Hjerteforeningen informerer om corona-virus (COVID-19)
Vi modtager mange spørgsmål fra danskerne omkring coronavirus (COVID-19) og hjertekarsygdom. Al den viden, vi har, kan du læse om herunder, og vi opdaterer siden løbende.
Opdateret kl. 11 den 8. april 2020
Få overblikket: Særlige forholdsregler for hjertepatienter
Gunnar Gislason er forskningschef i Hjerteforeningen og erfaren hjertelæge.
Forskningschef Gunnar Gislason giver dig her Hjerteforeningens viden om coronavirus særligt for hjertepatienter.
De samme forholdsregler gælder for hjertepatienter som for andre danskere. Der bør dog være særlig opmærksomhed hos ældre patienter og patienter, som er moderat til svært påvirket af sin hjertesygdom. Det samme gælder, hvis du samtidig lider af andre kroniske sygdomme, fx KOL, diabetes, nyresygdom m.v.
Tag hensyn til de sårbare
Vi ved, at de særlige risikogrupper er udsatte, hvis de bliver smittede af coronavirus og har større risiko for at få alvorligere sygdomsforløb, som kan nødvendiggøre indlæggelse og behandling på hospital. Derfor bør man i særlig grad være agtpågivende omkring denne sårbare gruppe af borgere og patienter. Minimer eksempelvis antallet af besøgende og undgå tæt kontakt. Det gælder især dem med influenza-lignende symptomer, som eksempelvis hoste eller feber, og dem, som har været i udlandet inden for de seneste 14 dage.
Overvej grundigt, hvad du deltager i
Vi anbefaler, at sårbare patienter mindsker den fysiske kontakt (håndtryk, kram og kys) og midlertidigt undgår fritids-/socialaktiviteter med tæt kontakt til andre. Man bør ligeledes følge myndighedernes anbefalinger og undgå offentlige transportmidler i myldretiden samt alle ikke-nødvendige rejser ud af landet. Hold dig løbende opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside.
VIDEO (55 sek.): Lær om coronavirus og hjertet
Oftest stillede spørgsmål
Herunder finder du spørgsmål og svar særligt gældende hjertepatienter.
Vi har endnu ikke data på betydningen af forskellige hjertediagnoser. Men ud fra et klinisk perspektiv har man højere risiko for alvorlig infektion, jo mere alvorlig en hjertesygdom man har. Hvis man har hjertesygdom, i stabil tilstand, betragter vi risikoen som mindre, end hvis man har sygdom i ustabil tilstand.
Generelt siger man, at følgende personer er særligt sårbare:
Ældre over 65 år (især over 80 år) og kronisk syge
Personer med moderat til svær grad af hjertesygdom, lungesygdom, forhøjet blodtryk, kræftsygdom og dårlig reguleret diabetes.
Personer med flere kroniske sygdomme samtidig
Patienter i behandling med immunsuppremerende medicin.
Personer, som ryger eller tidligere har været ryger
Svær overvægt med BMI over 35 afhængig af, om man har andre risikofaktorer.
Hjertepatienter som er moderat til svært medtaget af deres hjertesygdom og har symptomer som begrænser dem i dagligdagen, fx åndenød, brystsmerter, hjerterytmeforstyrrelser. Det kan være patienter med hjertesvigt (nedsat hjertepumpefunktion), åreforkalkningssygdom (i hjertet eller i benene), hjerterytmeforstyrrelser (fx atrieflimren), hjerteklapsygdom, nyligt operererede patienter (fx efter bypassoperation, klapoperation). Børn, unge og voksne med moderat til svær medfødt hjertesygdom og hjertetransplanterede.
Alle gravide skal ud fra et forsigtighedsprincip se sig selv som i særlig risiko. Dette gælder derfor også, hvis du er gravid med et hjertebarn.
Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.
Vi ved, at patienter, der er kendt med en kronisk sygdom, bliver hårdere ramt og har en øget risiko for at dø i forbindelse med en infektion. Patienter med kronisk sygdom har mindre modstandskraft, fx på grund af nedsat hjertepumpefunktion, og er derfor mere udsatte for alvorlig infektion. Derfor mistænker vi, at hjertepatienter er ekstra sårbare i forbindelse med en infektion med COVID-19.
