Hjerteforeningen informerer om coronavirus og hjertet

Få her Hjerteforeningens råd og viden om coronavirus (COVID-19) og hjerte-kar-sygdom. Siden opdateres løbende.

SENESTE NYT

Her får du seneste nyt om coronavirus og hjertet.

Sundhedsstyrelsen dropper retningslinjer for corona

Vi er klar til at hjælpe dig og dine

Få hjælp til din vaccination hos Røde Kors

Oftest stillede spørgsmål

Herunder finder du spørgsmål og svar særligt gældende hjertepatienter.

Generelt om coronavirus

Hvad er symptomerne?

Læs mere +

Se mindre –

Coronavirus (COVID-19) har typisk følgende symptomer:

• Feber
• Tør hoste
• Ondt i halsen
• Muskelsmerter
• Tab af smags- og lugtesansen
• Træthed
• I nogle tilfælde besværet vejrtrækning
• Hovedpine, løbenæse og/eller stoppet næse

Der har dog også været påvist smitte med coronavirus hos personer med milde øvre luftvejssymptomer.

Herudover understreges, at symptomerne også kan skyldes andre smitsomme sygdomme som ex. influenza, så det kræver en test at bestemme.

Man får ikke nødvendigvis alle symptomer, ligesom symptomerne kan variere fra person til person.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Hvordan gør jeg, hvis jeg er hjertesyg og er blevet smittet?

Læs mere +

Se mindre –

1) Hvis du får symptomer på covid-19 eller anden luftvejsinfektion:

Hvis du har symptomer på luftvejsinfektion og føler dig syg, anbefales du at blive hjemme, til du er rask igen.

Du skal kun blive testet, hvis der er en særlig sundhedsfaglig grund til det.

Det kan være, hvis du har symptomer på luftvejsinfektion og føler dig syg, og du samtidig er 65 år eller ældre, er gravid, eller har kroniske sygdomme eller tilstande der giver øget risiko for alvorligt forløb med covid-19. I de tilfælde kan du være i målgruppen for tidlig behandling for covid-19.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens side, hvis du er i tvivl.

 

2) Hvis din test er positiv for covid-19

Du anbefales at blive hjemme, hvis du er syg, indtil du er rask igen. Hvis din test er positiv, men du ikke er syg, behøver du ikke at blive hjemme.

På baggrund af den nuværende smittesituation, er der ikke længere anbefalinger om selvisolation ved positiv test. Du anbefales at blive hjemme, hvis du er syg, indtil du er rask igen, så du ikke smitter andre.

Hvis din test er positiv, men du ikke føler sig syg, behøver du ikke at blive hjemme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man følger de smitteforebyggende råd, uanset om man føler sig syg eller ej.

At blive hjemme indebærer i denne forbindelse, at man undgår tæt og langvarig kontakt med andre og således ikke møder på arbejde, fritidsaktiviteter eller sociale arrangementer, og at børn ikke møder i skole, dagtilbud mv.

Det indebærer særligt, at man ikke er sammen med ældre og kronisk syge, der er mere modtagelige for smitsomme sygdomme. Man behøver ikke at isolere sig fuldstændig i sit hjem.

 

3) Tidlig behandling af covid-19

Hvis du er smittet med coronavirus, har symptomer og er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, er du muligvis i målgruppen for tidlig behandling, som kan nedsætte risikoen for et alvorligt forløb med covid-19.

Opfylder du alle tre kriterier nedenfor, er du muligvis i målgruppen for tidlig behandling:

1. Positiv test for ny coronavirus.
Det kan være en positiv PCR-test, hurtigtest eller selvtest.

2. Betydelige symptomer på covid-19

Betydelige symptomer på covid-19 er symptomer som feber, vedvarende hoste og problemer med at trække vejret, hvor du føler dig syg.

3. I øget risiko for alvorligt forløb med covid-19 i en af følgende grupper:

a. Du er 80 år eller ældre og er vaccineret for mere end 6 måneder siden

b. Du er 80 år eller ældre, har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande­,
uanset din vaccinationsstatus

c. Du er 65-79 år og uvaccineret

d. Du er 65 – 79 år, har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande­ og er
vaccineret for mere end 6 måneder siden

e. Du er 50 – 64 år, har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande­og er uvaccineret

f. Du er gravid og er i øget risiko, for eksempel pga. kroniske sygdomme og du ikke er vaccineret. Det er din egen læge, som vurderer, om du er i øget risiko.

