Hjerteforeningen informerer om coronavirus og hjertet

Få her Hjerteforeningens råd og viden om coronavirus (COVID-19) og hjerte-kar-sygdom. Siden opdateres løbende.

SENESTE NYT

Her får du seneste nyt om coronavirus og hjertet.

COVID-19 vaccination af 5-11 årige: Få råd og vejledning her

Alle over 18 år bliver indkaldt til 3. stik efter 6 måneder

Vi er klar til at hjælpe dig og dine

Oftest stillede spørgsmål

Herunder finder du spørgsmål og svar særligt gældende hjertepatienter.

Generelt om coronavirus

Hvad er symptomerne?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Coronavirus (COVID-19) har følgende symptomer:

• Feber
• Tør hoste
• Ondt i halsen
• Muskelsmerter
• Tab af smags- og lugtesansen
• Træthed
• I nogle tilfælde besværet vejrtrækning
• Tegn på lungebetændelse på røntgenbilleder.

Der har dog også været påvist smitte med coronavirus hos personer med milde øvre luftvejssymptomer.

 

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Hvordan gør jeg, hvis jeg er hjertesyg og er blevet smittet?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Hvis du har fået taget en PCR-test, som viser du er blevet smittet, skal du hurtigst muligt:

• Gå i isolation, så vidt muligt også fra dem, du bor med.
• Ringe til Coronaopsporing på 32 32 05 11. De kan hjælpe dig med at opspore dine nære kontakter, som også kan være smittet og rådgive dig om, hvordan du bedst kommer igennem forløbet. Her vil du også blive bedt om at sende en blanket med oplysninger om de nære kontakter.

Hvis du har fået et positivt prøvesvar på en hurtigtest, skal du fortsat isolere dig og kontakte Coronaopsporingen og samtidigt bestille en tid til en PCR-test på www.coronaprover.dk hurtigst muligt.

Hvis du er bekymret, i tvivl eller får det værre skal du kontakte din egen læge eller vagtlæge. Din egen læge eller vagtlægen vil kunne udspørge om symptomer og vejlede dig om, hvad du skal gøre.

Hvis du er urolig for, at din hjertesygdom er i forværring, så se, hvilke symptomer du skal reagere på, i sektionen herunder: “Tegn på, at din hjertesygdom er i forværring – kontakt læge”. Som hjertepatient er det også vigtigt, at du fortsat passer din hjertesygdom og tager din medicin. Husk, at du aldrig bør stoppe med at tage din medicin, medmindre dette er aftalt med en læge.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Hvordan forebygger du spredning af coronavirus?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Den bedste måde, hvorpå du kan forebygge at blive smittet med coronavirus (COVID-19) og at undgå at give smitten videre til andre, er ved at følge Sundhedsstyrelsens 6 generelle råd:

1) Bliv vaccineret

2) Hvis du får symptomer så bliv hjemme og bliv testet

3) Hold afstand

4) Luft ud og skab gennemtræk

5) Husk at vaske hænder tit eller brug håndsprit

6) Gør rent, særligt overflader som mange rører ved.

 

Vaccinen beskytter både dig selv og andre fra at blive syge med coronavirus, og er med til at forebygge at personer i øget risiko bliver alvorligt syge. Selvom du er færdigvaccineret, skal du altid følge anbefalingerne om at gå i selvisolation og blive testet, hvis du får symptomer på coronavirus.

Selvisolation betyder:

• at du skal blive hjemme og ikke mødes med personer, som du ikke bor sammen med
• at du skal undgå tæt kontakt med personer, som du bor sammen med
• at du skal være særligt opmærksom på god hygiejne og rengøring.

Efterhånden som størstedelen af den danske befolkning er vaccinerede, kan man igen give hånd og give kram og kindkys til sin familie og venner. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog fortsat, at man holder afstand i det offentlige rum, når det er muligt, og særlig er opmærksomme på personer, der er i øget risiko for et alvorligt forløb med CORONAVIRUS – særligt hvis de eller du ikke er vaccineret.

Sundhedsstyrelsens råd skal indtænkes i alt hvad du foretager dig. Både derhjemme, på arbejdspladsen og i offentligheden.

Hvis er er ét af rådene, som du ikke kan overholde, så hver ekstra forsigtig med at overholde de øvrige.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Coronavirus og hjerte-kar-sygdom

Hvorfor er man i særlig risikogruppe som hjertepatient?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Sundhedsstyrelsen bruger betegnelsen ”øget risiko” om de sygdomme eller tilstande, som giver en betydelig øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen for et indlæggelseskrævende forløb, hvor behov for intensivbehandling kan komme på tale.  

Generelt får ca. 80% milde symptomer, ca. 15% bliver alvorligt syge og må indlægges, mens ca. 5% får behov for indlæggelse på intensivafdeling.