Man må ud fra et forsigtighedsprincip antage, at hjertetransplanterede eller GUCH’er (voksne med medfødt hjertefejl), der har symptomer, daglige gener eller har brug for hjertemedicin (fx. vanddrivende medicin, blodtryksmedicin, medicin mod hjerterytmeforstyrrelser), er i særlig risiko ved infektion med coronavirus (COVID-19).
Det er dog vigtigt at fremhæve, at fagfolk på nuværende tidspunkt ikke har meget viden om, hvordan COVID-19 rammer denne gruppe af patienter.
Derudover skal alle, der opfylder nedenstående, være ekstra opmærksomme og reagere tidligt ved at kontakte læge eller akuttelefonen i regionen, hvis de får kombinationen af feber, hoste og især forværring af åndenød.
Disse voksne med medfødt hjertefejl kan være i særlig risiko:
Personer, der er hæmmet i hverdagen. Det kan dreje sig om åndenød, trykken i brystet eller brystsmerter ved fysisk aktivitet.
Personer, som har hjertesvigt (nedsat pumpefunktion) eller hjerteklapsygdomme (utætte eller forsnævrede klapper).
Personer med fremmedlegemer herunder kunstige hjerteklapper, residual-shunts (resterende huller efter operationer) og indopererede apparater (såsom pacemaker) kan have forøget risiko ved COVID-19 infektion.
Personer med medfødt hjertesygdom som har brug for medicinsk behandling (eksempelvis vanddrivende medicin, hjerterytmestabiliserende medicin, blodtryksmedicin, blodfortyndende medicin og anden hjertemedicin)
Hjertetransplanterede er personer, der har fået deres eget hjerte bortopereret og indsyet et donorhjerte. Hjertetransplantation medfører, at man skal tage immundæmpende medicin, som medfører, at man er generelt mere udsat for infektion. Medfødte hjertesygdomme dækker over mange forskellige grader af hjertesygdom, alt fra et lille hul i hjertet, hvor der ikke forekommer symptomer, til svært kompliceret hjertefejl med betydelig grad af symptomer og påvirkning af dagligdagen.
Børnekardiologerne på hospitalerne i Aalborg, Skejby, Odense og på Rigshospitalet har lavet følgende udmelding den 7. april, hvilken Hjerteforeningen bakker op om og her videreformidler uredigeret;
“Vejledning til forældre til børn med hjertesygdom i forbindelse med genåbning af institutioner og skoler
Erfaringer fra hele verden tyder på, at børn har mildere sygdom ved COVID19. Meldinger fra børnekardiologer er endda, at selv børn med alvorlig hjertesygdom ikke bliver alvorligt syge af COVID19. Det er naturligvis meget betryggende at høre for alle forældre til hjertesyge børn.
På trods af den lave risiko for hjertesyge børn, har Sundhedsstyrelsen valgt at anlægge en forsigtighedsbetragtning for visse patientgrupper. Der er således en lille gruppe af hjertesyge børn vi fortsat betegner ”i særlig risiko”. Langt de fleste hjertesyge børn tilhører ikke denne gruppe men har lav risiko for alvorlig sygdom ved COVID19. Den generelle vejledning fra Sundhedsstyrelsen om at ”Patienter med hjertekarsygdom” hører til gruppen ”Særlig risiko”, gælder altså ikke for børn.
De få børn som vi fortsat mener tilhører gruppen ”i særlig risiko” har en af følgende tilstande:
Patienter med et-kammerhjerter
Hjertesvigt i en grad der nødvendiggør behandling med vanddrivende medicin og/eller ACE-hæmmer (Captopril, Enalapril, Ramipril)
Forhøjet blodtryk i lungekredsløbet (pulmonal hypertension)
Hjertetransplanterede
Børn 6 uger efter hjerteoperation
Børn med shunts fra hovedpulsåren til lungepulsåren
Det er vigtigt igen at understrege, at selv børn med ovenstående tilstande, forventes at klare coronavirusinfektion uden alvorlig sygdom.