Det er en læge, som vurderer, om du er i målgruppen for tidlig behandling.

Hvis du tænker, at du kan være i målgruppen, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge så snart du er testet positiv, da behandlingen skal gives hurtigt efter, at du har fået symptomer for at have effekt.

Der kan være situationer, hvor du ikke kan få tidlig behandling selvom du opfylder kriterierne. Det kan fx være, at du får noget medicin, som ikke må gives sammen med behandlingen mod covid-19. Du kan tale med din læge om, hvad der gælder for dig.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Hvordan forebygger du spredning af coronavirus?

Læs mere +

Se mindre –

Den bedste måde, hvorpå du kan forebygge at blive smittet med coronavirus (COVID-19) og at undgå at give smitten videre til andre, er ved at følge Sundhedsstyrelsens 5 generelle råd:

1) Hvis du får symptomer, så bliv hjemme og bliv testet, hvis du er i øget risiko

2) Luft ud og skab gennemtræk

3) Husk at vaske hænder tit eller brug håndsprit

4) Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

5) Host eller nys i ærmet

 

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Coronavirus og hjerte-kar-sygdom

Hvorfor er man i særlig risikogruppe som hjertepatient?

Læs mere +

Se mindre –

Sundhedsstyrelsen bruger betegnelsen ”øget risiko” om de sygdomme eller tilstande, som giver en betydelig øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen for et indlæggelseskrævende forløb, hvor behov for intensivbehandling kan komme på tale.  

Generelt får ca. 80% milde symptomer, ca. 15% bliver alvorligt syge og må indlægges, mens ca. 5% får behov for indlæggelse på intensivafdeling.

 

Betegnelsen personer i øget risiko dækker følgende sygdomme og tilstande:

• Personer med høj alder
• Beboere i plejebolig
• Personer med overvægt
• Personer med visse sygdomme eller tilstande (herunder svær hjertekarsygdom)
• Visse børn og unge med kronisk sygdom
• Personer som er socialt eller økonomisk udsatte
• Gravide

 

Hjertekarsygdom dækker over mange forskellige tilstande, og det er langt fra alle der menes at give øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.  Personer, som bliver alvorligt syge, oplever typisk en forværring af deres symptomer på 4.-7. dagen efter de første symptomer har vist sig. De får tiltagende vejrtrækningsbesvær og forværring af hoste og feber. De kan få behov for behandling på sygehus, men de fleste vil blive udskrevet efter få dage. Få vil have behov for mere intensiv behandling og måske også respiratorbehandling. Langt de fleste bliver raske igen også personer, der er i øget risiko for at blive alvorligt syge.

 

Du kan læse mere detaljeret om hvilke personer, som er i øget risiko og hvorfor om personer i øget risiko på Sundhedsstyrelsen hjemmeside. 

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

 

Er alle hjertepatienter lige sårbare?

Læs mere +

Se mindre –

Hjertesygdom dækker over mange forskellige sygdomme og tilstande, og det er langt fra alle som forventes at give en øget risiko for et alvorligt forløb ved coronavirus (COVID-19). Vi har endnu ikke så meget forskningsviden om betydningen af forskellige hjertediagnoser for risikoen for et alvorligt forløb ved coronavirus. Men ud fra en lægefaglig vurdering har man højere risiko for alvorlig infektion, jo mere alvorlig en hjertesygdom man har. Hvis ens hjertesygdom er stabil, betragter vi risikoen som mindre, end hvis den er ustabil.  Udover det ved vi, at personens alder, hvordan man klarer sig i dagligdagen og den øvrige sygdomsbyrde (komorbiditet) spiller en stor rolle her. Det er derfor altid en samlet vurdering af personers helbredstilstand, som gør sig gældende ved vurdering af risiko.

Det er derfor vigtigt at understrege, at for både disse patienter og patienter med andre diagnoser, skal man altid have en individuel vurdering fra egen læge/behandler af, om hvorvidt sygdom og tilstand medfører en øget risiko, og hvilke tiltag der i givet fald kan tages for at minimere denne risiko.

Dansk Cardiologisk Selskab har sammen med Sundhedsstyrelsen lavet en vejledende liste over, hvilke hjertesygdomme og tilstande som hos nogle patienter vil kunne medføre en øget risiko for et alvorligt forløb ved coronavirus.  Se listen herunder.

