodtryksmålingen er færdig, står der tre tal på skærmen. Det høje blodtryk (systoliske) og det lave blodtryk (diastoliske) samt pulsen
Når du har målt 3 gange og er færdig med at bruge apparatet, vil det slukke efter et par minutter
Blodtryksmålere til hjemmemåling er i dag så gode og af en sådan kvalitet, at du selv kan måle dit blodtryk derhjemme. Vi har samlet en række gode råd til hvilke apparater, du med fordel kan købe, og hvordan du benytter dem.
Valg af blodtryksmåler
Hjerteforeningens gode råd ved valg af blodtryksmåler:
Tjek, at apparatet er klinisk testet. På det danske marked forhandler For mange typer apparater gælder, at kun nogle af apparaterne er klinisk testede. Apparatet skal kunne måle på overarmen og have udskiftelige manchetter, så man er sikker på, at manchetten passer til armen. Ellers bliver målingen ikke korrekt
Tjek, at der medfølger udførlig brugsanvisning på dansk
Vedligehold apparatet – du skal have mulighed for at sende det til justering hos firmaet en gang årligt
Dansk Hypertensionsselskab anbefaler, at du får tjekket din blodtryksmåler en gang årligt eller efter fald på gulvet.
Blodtryksmåleren skal testes på professionelt testudstyr, hvor både apparatet og blodtryksmanchetten tjekkes for evt. fejl. Hjerteforeningen anbefaler, at du ved køb af blodtryksmåler undersøger, hvor du kan få blodtryksmåleren kalibreret.
Bemærk
Elektroniske blodtryksapparater giver ikke korrekte resultater ved betydende rytmeforstyrrelser (se i øvrigt fejlkilder i manualen til din blodtryksmåler).
Når man måler blodtrykket, er det i virkeligheden blodets tryk mod pulsårens væg, man måler. Jo hurtigere blodet strømmer igennem pulsåren, desto højere bliver trykket på væggen.
Blodtrykket måles ved at pakke overarmen ind i en manchet, som pustes så meget op, at blodet ikke kan løbe igennem. Derefter lukkes luften langsomt ud af manchetten. Imens lytter lægen til blodårerne under manchetten med et stetoskop, samtidig med at han holder øje med, hvor højt trykket er i manchetten.
Når trykket er så lavt, at hjertet kan presse blod gennem blodåren, kan lægen høre pulsen i stetoskopet. Trykket i manchetten svarer nu til det systoliske blodtryk.
Luften fortsætter med at sive ud af manchetten, og på et tidspunkt ophører pulslyden i stetoskopet. På dette tidspunkt svarer trykket i manchetten til det diastoliske blodtryk.
Blodtrykket kan også måles automatisk med et blodtryksapparat.
Blodtrykket svinger i løbet af et døgn Når du anstrenger dig fysisk gennem arbejde eller motion, når du tager et koldt styrtebad eller bliver ophidset, stiger blodtrykket. Blodtrykket falder, når du slapper af, og det er lavest, når du sover. Derfor skal blodtrykket almindeligvis måles, efter at du har hvilet 5-10 minutter.
Det kræver flere målinger over en periode at fastslå, om blodtrykket er for højt. Der kan eventuelt være behov for, at du får lavet en døgnblodtryksmåling, hvor et apparat måler dit blodtryk flere gange i løbet af et døgn hjemme i vante rammer.
Omkring 1 million danskere lider af forhøjet blodtryk. Mere end 270.000 af dem ved ikke, at deres blodtryk er forhøjet.
Kun en tredjedel af dem, der har fået målt forhøjet blodtryk hos en praktiserende læge, får blodtrykket behandlet ned under de anbefalede grænseværdier.
Det er vigtigt at kende sit blodtryk for at undgå hjertekarsygdom. Man kan leve i adskillige år med forhøjet blodtryk uden at vide det. Ingen kender deres blodtryk, før det er målt.
Vores fysioterapeuter i Hjerteforeningen modtager vi mange henvendelser om motion i forbindelse med forhøjet blodtryk. Herunder kan du bl.a. læse mere om fordele ved motion, hvor meget motion, der skal til, og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med motion og forhøjet blodtryk.
Er der noget, jeg skal være opmærksom på, inden jeg starter med motion?
Forhøjet blodtryk øger din risiko for udviklingen af hjertesygdom.Hvis du får konstateret forhøjet blodtryk, bør du sammen med din læge lægge en plan for behandling. Afhængig af dit blodtryk og øvrige risikofaktorer er behandlingen sædvanligvis livsstilsændringer. Hvis livsstilsændringerne ikke er tilstrækkeligetil at få blodtrykket i det ønskede niveau, vil behandlingen blive suppleret med blodtrykssænkkende medicin.Hvis du får konstateret forhøjet blodtryk, anbefaler vi at starteen vedvarende motionsrutine med henblik på at sænke og/eller undgå yderlig forværring af dit blodtryk.