Alle øvrige børn med hjertesygdom mener vi ikke har øget risiko for alvorlig sygdom ved coronavirusinfektion. De er således ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens forsigtighedsbetragtning.
Det er sandsynligt, at børnekardiologerne i Danmark, i takt med at vores viden bliver større, i løbet af de kommende uger ændrer vores rådgivning således, at endnu flere børn vil kunne starte i dagtilbud.
Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet laver løbende vejledninger til hvordan man som patient og forældre til børn med hjertesygdom skal forholde sig. Det gælder også om hvornår ens barn kan starte i institution eller skole.
På nuværende tidspunkt (07.04.2020) gælder det således at
Alle børn med hjertesygdom som tilhører gruppen ”lav risiko” kan starte i institution eller skole som hjerteraske.
Børn med hjertesygdom der tilhører gruppen ”særlig risiko” skal fortsat passes i hjemmet.”
Vi anbefaler, at du tænker over, hvordan du kan beskytte dig selv mest muligt mod at blive smittet:
Mindsk den fysiske kontakt (håndtryk, kram og kys) og undgå sociale aktiviteter.
Undgå midlertidigt fritidsaktiviteter/sociale aktiviteter, hvor der er tæt kontakt med andre mennesker (eksempelvis indkøb, shopping, fitness, kor, gymnastikhold, bridgeklub, familiearrangementer og besøg/besøg fra børnebørn).
Bed andre om at tage hensyn.
Hold hverdagen i gang med andre aktiviteter, eksempelvis gåture i det fri eller hjemmemotion.
Myndighederne fraråder alle ikke-nødvendige rejser ud af landet – hold dig løbende opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Alle hjertepatienter skal betragtes som særligt sårbare ved smitte med coronavirus (COVID-19). Det er ud fra et forsigtighedsprincip, da man endnu ikke har en grundig forståelse af sammenhængen mellem hjertesygdom og COVID-19. Dette er i overensstemmelse med myndighedernes holdning.
Myndighederne anbefaler, at man så vidt det er muligt arbejder hjemme for at begrænse smitten i samfundet. Desuden anbefales risikopatienter i højest mulige omfang at undgå kontakt med andre mennesker. Dette er af hensyn til deres eget helbred, da selv personer uden symptomer på COVID-19 ser ud til at kunne smitte.
Vi anbefaler, at hjertepatienter går i dialog med deres arbejdsgiver for at imødekomme disse tiltag. Hjertepatienter kan også drøfte situationen med egen læge, der kan lave en mere individuel vurdering.
Der er ingen juridisk krav om, at alle hjertepatienter skal blive hjemme fra arbejde. Men vi opfordrer kraftigt arbejdsgivere til at udvise forståelse for situationen. Dette kan gøres ved, at man sammen med arbejdsgiver undersøger muligheden for at flytte hjertepatienter til andre opgaver eller funktioner med mindst mulig smitteeksponering. Man bør i højest mulig grad at efterleve myndighedernes tiltag vedrørende begrænsning af smitte.
Nogle hjertepatienter betragter vi som ekstra sårbare, blandt andet dem med aktive symptomer i hverdagen eller hjertesvigt. Hos disse patienter indskærper vi vores bøn til arbejdsgivere ved at bede dem om at tage højde for den enkeltes situation.
Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.
Corona-situationen ændrer ikke på, at man stadig kan blive ramt af alvorlig hjertesygdom.
Tøv ikke med at ringe 1-1-2, hvis du får:
Pludselige og vedvarende smerter i brystet
Pludselige og voldsomme mavesmerter
Akut åndenød
Pludselig hjertebanken med én af de ovenstående symptomer
Kontakt egen læge (eller lægevagten eller din regions akuttelefon uden for egen læges åbningstid), hvis du oplever åndenød, der har stået på i længere tid, eller hvis dit hjerte slår meget hurtigt, og dette ikke skyldes fysisk anstrengelse.