I takt med epidemiens udvikling kommer der ny viden om sygdommen, og om hvordan sygdomsforløbet ved coronavirus påvirkes af forskellige sygdomme og tilstande. Du kan finde den nyeste viden om personer i øget risiko her.

 

Iskæmisk hjertesygdom

• Patienter som har været indlagt med blodprop i hjertet eller ustabil angina (Akut Koronart Syndrom) de seneste 3 mdr.
• Patienter, som har fået foretaget en bypassoperation (CABG) inden for de seneste tre måneder.

 

Hjertesvigt

• Patienter med moderat til svært hjertesvigt uanset årsag
• Patienter, som har været indlagt eller har forløb med forværring af hjertesvigt indenfor de seneste 3 måneder
• Patienter som har fået foretaget en hjertetransplantation eller indsat kunstig hjertepumpe
• Patienter med moderat til svært forhøjet blodtryk i lungekredsløbet (Pulmonal hypertension)

 

Arytmi

Patienter, der alene har hjerterytmeforstyrrelser (arytmi) som fx atrieflimren eller atrieflagren, vurderes ikke at være i øget risiko ved coronavirus. Men skyldes arytmien anden hjertesygdom, skal risikoen vurderes ud fra denne.

 

Hjerteklap sygdom

• Patienter, som har fået åben hjerteoperation inden for de seneste tre måneder, fx operation med indsættelse af biologisk eller mekanisk hjerteklap
• Patienter med svær hjerteklapsygdom i form af aortastenose eller mitralstenose, eller som for nylig har haft betændelse på hjerteklapperne (endocarditis)

 

Risikofaktorer for iskæmisk hjerte-kar-sygdom

• Patienter med dårligt reguleret forhøjet blodtryk.

 

Mere information

Har du en alvorlig arvelig sygdom, kan du læse mere om din risiko her

Har du en medfødt hjertefejl, kan du læse mere om din risiko her

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Skal man som hjertepatient tage ekstra forholdsregler og hvilke?

Læs mere +

Se mindre –

Selvom coronavirus er en ny sygdom, så er den ikke grundlæggende anderledes end andre smitsomme sygdomme. Som hjertepatient bør du derfor følge de normale forholdsregler for infektioner, eventuelt efter råd fra din egen læge.

Det betyder, at hvis du følger Sundhedsstyrelsens særlige anbefalinger, så kan du i vid udstrækning de ting, som du kunne før coronavirus, herunder at tage på arbejde eller passe børnebørn. Der vil være få personer i øget risiko, som efter individuel rådgivning fra deres læge, skal tage mere vidtrækkende forholdsregler.

Som forventeligt vil der i løbet af efteråret og vinteren være en stigning i antallet af smittede, og det er en god idé at være ekstra opmærksom på at undgå, at blive smittet. Det gælder også selvom du er færdigvaccineret og eventuelt revaccineret. Vaccinerne beskytter godt mod smitte og alvorlig sygdom, men er ikke 100% effektive.

Sundhedsstyrelsen har følgende råd til personer i øget risiko:

• Bliv revaccineret med det samme, når du modtager invitation til revaccination i e-boks
• Følg Sundhedsstyrelsens generelle råd og bed andre om at tage hensyn (Se afsnittet ”Hvordan forebygger du spredning af coronavirus?”)

• Overvej brug af mundbind, hvis det gør dig mere tryg
• Hvis du får symptomer på covid-19 og føler dig syg, bør du hurtigst muligt blive testet, og ved positivt svar kontakte din egen læge, da du kan være i målgruppen for tidlig behandling mod covid-19

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer i øget risiko skal betragtes som principper for hygiejne og adfærd som du og dine pårørende kan tage udgangspunkt i. Jo højere alder og jo flere alvorlige sygdomme du evt. har, jo mere opmærksom bør du være på at følge anbefalingerne. Men du skal naturligvis også tænke på din livskvalitet, når du indfører begrænsninger i dit liv. Du kan altid drøfte din individuelle risiko med din egen læge eller behandler.

Du kan læse mere om anbefalingerne til personer i øget risiko i Sundhedsstyrelsens pjece ”Gode råd til dig, der er i øget risiko”.

Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00. 

Er jeg mere udsat med en arvelig sygdom?

Læs mere +

Se mindre –

Hjerteforeningen har skrevet følgende indlæg som svar på dette spørgsmål. Klik herunder og læs:

Er jeg endnu mere udsat, hvis jeg har en arvelig hjertesygdom?