 

Betegnelsen personer i øget risiko dækker følgende sygdomme og tilstande:

• Personer med høj alder
• Beboere i plejebolig
• Personer med overvægt
• Personer med visse sygdomme eller tilstande (herunder svær hjertekarsygdom)
• Visse børn og unge med kronisk sygdom
• Personer som er socialt eller økonomisk udsatte
• Gravide

 

Hjertekarsygdom dækker over mange forskellige tilstande, og det er langt fra alle der menes at give øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.  Personer, som bliver alvorligt syge, oplever typisk en forværring af deres symptomer på 4.-7. dagen efter de første symptomer har vist sig. De får tiltagende vejrtrækningsbesvær og forværring af hoste og feber. De kan få behov for behandling på sygehus, men de fleste vil blive udskrevet efter få dage. Få vil have behov for mere intensiv behandling og måske også respiratorbehandling. Langt de fleste bliver raske igen også personer, der er i øget risiko for at blive alvorligt syge.

 

Du kan læse mere detaljeret om hvilke personer, som er i øget risiko og hvorfor om personer i øget risiko på Sundhedsstyrelsen hjemmeside. 

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

 

Er alle hjertepatienter lige sårbare?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Hjertesygdom dækker over mange forskellige sygdomme og tilstande, og det er langt fra alle som forventes at give en øget risiko for et alvorligt forløb ved coronavirus (COVID-19). Vi har endnu ikke så meget forskningsviden om betydningen af forskellige hjertediagnoser for risikoen for et alvorligt forløb ved coronavirus. Men ud fra en lægefaglig vurdering har man højere risiko for alvorlig infektion, jo mere alvorlig en hjertesygdom man har. Hvis ens hjertesygdom er stabil, betragter vi risikoen som mindre, end hvis den er ustabil.  Udover det ved vi, at personens alder, hvordan man klarer sig i dagligdagen og den øvrige sygdomsbyrde (komorbiditet) spiller en stor rolle her. Det er derfor altid en samlet vurdering af personers helbredstilstand, som gør sig gældende ved vurdering af risiko.

Det er derfor vigtigt at understrege, at for både disse patienter og patienter med andre diagnoser, skal man altid have en individuel vurdering fra egen læge/behandler af, om hvorvidt sygdom og tilstand medfører en øget risiko, og hvilke tiltag der i givet fald kan tages for at minimere denne risiko.

Dansk Cardiologisk Selskab har sammen med Sundhedsstyrelsen lavet en vejledende liste over, hvilke hjertesygdomme og tilstande som hos nogle patienter vil kunne medføre en øget risiko for et alvorligt forløb ved coronavirus.  Se listen herunder.

I takt med epidemiens udvikling kommer der ny viden om sygdommen, og om hvordan sygdomsforløbet ved coronavirus påvirkes af forskellige sygdomme og tilstande. Du kan finde den nyeste viden om personer i øget risiko her.

 

Iskæmisk hjertesygdom

• Patienter som har været indlagt med blodprop i hjertet eller ustabil angina (Akut Koronart Syndrom) de seneste 3 mdr.
• Patienter, som har fået foretaget en bypassoperation (CABG) inden for de seneste tre måneder.

 

Hjertesvigt

• Patienter med moderat til svært hjertesvigt uanset årsag
• Patienter, som har været indlagt eller har forløb med forværring af hjertesvigt indenfor de seneste 3 måneder
• Patienter som har fået foretaget en hjertetransplantation eller indsat kunstig hjertepumpe
• Patienter med moderat til svært forhøjet blodtryk i lungekredsløbet (Pulmonal hypertension)

 

Arytmi

Patienter, der alene har hjerterytmeforstyrrelser (arytmi) som fx atrieflimren eller atrieflagren, vurderes ikke at være i øget risiko ved coronavirus. Men skyldes arytmien anden hjertesygdom, skal risikoen vurderes ud fra denne.

 

Hjerteklap sygdom

• Patienter, som har fået åben hjerteoperation inden for de seneste tre måneder, fx operation med indsættelse af biologisk eller mekanisk hjerteklap
• Patienter med svær hjerteklapsygdom i form af aortastenose eller mitralstenose, eller som for nylig har haft betændelse på hjerteklapperne (endocarditis)

 

Risikofaktorer for iskæmisk hjerte-kar-sygdom

• Patienter med dårligt reguleret forhøjet blodtryk.

 

Mere information

Har du en alvorlig arvelig sygdom, kan du læse mere om din risiko her

Har du en medfødt hjertefejl, kan du læse mere om din risiko her

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Skal man som hjertepatient tage ekstra forholdsregler og hvilke?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Selvom coronavirus er en ny sygdom, så er den ikke grundlæggende anderledes end andre smitsomme sygdomme. Som hjertepatient bør du derfor følge de normale forholdsregler for infektioner, eventuelt efter råd fra din egen læge. Det betyder, at hvis du følger Sundhedsstyrelsens særlige anbefalinger, så kan du i vid udstrækning de ting, som du kunne før coronavirus, herunder at tage på arbejde eller passe børnebørn. Der vil være få personer i øget risiko, som efter individuel rådgivning fra deres læge, skal tage mere vidtrækkende forholdsregler.