Hvis du oplever alvorlige symptomer eller tilhører en risikogruppe
Hvis du oplever alvorlige symptomer, eller symptomerne forværres, eller du får symptomer og tilhører en risikogruppe, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten, ligesom du normalt ville gøre det i sådanne tilfælde. Lægen vil så tage stilling til det videre forløb, herunder også om du skal testes for ny coronavirus. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op uden aftale (Kilde: coronasmitte.dk)
Regionernes akuttelefoner er følgende:
Region Hovedstaden, Akuttelefon: 1813
Region Nordjylland, Lægevagten: 70 150 300
Region Midtjylland, Lægevagten: 70 11 31 31
Region Sjælland, Lægevagten: 70 15 07 00
Region Syddanmark, Lægevagten: 70 11 07 07
Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.
Coronavirus ændrer ikke på, at man kan blive ramt af andre alvorlige sygdomme.
Hvis du ser nogen, der falder om med hjertestop eller finder en livløs person, er det vigtigt, at du handler hurtigt.
Ring 1-1-2, start hjertemassage og kunstigt åndedræt i forholdet 30:2, brug evt. en tilgængelig hjertestarter. I forhold til hjertelungeredning skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og desuden bruge din dømmekraft. Hvis der er risiko for corona-smitte, eller du af anden grund ikke er i stand til at give kunstigt åndedræt, giv da kun hjertemassage.
Hjertestop er en meget kritisk situation, og al handling vil være bedring end ingen.
Har du spørgsmål generelt i forhold til hjertesygdom, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.
Sundhedsstyrelsen har lagt op til at udskyde operationer for at frigøre hænder i kampen mod coronavirus (COVID-19). Overordnet set er det meningen, at patienter med sygdomme, hvor der ikke er behov for behandling af akutte og livstruende tilstande, eller tilstande hvor forsinket behandling medfører risiko for tab af førlighed, og hvor det er fagligt forsvarligt at udskyde behandlingen, ikke behandles under COVID-19 epidemien.
Hvorvidt en konkret patient bør tilbydes udredning eller behandling under COVID-19 epidemien vil og skal derfor stadig bero på en konkret og individuel lægefaglig vurdering og stillingtagen på relevant fagligt kompetenceniveau.
Sundhedsstyrelsen understreger, at der er tale om en overordnet vejledning, og der vil være behov for en lægefaglig vurdering på det enkelte sygehus, i forhold til hvad der er hensigtsmæssigt og muligt. Hvilke patienter, der behandles, bør således baseres på en konkret lægefaglig vurdering på daglig basis på alle sygehuse.
De hjerterelaterede operationer, der er lagt til at blive udskudt drejer sig om følgende:
Hjertekirurgi samt røntgenundersøgelse af hjertets kar for dem med trykkende brystsmerter udelukkende ved fysisk aktivitet, eller dem med kronisk lukkede kar
Operationer på første del af kranspulsåren
Planlagte pacemaker-anlæggelser
Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00
Nogle hjertepatienter er blevet bekymrede over deres blodtrykssænkende medicin i forhold til coronavirus (COVID-19). Dette skyldes historier i medierne og i medicinske tidsskrifter om sammenhængen mellem blodtryksmidlerne ACE-hæmmere, Angiotensin 2-hæmmere og coronavirus.
Vi anbefaler kraftigt, at man fortsætter med at tage sin blodtryksmedicin. Dette skyldes, at medicinen har en betydelig positiv effekt på de hjertesygdomme, som de bruges imod. I historierne, der er fremme, er der foreløbigt blot tale om hypoteser til fremtidige studier, og der foreligger endnu ingen evidens (forskning, red.), der viser en negativ virkning ved coronavirus. Dette bakkes op af videnskabelige selskaber.
Blodtryksmedicin af typerne ACE-hæmmer (fx Enalapril, Captopril) og Angiotensin 2-hæmmere (fx Losartan) bruges i vid udstrækning hos patienter med forhøjet blodtryk, sukkersyge, nyresvigt og, ikke mindst, patienter med hjertesygdom, særligt dem med hjertesvigt. Blodtryksmedicinen virker ved at ramme visse processor i kroppen, som coronavirus også rammer – blot på andre steder og måder i kæden. Det er grundlaget for de mange aktuelle teorier om, at blodtryksmedicinen kan enten være til gavn eller til skade hos dem, der tager medicinen og bliver smittet med coronavirus.