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Hvad hvis jeg er transplanteret eller har en medfødt hjertefejl?

Læs mere +

Se mindre –

Hjertetransplanterede er personer, der har fået deres eget hjerte bortopereret og indsyet et donorhjerte. Hjertetransplantation medfører, at man skal tage immundæmpende medicin, som medfører, at man generelt har øget risiko for infektion. Medfødte hjertesygdomme dækker over mange forskellige grader af hjertesygdom, alt fra et lille hul i hjertet, hvor der ikke forekommer symptomer, til svært kompliceret hjertefejl med betydelig grad af symptomer og påvirkning af dagligdagen.

Man må ud fra et forsigtighedsprincip antage, at hjertetransplanterede eller GUCH’er (voksne med medfødt hjertefejl), der har symptomer, har daglige gener eller har brug for hjertemedicin (eksempelvis vanddrivende medicin, blodtryksmedicin eller medicin mod hjerterytmeforstyrrelser), har øget risiko ved infektion med coronavirus.

 

Særligt for patienter med medfødt hjertefejl (GUCH)

Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) arbejdsgruppe, der har at gøre med medfødte hjertesygdomme, er kommet med følgende udmelding:

Der foreligger selvsagt endnu ingen sikre data at støtte sig til, og enhver anbefaling vil derfor komme til at støtte sig på en blanding af sund fornuft og afledte inddelinger fra andre risikoklassifikationer og andres anbefalinger. Det indebærer naturligvis en risiko for, at man kan komme til at klassificere nogle grupper som ”i lav risiko” som senere viser sig at være sårbare (i særlig risikogruppe, red.), og vi skal derfor være forsigtige, påpeger DCS.

Alle patienter med kompleks medfødt hjertesygdom må betragtes som ”i særlig risiko”, da næsten alle er opererede, har nedsat pumpefunktion, klapsygdom eller andre faktorer, der selvstændigt bidrager til forhøjet risiko, hvilket understreges af den betydeligt forhøjede generelle dødelighed for denne gruppe af patienter. Alle disse patienter bør derfor følge de skærpede forholdsregler fra Sundhedsstyrelsen.

Dette gør sig især gældende for patienter med Eisenmengers syndrom eller kronisk cyanose, TCPC-opererede, patienter med svært nedsat pumpefunktion mv.

Patienter, som ikke umiddelbart betragtes som værende i særlig risiko, (under forudsætning af, at de ikke har anden hjertesygdom) er:

• Bikuspid (todelt) aortaklap med ingen eller let aortainsufficiens/-stenose (utæthed eller forsnævring i aorta)
• Velopereret coarctatio (medfødt indsnævring af aorta) med ingen eller velbehandlet hypertension (højt blodtryk)

• Simpel atrieseptumdefekt (ASD) (hul i skillevæggen mellem hjertets forkamre) lukket kirurgisk eller kateterbaseret
• Simpel ventrikelseptumdefekt (VSD) (hul i skillevæggen mellem hjertekamrene) lukket kirurgisk eller kateterbaseret
• Simpel opereret AVSD (hul i skillevæggen mellem både forkamrene og hjertekamrene) uden betydende klapsygdom
• Lille ikke-opereret ASD/VSD uden betydning for blodtrykket.

Børn med medfødt hjertefejl ser ikke ud til at blive så svært syge af coronavirus (COVID-19) som voksne. Derfor er anbefalingerne til børn anderledes.

Se vores og børnehjertelægernes anbefalinger til børn med medfødt hjertefejl her.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Hvad gør jeg, hvis jeg ser nogen falde om med hjertestop?

Læs mere +

Se mindre –

Dansk Råd for Genoplivning anbefaler ikke længere særlige forholdsregler ved genoplivning eller førstehjælp i forhold til corona.

Coronavirus ændrer ikke på, at man kan blive ramt af andre alvorlige sygdomme.

Hvis du ser nogen, der falder om med hjertestop, eller du finder en livløs person, er det vigtigt, at du handler hurtigt. Jo hurtigere, du træder til med hjertelungeredning og brug af en hjertestarter, des større er chancen for overlevelse.

Ring 1-1-2, start hjertemassage og kunstigt åndedræt i forholdet 30:2. Brug altid en hjertestarter, hvis denne er tilgængelig.

Hjertestop er en meget kritisk situation, og al handling vil være bedre end ingen.