Som forventeligt vil der i løbet af efteråret og vinteren være en stigning i antallet af smittede, og det er en god idé at være ekstra opmærksom på at undgå, at blive smittet. Det gælder også selvom du er færdigvaccineret og eventuelt revaccineret. Vaccinerne beskytter godt mod smitte og alvorlig sygdom, men er ikke 100% effektive.

Sundhedsstyrelsen har følgende råd til personer i øget risiko:

• Bliv revaccineret med det samme, når du modtager invitation til revaccination i e-boks.
• Følg Sundhedsstyrelsens seks generelle råd og bed andre om at tage hensyn (Se afsnittet ”Hvordan forebygger du spredning af coronavirus?”).

• Undgå store forsamlinger med mange mennesker, hvor du ikke kan holde afstand.
• Overvej brug af mundbind i det offentlige rum, hvis det ikke er muligt at holde afstand.
• Overvej at tale med din arbejdsplads om, hvordan I sammen kan sikre, at du er tryg ved at gå på arbejde.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer i øget risiko skal betragtes som principper for hygiejne og adfærd som du og dine pårørende kan tage udgangspunkt i. Jo højere alder og jo flere alvorlige sygdomme du evt. har, jo mere opmærksom bør du være på at følge anbefalingerne. Men du skal naturligvis også tænke på din livskvalitet, når du indfører begrænsninger i dit liv. Du kan altid drøfte din individuelle risiko med din egen læge eller behandler.

Du kan læse mere om anbefalingerne til personer i øget risiko i Sundhedsstyrelsens pjece ”Gode råd til dig, der er i øget risiko”.

Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00. 

Er jeg mere udsat med en arvelig sygdom?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Hjerteforeningen har skrevet følgende indlæg som svar på dette spørgsmål. Klik herunder og læs:

Er jeg endnu mere udsat, hvis jeg har en arvelig hjertesygdom?

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Hvad hvis jeg er transplanteret eller har en medfødt hjertefejl?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Det er vigtigt at fremhæve, at fagfolk på nuværende tidspunkt ikke har meget viden om, hvordan coronavirus (COVID-19) rammer denne gruppe af patienter.

Derfor skal alle hjertepatienter være ekstra opmærksomme og reagere tidligt ved at kontakte læge eller akuttelefonen i regionen, hvis de får kombinationen af feber, hoste og især forværring af åndenød.

Hjertetransplanterede er personer, der har fået deres eget hjerte bortopereret og indsyet et donorhjerte. Hjertetransplantation medfører, at man skal tage immundæmpende medicin, som medfører, at man generelt har øget risiko for infektion. Medfødte hjertesygdomme dækker over mange forskellige grader af hjertesygdom, alt fra et lille hul i hjertet, hvor der ikke forekommer symptomer, til svært kompliceret hjertefejl med betydelig grad af symptomer og påvirkning af dagligdagen.

Man må ud fra et forsigtighedsprincip antage, at hjertetransplanterede eller GUCH’er (voksne med medfødt hjertefejl), der har symptomer, har daglige gener eller har brug for hjertemedicin (eksempelvis vanddrivende medicin, blodtryksmedicin eller medicin mod hjerterytmeforstyrrelser), har øget risiko ved infektion med coronavirus.

 

Særligt for patienter med medfødt hjertefejl (GUCH)

Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) arbejdsgruppe, der har at gøre med medfødte hjertesygdomme, er kommet med følgende udmelding:

Der foreligger selvsagt endnu ingen sikre data at støtte sig til, og enhver anbefaling vil derfor komme til at støtte sig på en blanding af sund fornuft og afledte inddelinger fra andre risikoklassifikationer og andres anbefalinger. Det indebærer naturligvis en risiko for, at man kan komme til at klassificere nogle grupper som ”i lav risiko” som senere viser sig at være sårbare (i særlig risikogruppe, red.), og vi skal derfor være forsigtige, påpeger DCS.

Alle patienter med kompleks medfødt hjertesygdom må betragtes som ”i særlig risiko”, da næsten alle er opererede, har nedsat pumpefunktion, klapsygdom eller andre faktorer, der selvstændigt bidrager til forhøjet risiko, hvilket understreges af den betydeligt forhøjede generelle dødelighed for denne gruppe af patienter. Alle disse patienter bør derfor følge de skærpede forholdsregler fra Sundhedsstyrelsen.

Dette gør sig især gældende for patienter med Eisenmengers syndrom eller kronisk cyanose, TCPC-opererede, patienter med svært nedsat pumpefunktion mv.