Hjertesvigt kan skyldes flere årsager som eksempelvis hjerterytmeforstyrrelse, hjerteklapsygdomme eller åreforkalkning af de kar, der forsyner hjertet.
Uanset årsagen til hjertesvigtet, skal du være særligt opmærksom på disse faresignaler på, i forhold til om din sygdom er i forværring:
Tiltagende eller akut forværret åndenød
Tiltagende eller akut indsættende svimmelhed
Hjertebanken – hurtige eller uregelmæssige hjerteslag
Hvis du oplever ovenstående, skal du hurtigt kontakte 1-1-2.
Disse faresignaler kan være tegn på en forværring af hjertesvigtet eller nytilkommet hjerterytmeforstyrrelse, som kan forværre hjertesvigtet yderligere.
Tiltagende træthed eller hævede ankler og underben som tegn på væskeophobning er ikke akut, men her kan det være relevant at tage kontakt til egen læge, vagtlægen eller 1813.
Iskæmisk hjertesygdom
Iskæmisk hjertesygdom skyldes oftest åreforkalkning med eller uden blodprop i hjertets kranspulsårer.
Hvis du er kendt med iskæmisk hjertesygdom, skal du være særligt opmærksom på disse faresignaler på, at din sygdom er i forværring:
Nyopståede og vedvarende smerter i eller trykken for brystet
Smerter op i halsen og underkæben
Forværring af kendte brystsmerter – fx stærkere eller anderledes smerter
Brystsmerter i hvile, evt. med udstråling til armen eller skulderen
Akut opstået og uforklarlig åndenød
Akut opstået og uforklarlig kvalme, opkastninger, mavesmerter
Koldsved, svimmelhed og eventuelt besvimelse
Hjertebanken i hvile – hurtige eller kraftige hjerteslag
Hvis du oplever ovenstående, skal du hurtigt kontakte 1-1-2.
Disse faresignaler kan være tegn på nyopstået eller forværret iskæmisk hjertesygdom
Hvis du kun oplever brystsmerter under anstrengelse, kan dette være tegn på stabil iskæmisk hjertesygdom – kontakt da egen læge eller vagtlæge.
Atrieflimren
Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelser og kommer oftest med alderen, men forekommer hyppigere hos personer med underliggende hjertekarsygdomme.
Symptomerne varierer fra ingen symptomer til daglige gener. De hyppigste symptomer er hjertebanken, generende uro i brystkassen eller åndenød ved anstrengelse. Behandlingen består almindeligvis af medicin mod den hurtige hjerterytme og blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper i hjernen.
Hvis du er kendt med atrieflimren, skal du være særligt opmærksom på:
Hurtig forværring af vanlige symptomer – herunder hurtigere puls end vanligt
Trykken for brystet
Besvimelse eller nærbesvimelse – evt. ledsaget af koldsved
Oplever du ovenstående, skal du ringe 1-1-2.
Oplever du derimod forværring af åndenøden eller let tiltagende symptomer, kan du ringe til egen læge eller 1813/vagtlægen udenfor egen læges åbningstid.
Symptomerne kan skyldes en forværring af din hjerterytmeforstyrrelse, som derved belaster hjertet og kroppen.
Hjerteklapsygdomme
Hjerteklapsygdomme er tilstande, hvor hjerteklapperne ikke lukker eller åbner ordentligt. Årsagen varierer efter hvilken type sygdom, der er tale om, og enkelte kan være medfødt. Sygdomme kan inddeles i forsnævring eller utæthed.
Fælles for alle klapsygdomme er, at når de bliver betydelige, får man åndenød ved fysisk anstrengelse. De øvrige symptomer afhænger af type af hjerteklapsygdom. Ved betydende hjerteklapsygdom får man også hjertesvigt.