Har du spørgsmål generelt i forhold til hjertesygdom, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

Hvad kan jeg gøre som pårørende?

Læs mere +

Se mindre –

Det er naturligt, at man som pårørende til en person i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb kan blive bekymret for at tage smitte med hjem.

Du kan gøre flere ting, for at beskytte din pårørende, som er i øget risiko.

Bor du sammen med en person i øget risiko anbefales du at være ekstra opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse.

Du kan også hjælpe din pårørende og andre, som du bor sammen med, med at huske og følge rådene – også børn. Børn kan også være smittespredere og vi anbefaler, at man hjælper sine børn med at overholde de generelle hygiejneråd, så smittespredningen begrænses.

Sundhedsstyrelsen anbefaler som udgangspunkt ikke test ved symptomer på Covid-19 for personer som ikke er i øget risiko.

Du kan overveje at tage en selvtest, hvis du er bekymret for, om du har Covid-19 eller gerne vil vide det, fordi du bor sammen med en person i øget risiko. Det er også fortsat muligt at booke tid til PCR-test i det offentlige testsystem.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Skal jeg bruge mundbind eller visir?

Læs mere +

Se mindre –

Nej, det behøver du ikke.

Fra den 1. februar 2022 ophører alle restriktioner, herunder også brug af i mundbind i butikker og offentlig transport.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Værd at vide om boosterstik

Læs mere +

Se mindre –

Den beskyttelse mod covid-19 vi har i Danmark er aftagende, fordi det er længe siden, at de fleste er blevet vaccineret.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen vaccination af personer på 50 år og derover samt udvalgte risikogrupper.

Med efterårets vaccinationsindsats vil styrelsen forebygge alvorlig sygdom, indlæggelse og død. Risikoen for et alvorligt forløb af covid-19 sygdom stiger med alderen.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at personer, der er fyldt 50 år og særligt sårbare, bliver booster-vaccineret for at undgå at blive alvorligt syge af covid-19 i løbet af efteråret og vinteren.

Det er vigtigt, at man er vaccineret, inden smitten begynder at stige.

Vi forventer, at mange vil blive smittet med covid-19 i løbet af efteråret/vinteren.

Derfor er det vigtigt, at befolkningen husker de gode smitteforebyggende råd, der også forebygger en række andre smitsomme sygdomme.

Du kan på denne side læse, hvem der vil blive tilbudt vaccination, hvilke vacciner, Sundhedsstyrelsen planlægger at anvende, og hvornår programmet begynder.

Medicin og behandling

Tidlig behandling af coronavirus (COVID-19)

Læs mere +

Se mindre –

Det er muligt at modtage tidlig behandling, som kan nedsætte risikoen for en alvorligt forløb med Covid-19. 

Det er din egen læge som vurderer, om du er i målgruppen for tidlig behandling og hvilken behandling du i givet fald kan få. Der er både tabletbehandlinger på recept og behandlinger som gives på sygehuset. 

For at være i målgruppen for tidlig behandling skal følgende kriterier opfyldes: 

1. Du har en positiv test for Covid-19 (PCR-test, kviktest eller selvtest) 
2. Du har betydelige symptomer, som feber, vedvarende hoste og problemer med at trække vejret, hvor du føler dig syg. 
3. Du er i øget risiko for et alvorligt forløb med Covid-19 i en af følgende grupper:
   1. Du er 80 år eller ældre og er vaccineret for mere end 6 måneder siden 
   2. Du er 80 år eller ældre, har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande­, uanset din vaccinationsstatus 
   3. Du er 65-79 år og uvaccineret 
   4. Du er 65 – 79 år, har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande­ og er vaccineret for mere end 6 måneder siden 
   5. Du er 50 – 64 år, har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande­og er uvaccineret 
   6. Du er gravid og er i øget risiko, for eksempel pga. kroniske sygdomme og du ikke er vaccineret.  

Det er vigtigt at du kontakter din egen læge, så snart du er testet positiv, hvis du tænker, at du kan være i målgruppen. Behandlingen skal gives hurtigt efter at du har fået symptomer for at have en effekt. 

Selvom du opfylder kriterierne, kan der være situationer, hvor du ikke kan modtage tidlige behandling. Det kan f.eks. være, at du får anden medicin, som ikke må gives sammen med behandlingen for Covid-19. 