Hvis du har en hjertesygdom, skal denne være stabil og velbehandlet, inden du starter med eller genoptager din motion.
Hvilke fordele er der for mig ved at være fysisk aktiv?
Motion kan forebygge forhøjet blodtryk og nedsætte risikoen for udvikling af hjertekarsygdom. Derfor børmotion indgå som en del af behandlingen af forhøjet blodtryk.Både konditions- og styrketræning,samt en kombination af disse, påvirker blodtrykket i positiv retning. Der ses større effekt af dekonditionsprægede motionsformer med moderat tilhøj intensitet. Hvis du foretrækker motion, hvor du ikke får pulsen så højt op, f.eks. gåture, er det til gengæld nødvendigt at øge varigheden af den fysiske aktivitet.
Når du laver motion, vil blodtrykket sædvanligvis og helt korrekt stige.Efterfølgende vil dit blodtryk falde, og effekten kan ses i op til 24 timer efter aktiviteten. Store undersøgelser viser,at det systoliskeblodtryk i gennemsnit falder med7,4 mmHg, mens det diastoliske falder med 5,4mmHgsom følge af motion. Disse undersøgelser viser store individuelle forskelle samt størst effekt hos dem,som har højest blodtryk.
De gode ting, der sker i kroppen i forbindelse med varig og regelmæssig motion, forsvinder hvis du ophører med den regelmæssige aktivitet. Det er derfor meget vigtigt at få indarbejdet gode og varige motionsvaner i hverdagen.
Er det farligt for mit hjerte, at jeg bliver forpustet? Det er godt at din puls stiger, og du bliver forpustet, når du dyrker motion. Det betyder, at du styrker dit hjerte og kredsløb samt dine musklers evne til at optage ilt og energi.Når du dyrker motion, bliver dine årerdesuden mere fleksible og dit blod tyndere. Derved nedsætter durisikoen for forhøjet blodtryk.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg dyrker motion?
Som udgangspunkt er der ingen restriktioner, når det handler om motion og forhøjet blodtryk. Hvis du har svært forhøjet blodtryk (>180/110 mmHg), bør du starte medicinsk behandling, inden du starter medeller genoptager motion.
Der er mange med forhøjet blodtryk, som samtidig har forhøjet kolesterol eller iskæmisk hjertesygdom, du skal derfor tilpasse din motion i forhold til dine øvrige symptomer.
Hvor meget motion skal der til?
Alt efter dit sygdomsforløb og fysiske form anbefaler Hjerteforeningen, at du starter med gåture. På sigt mindst 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt. Lidt motion og bevægelse er bedre end ingen.
Hjertet er ligeglad med, hvilken motionsform du vælger, så vælg den, du bedst kan lide. Når du går, løber eller cykler, kan du med fordel i en kortere periode øge intensiteten, så du bliver forpustet. Sæt mål efter din fysiske formåen. Kan du lidt, så start med lidt, kan du mere, så start med mere.
Vi anbefaler
Hjerteforeningen anbefaler, at du opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.
Det betyder:
At du skal være moderat aktiv 30 minutter om dagen
At du skal være fysisk aktiv med moderat til høj intensitet minimum 2 gange om ugen for at øge eller vedligeholde konditionen og muskelstyrken
At du derudover indlægger aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden
At personer over 65 år to gange om ugen udfører strækøvelser af mindst 10 minutters varighed, for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed, samt laver regelmæssige øvelser for at vedligeholde eller øge balancen
Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
Der er ingen øvre grænse for, hvor hårdt personer med forhøjet blodtryk må træne. I princippet kan du træne så meget og så hårdt, du vil, så længe du har det godt med den motion, du laver.
Må jeg styrketræne? Ja – styrketræning er godt, og kan med fordel indgå som en del af din motion, når du har forhøjet blodtryk. Styrketræningen bør omfatte de store muskelgrupper og udføres 2-3 gange om ugen. Hjerteforeningen anbefaler, at belastningen tilpasses din hjertesygdom, og bevægeapparatet, så du undgår skader. Styrketræning modvirker desuden den aldersrelaterede muskelsvækkelse, og bidrager i høj grad til at kunne opretholde et selvstændig liv.
Hvor kan jeg få hjælp?
Er du i tvivl om, hvordan du kan gribe din motion an, eller har du andre spørgsmål relateret til motion, kan du kontakte vores fysioterapeuter på Hjertelinjen på 70 25 00 00 for råd og vejledning.
Støt vores forskning i bl.a. forhøjet blodtryk
Hjerteforeningen støtter forskning i bl.a. forhøjet blodtryk, fordi vi ved, hvor mange danskere der lider af dette, og fordi det koster leveår. Kæmp sammen med os for et liv uden hjertesygdom. Støt i dag. Tak!