Uanset hvilken type af hjerteklapsygdom, du har, skal du være opmærksom på følgende symptomer:
Pludseligt indsættende trykken for eller smerter i brystet
Pludseligt indsættende åndenød
Nærbesvimelse eller besvimelse (særligt for forsnævring i aortaklappen)
Oplever du ovenstående symptomer, skal du ringe 1-1-2.
Symptomer kan være tegn på forværring af din klapsygdom.
Oplever du derimod generel forværring af vanlige symptomer såsom åndenød, tiltagende svimmelhed, tiltagende vægt, længerevarende feber, hjertebanken eller generel forværring i almentilstanden skal du kontakte egen læge eller 1813/vagtlægen.
Pacemaker
Patienter med pacemaker skal være opmærksomme på følgende symptomer:
Hvis du bliver smittet med coronavirus eller har mistanke herom, skal du som hjertepatient ringe til egen læge eller vagtlægen. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du her kan smitte andre. Snak med din læge, om du bør forblive hjemme for at begrænse smitten, eller om du bør eventuelt gøre andet.
Egen læge eller vagtlægen vil kunne udspørge om symptomer og vejlede dig i, hvad du skal gøre. Hvis du er urolig for, at din hjertesygdom er i forværring, så se hvilke symptomer du skal reagere på i sektionen herover: “Tegn på, at din hjertesygdom er i forværring – kontakt læge”.
Som hjertepatient er det også vigtigt, at du fortsat passer din hjertesygdom og tager din medicin. Husk, at du aldrig bør stoppe med at tage din medicin, medmindre dette er aftalt med en læge
Hvis du er hjertepatient med symptomer på virussygdom såsom feber, muskelsmerter og hovedpine og derfor overvejer at tage håndkøbsmedicin for at dæmpe symptomerne, anbefaler vi paracetamol (fås i håndkøb som bl.a. pinex) frem for NSAID.
Gigtmedicin af typen NSAID (Non-Steroide Anti-Inflammatory Drugs) såsom ibuprofen (Ipren, Brufen, Ibumetin), naproxen (Bonyl) og diklofenac (Voltaren, Diclon) bruges bl.a. til behandling af smerter i muskler og led.
Behandling med alle former for NSAID, selv kortvarig, frarådes generelt til patienter med erkendt hjertekarsygdom, da medicinen giver en forøget risiko for hjertesygdomme hos disse patienter. Hvis du overvejer denne type medicin anbefaler vi, at du rådfører dig med din læge.
Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00
Generelle spørgsmål – også for særlige risikogrupper
Du har nok mange spørgsmål – heldigvis har fagfolkene mange svar.
De offentlige myndigheder i Danmark (Politi, Sundhedsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, Erhvervsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen) er gået sammen om at samle alle oplysninger om coronavirus på www.coronasmitte.dk, hvor du kan holde dig opdateret, da situationen omkring coronavirus udvikler sig løbende.
Særlige risikogrupper: Klik på knappen for at gå til coronasmitte.dk og læse om bl.a. forholdsregler for særlige risikogrupper.
PODCAST (8 min.): Lær at håndtere bekymringer om coronavirus
Mange hjertesyge og pårørende oplever angst og bekymringer i forbindelse med coronakrisen. Forsker og psykolog Susanne S. Pedersen fortæller om baggrunden for reaktionerne og giver råd til, hvordan man håndterer og mindsker sine bekymringer.
Vi er klar på at give dig de seneste nye informationer om bl.a. coronavirus og hjertesygdom i vores nyhedsbrev Hjertenyt. Skriv dig op og modtag nyhedsbrevet løbende med viden og gode råd til dig, som vil være opdateret.
Der har dog også været påvist smitte med ny coronavirus hos personer med milde øvre luftvejssymptomer.
Videoer om coronakrisen
Her fortæller adm. direktør Anne Kaltoft om, at du skal reagere på symptomer:
Her fortæller adm. direktør Anne Kaltoft om, hvordan vi står sammen i en svær tid:
Her får du en opfordring til omsorg og omtanke fra sundhedsminister Magnus Heunicke. Videoen er lavet af Kommunernes Landsforening (KL).