Du kan læse mere om tidlig behandling på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Tegn på, at din hjertesygdom er i forværring - kontakt læge

Læs mere +

Se mindre –

Hjertesvigt 

Hjertesvigt kan have flere årsager som eksempelvis hjerterytmeforstyrrelse, hjerteklapsygdomme eller åreforkalkning af de kar, der forsyner hjertet.

Uanset årsagen til hjertesvigtet, skal du være særligt opmærksom på disse faresignaler, i forhold til om din sygdom er i forværring:

• Tiltagende eller akut forværret åndenød
• Tiltagende eller akut indsættende svimmelhed
• Hjertebanken – hurtige eller uregelmæssige hjerteslag.

Hvis du oplever ovenstående, skal du hurtigt kontakte 1-1-2. 

Disse faresignaler kan være tegn på en forværring af hjertesvigtet eller på nytilkommet hjerterytmeforstyrrelse, som kan forværre hjertesvigtet yderligere.

Tiltagende træthed eller hævede ankler og underben som tegn på væskeophobning er ikke akut, men her kan det være relevant at tage kontakt til egen læge, vagtlægen eller 1813.

 

Iskæmisk hjertesygdom 

Iskæmisk hjertesygdom skyldes oftest åreforkalkning med eller uden blodprop i hjertets kranspulsårer.

Hvis du har iskæmisk hjertesygdom (åreforsnævring i hjertet), skal du være særligt opmærksom på disse faresignaler på, at din sygdom er i forværring:

• Nyopståede og vedvarende smerter i eller trykken for brystet
• Smerter op i halsen og underkæben
• Forværring af kendte brystsmerter – fx stærkere eller anderledes smerter
• Brystsmerter i hvile, eventuelt med udstråling til armen eller skulderen

• Akut opstået og uforklarlig åndenød
• Akut opstået og uforklarlig kvalme, opkastninger, mavesmerter
• Koldsved, svimmelhed og eventuelt besvimelse
• Hjertebanken i hvile – hurtige eller kraftige hjerteslag.

Hvis du oplever ovenstående, skal du hurtigt kontakte 1-1-2.

Disse faresignaler kan være tegn på nyopstået eller forværret iskæmisk hjertesygdom.

Hvis du kun oplever brystsmerter under anstrengelse, kan dette være tegn på stabil iskæmisk hjertesygdom – kontakt da din egen læge eller lægevagten.

 

Atrieflimren 

Atrieflimren (forkammerflimren) er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelser og kommer oftest med alderen, men forekommer hyppigere hos personer med underliggende hjerte-kar-sygdomme.

Symptomerne varierer fra ingen symptomer til daglige gener. De hyppigste symptomer er hjertebanken, generende uro i brystkassen eller åndenød ved anstrengelse. Behandlingen består almindeligvis af medicin mod den hurtige hjerterytme og blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper i hjernen.

Hvis har eller har haft atrieflimren, skal du være særligt opmærksom på:

• Hurtig forværring af vanlige symptomer – herunder hurtigere puls end vanligt
• Trykken for brystet
• Besvimelse eller nærbesvimelse – eventuelt ledsaget af koldsved.

Oplever du ovenstående, skal du ringe 1-1-2.  

Oplever du derimod forværring af åndenøden eller let tiltagende symptomer, kan du ringe til din egen læge eller 1813/lægevagten uden for egen læges åbningstid.

Symptomerne kan skyldes en forværring af din hjerterytmeforstyrrelse, som derved belaster hjertet og kroppen.

 

Hjerteklapsygdomme 

Hjerteklapsygdomme er tilstande, hvor hjerteklapperne ikke lukker eller åbner ordentligt. Årsagen varierer, alt efter hvilken type sygdom der er tale om, og i enkelte tilfælde kan det være medfødt. Sygdommene kan inddeles i forsnævring eller utæthed.

Fælles for alle hjerteklapsygdomme er, at når de bliver betydelige, får man åndenød ved fysisk anstrengelse. De øvrige symptomer afhænger af typen af hjerteklapsygdom. Ved betydende hjerteklapsygdom får man også hjertesvigt.

Uanset hvilken type af hjerteklapsygdom du har, skal du være opmærksom på følgende symptomer:

• Pludseligt indsættende trykken for eller smerter i brystet
• Pludseligt indsættende åndenød
• Nærbesvimelse eller besvimelse (særligt for forsnævring i aortaklappen).

Oplever du ovenstående symptomer, skal du ringe 1-1-2.

Symptomer kan være tegn på forværring af din klapsygdom.

Oplever du derimod generel forværring af vanlige symptomer såsom åndenød, tiltagende svimmelhed, tiltagende vægt, længerevarende feber, hjertebanken eller generel forværring i almentilstanden, skal du kontakte egen læge eller 1813/lægevagten.

 

Pacemaker 

Patienter med pacemaker skal være opmærksomme på følgende symptomer:

• Tiltagende eller akut forværret åndenød
• Tiltagende eller akut opstået svimmelhed

•  Pludseligt opstået hurtig, uregelmæssigt hjertebanken.

Hvis du oplever ovenstående og har pacemaker, skal du hurtigt kontakte 1-1-2.

 

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Hvornår skal jeg ringe 1-1-2 eller til lægevagten?

Læs mere +

Se mindre –

Coronasituationen ændrer ikke på, at man stadig kan blive ramt af alvorlig hjertesygdom.

Tøv ikke med at ringe 1-1-2, hvis du får:

• Pludselige og vedvarende smerter i brystet
• Pludselige og voldsomme mavesmerter
• Akut åndenød
• Pludselig hjertebanken med ét af de ovenstående symptomer.

Kontakt din egen læge (eller lægevagten eller din regions akuttelefon uden for din egen læges åbningstid), hvis du oplever åndenød, der har stået på i længere tid, eller hvis dit hjerte slår meget hurtigt, og dette ikke skyldes fysisk anstrengelse.

 

Hvis du oplever alvorlige symptomer eller tilhører en risikogruppe

Hvis du oplever alvorlige symptomer, eller symptomerne forværres, eller du får symptomer og tilhører en risikogruppe, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten, ligesom du normalt ville gøre det i sådanne tilfælde. Lægen vil så tage stilling til det videre forløb, herunder også om du skal testes for coronavirus. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op uden aftale (Kilde: coronasmitte.dk).

Regionernes akuttelefoner er følgende:

• Region Hovedstaden, akuttelefon: 1813
• Region Nordjylland, lægevagten: 70 150 300
• Region Midtjylland, lægevagten: 70 11 31 31
• Region Sjælland, lægevagten: 70 15 07 00
• Region Syddanmark, lægevagten: 70 11 07 07

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Skal jeg tage min blodtrykssænkende medicin?

Læs mere +

Se mindre –

I starten af coronapandemien var der historier i medierne om negative virkninger fra blodtryksmedicin i forbindelse med indlæggelser med CORONAVIRUS. Flere studier, både danske og internationale, har dog slået fast, at der ikke er nogen fare forbundet med at tage sin blodtrykssænkende medicin. Det er derfor vigtigt, at du fortsætter med at tage den.

Du kan læse mere om studierne i Hjerteforeningens tidligere artikler herunder:

Nyt studie understreger: Blodtryksmedicin ikke forbundet med flere eller værre coronaforløb

Corona: Blodtrykssænkende medicin er sikkert ved indlæggelse med COVID-19

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Værd at vide om smertestillende medicin

Læs mere +

Se mindre –

Hvis du er hjertepatient med symptomer på virussygdom såsom feber, muskelsmerter og hovedpine og derfor overvejer at tage håndkøbsmedicin for at dæmpe symptomerne, anbefaler vi paracetamol (fås i håndkøb som bl.a. Pinex) frem for NSAID.

Gigtmedicin af typen NSAID (Non-Steroide Anti-Inflammatory Drugs) såsom ibuprofen (Ipren, Brufen, Ibumetin), naproxen (Bonyl) og diklofenac (Voltaren, Diclon) bruges bl.a. til behandling af smerter i muskler og led.

Behandling med alle former for NSAID, selv kortvarig, frarådes generelt til patienter med hjerte-kar-sygdom, da medicinen giver en forøget risiko for hjertesygdomme hos disse patienter. Hvis du overvejer denne type medicin, anbefaler vi, at du rådfører dig med din læge.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00

Forholdsregler i forhold til job, skole, institutioner mv.

Hvad skal jeg som hjertepatient gøre i forhold til mit arbejde?

Læs mere +

Se mindre –

Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, så længe Sundhedsstyrelsen seks råd om smitteforebyggelse kan overholdes. Det gælder uanset om du er færdigvaccineret eller ej.