Ring til vores Patientstøtter
Som hjertepatient eller pårørende kan du have brug for at tale med et menneske, som har prøvet at være i samme situation som dig. I Hjerteforeningen har vi et korps af patientstøtter, som selv er hjertepatienter, og som står til rådighed med dialog og støtte.
Pga. af coronavirus (Covid-19) tager Hjerteforeningens patientstøtter ikke ud på hospitalerne, men kan i stedet kontaktes telefonisk.
I Hjælpenetværket fra Røde Kors kan du få og give hjælp til andre i disse tider, hvor vi skal stå sammen og vise omtanke, som sundhedsministeren bl.a. peger på i videoen herover. Du kan få hjælp via Hjælpenetværket, hvis du er syg af coronavirus og derfor er i hjemmekarantæne, er mistænkt for at være smittet og derfor er i hjemmekarantæne, eller hvis du er særlig udsat eksempelvis på grund af sygdom og derfor har valgt at gå i selvisolation
Hjerteforeningen har et særligt og stort ansvar overfor hjertepatienter. Det ansvar tager vi. Hjerteforeningen har derfor besluttet, at vi frem til efter Pinse, 2. juni, ikke gennemfører aktiviteter og arrangementer, der er målrettet hjertepatienter, og hvor der er involveret mange hjertepatienter.
Det betyder konkret, at vi aflyser eller udsætter arrangementer vedrørende:
Hjerteforeningens mange hundrede opskrifter gælder stadig, selvom coronavirussen har lagt sig ind over Danmark. Gå derfor på opdagelse i vores opskrifter specielt lavet af vores diætister til dig som hjertepatient og pårørende. Vi ønsker dig og jer en god appetit!
Hjerteforeningens medlemsblad “Hjerteliv” har en god artikel om at gå ture, og den vil vi gerne dele med dig i disse coronatider. Husk, at du stadig skal overholde alle retningslinjer for hygiejne og hensyn generelt, når du går tur – eksempelvis at maksimalt 10 mennesker må samles. Men ellers ønsker vi dig en god gåtur!
Deltag i vores live-transmissioner af motion for hjertepatienter på Hjerteforeningens Facebook-side. Vi sørger for, at du får relevante og gode motionsøvelser, og vi sender det hele live. Du kan gense motionsøvelserne på hjertemotion.dk
Vi er tilstede på de sociale medier med oplevelser, kommentarer og debatter løbende. Du er velkommen til at deltage og fortælle om, hvordan du oplever coronakrisen.
Twitter
Du kan følge Hjerteforeningens administrerende direktør Anne Kaltoft, der også kommenterer på coronakrisen løbende, på Twitter:
Du kan følge Hjerteforeningen på Facebook og debatten, hvor brugerne deler oplevelser og holdninger til og om også coronakrisen:
Nyheder fra Hjerteforeningen om coronavirus
Vi bringer løbende historier specielt rettet til hjertepatienter og deres pårørende omkring coronavirus og hjertesygdom. Følg med og bliv opdateret med de nyeste informationer og læs samtidig om andre mennesker i samme situation som dig og jer.
Forskningschef Gunnar Gislason giver dig her Hjerteforeningens viden om coronavirus særligt for hjertepatienter.
De samme forholdsregler gælder for hjertepatienter som for andre danskere. Der bør dog være særlig opmærksomhed hos ældre patienter og patienter, som er moderat til svært påvirket af sin hjertesygdom. Det samme gælder, hvis du samtidig lider af andre kroniske sygdomme, fx KOL, diabetes, nyresygdom m.v.
Tag hensyn til de sårbare
Vi ved, at de særlige risikogrupper er udsatte, hvis de bliver smittede af coronavirus og har større risiko for at få alvorligere sygdomsforløb, som kan nødvendiggøre indlæggelse og behandling på hospital. Derfor bør man i særlig grad være agtpågivende omkring denne sårbare gruppe af borgere og patienter. Minimer eksempelvis antallet af besøgende og undgå tæt kontakt. Det gælder især dem med influenza-lignende symptomer, som eksempelvis hoste eller feber, og dem, som har været i udlandet inden for de seneste 14 dage.
Overvej grundigt, hvad du deltager i