Du behøver derfor ikke blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemmefra, selvom du til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det er vigtigt, at du føler dig tryg, når du går på arbejde, så tag kontakt til din arbejdsgiver, hvis der skal laves nogle ændringer ift. dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitten kan forebygges mest muligt. Det er din arbejdsgiver, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet på din arbejdsplads generelt er sikkert. Personer i udsat risiko skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter/borgere, som er mistænkt for at have eller har CORONAVIRUS. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

Der vil være hjertepatienter, der er i særligt øget risiko, hvor det kan være nødvendigt at kontakte den behandlende læge på sygehus eller egen læge for en konkret vurdering af risiko på arbejdspladsen, og om det er nødvendigt at tage nogle særlige forholdsregler.

Vi anbefaler, at hjertepatienter går i dialog med deres arbejdsgiver for at imødekomme anbefalingerne tiltag. Hjertepatienter kan også drøfte situationen med egen læge, der kan lave en mere individuel vurdering.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Vejledning til hjertebørnsforældre

Læs mere +

Se mindre –

Ny risikovurdering: Børn og unge med medfødt hjertesygdom er ikke i risikogruppen 

 

Du er velkommen med spørgsmål på Hjertelinjen, 70 25 00 00.

Rådgivning

Ring til Hjertelinjen

Hjertelinjen er Hjerteforeningens rådgivning og er til rådighed på hverdage mellem kl. 9 og 16 på 70 25 00 00.

På Hjertelinjen rådgiver og støtter vi patienter og pårørende – også i forbindelse med coronavirus. Vi hjælper med at navigere i anbefalinger, vejledninger og rettigheder og hjælper dig med at afklare, hvordan du bedst kommer videre. Vi har tiden til at lytte og støtte og har stor erfaring på hjerteområdet. Da vi ikke har adgang til din journal, vil rådgivningen være ud fra generelle anbefalinger og viden på hjerteområdet. Vores rådgivning er anonym og således altså baseret på generelle anbefalinger og viden på hjerteområdet. For at få specifik rådgivning om netop din helbredssituation, eksempelvis med henblik på sygemelding, henviser vi til din egen læge eller den behandlende læge, som også har adgang til din journal.

Tal med en patientstøtte

Som hjertepatient eller pårørende kan du have brug for at tale med et menneske, som har prøvet at være i samme situation som dig. I Hjerteforeningen har vi et korps af patientstøtter, som selv er hjertepatienter, og som står til rådighed med dialog og støtte.

Læs mere om kontakt til Hjerteforeningens patientstøtter

Andre rådgivningstelefoner

Herudover er der en række andre tjenester, du kan bruge som patient og pårørende. Se nærmere på coronasmitte.dk, hvor myndighederne har samlet en liste, som opdateres efter behov.

Frivilligaktiviteter

Myndighederne har meddelt, at der pr. 8. december 2022 ikke længere er behov for specifikke retningslinjer for coronavirus (covid-19) ift. andre sygdomme. Dog er der stadig smitte, og vi skal derfor stadig passe på de særligt sårbare.

Derfor er Hjerteforeningens retningslinjer pr. 8. december 2022:

• Alle aktiviteter kan gennemføres både ude og inde og uanset antal
• Sprit dog fortsat af og husk den gode håndhygiejne i vinterhalvåret – der er mange virus i omløb
• Og bliv hjemme, hvis du er syg med symptomer på luftvejssygdom, uanset om det er covid-19, influenza el. andet.

Læs eventuelt mere på Frivillignet her

Vi følger nøje udviklingen og myndighedernes udmeldinger fortsat.

Materiale og links

Du får her vores samling af materialer og links om hjertet og coronavirus.

Lyt til podcast

Listen to “Hvordan håndterer man som hjertepatient eller pårørende angst og bekymringer i en coronatid?” on Spreaker.

Nyttige links

Læs Sundhedsstyrelsens gode råd til trivsel og mental sundhed

App’en “Min læge”? Få bl.a. videokonsultation med din læge. Læs baggrund

Til dig som har helbredsangst, fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Sundhedsstyrelsens retningslinjer til sundhedspersonale på sst.dk (pdf åbner)

Vores tilbud til dig

Nyheder

Vi er klar til at give dig de seneste nye informationer om bl.a. coronavirus og hjertesygdom i vores nyhedsbrev Hjertenyt. Skriv dig op, og modtag nyhedsbrevet løbende med viden og gode råd til dig, som vil være opdateret.

Læs alle nyhederne