Patienter, som ikke umiddelbart betragtes som værende i særlig risiko, (under forudsætning af, at de ikke har anden hjertesygdom) er:

• Bikuspid (todelt) aortaklap med ingen eller let aortainsufficiens/-stenose (utæthed eller forsnævring i aorta)
• Velopereret coarctatio (medfødt indsnævring af aorta) med ingen eller velbehandlet hypertension (højt blodtryk)

• Simpel atrieseptumdefekt (ASD) (hul i skillevæggen mellem hjertets forkamre) lukket kirurgisk eller kateterbaseret
• Simpel ventrikelseptumdefekt (VSD) (hul i skillevæggen mellem hjertekamrene) lukket kirurgisk eller kateterbaseret
• Simpel opereret AVSD (hul i skillevæggen mellem både forkamrene og hjertekamrene) uden betydende klapsygdom
• Lille ikke-opereret ASD/VSD uden betydning for blodtrykket.

Børn med medfødt hjertefejl ser ikke ud til at blive så svært syge af coronavirus (COVID-19) som voksne. Derfor er anbefalingerne til børn anderledes.

Se vores og børnehjertelægernes anbefalinger til børn med medfødt hjertefejl her.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Hvad gør jeg, hvis jeg ser nogen falde om med hjertestop?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Dansk Råd for Genoplivning anbefaler ikke længere særlige forholdsregler ved genoplivning eller førstehjælp i forhold til corona.

Coronavirus ændrer ikke på, at man kan blive ramt af andre alvorlige sygdomme.

Hvis du ser nogen, der falder om med hjertestop, eller du finder en livløs person, er det vigtigt, at du handler hurtigt. Jo hurtigere, du træder til med hjertelungeredning og brug af en hjertestarter, des større er chancen for overlevelse.

Ring 1-1-2, start hjertemassage og kunstigt åndedræt i forholdet 30:2. Brug altid en hjertestarter, hvis denne er tilgængelig.

Hjertestop er en meget kritisk situation, og al handling vil være bedre end ingen.

Har du spørgsmål generelt i forhold til hjertesygdom, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

Hvad kan jeg gøre som pårørende?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Som pårørende til en hjertepatient er det særligt vigtigt at du – ligesom hjertepatienten – følger myndighedernes anvisninger og undgår at udsætte dig selv og dine nærmeste for smitte.

Ved symptomer, som kunne være coronavirus bør du straks isolere sig fra sine pårørende og blive testet. Det gælder selvom det er milde symptomer og det gælder også, hvis du har været nærkontakt til en person, som er smittet med coronavirus.

Hvis du er sammen med personer i øget risiko, som ikke er færdigvaccinerede, så hold afstand. Hvis det ikke er muligt, så overvej at bruge mundbind.

Bor du sammen med en hjertepatient, der betragtes som værende i øget risiko, kan du som udgangspunkt godt gå på arbejde eller komme i dagtilbud. Det gælder også, hvis du arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.

Sundhedsstyrelsen vurderer at pårørende til en person i øget risiko, ikke i sit arbejde skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har coronavirus. I sådanne tilfælde skal pårørende til personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko. 

Sundhedsstyrelsen kommer med følgende råd:

• Husk håndhygiejne, og vask hænder grundigt når du kommer hjem fra arbejde.
• Sørg for at din pårørende også er særlig påpasselig med håndhygiejnen.
• Vær særlig påpasselig med hygiejne og rengøring i hjemmet.

• Hvis dit arbejde indebærer tæt fysisk kontakt med andre mennesker, og der er risiko for, at du har fået sekreter fra nys og hoste på dit eget tøj anbefales det, at du skifter tøj og lægger det til vask, så snart du kommer hjem, også inden du hilser på dine pårørende.
• Børn kan også være smittespredere og vi anbefaler, at man hjælper sine børn med at overholde de generelle hygiejneråd, så smittespredningen begrænses.

Hvis man som pårørende er blevet vaccineret mod coronavirus. er det stadig vigtigt, at de generelle råd om smitteforebyggelse overholdes, hvis personen i øget risiko ikke selv er færdigvaccineret.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Skal jeg bruge mundbind eller visir?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

I takt med at det er blevet koldere og vi er mere indendørs, er smitten med coronavirus igen begyndt at stige. For at begrænse smitten er der derfor fra d. d. 29. november 2021 igen indført krav om brug af mundbind eller visir. Det gælder følgende steder:

• Kollektiv transport, herunder bus, tog, letbane, metro, færge, taxi, turistbusser samt stationer og stoppesteder.
• Detailhandlen, herunder butikker, dagligvarebutikker, engroshandlen, indkøbscentre, stormagasiner, basarer, arkader og indendørsmarkeder.
• Sundhedssektoren, herunder offentlige og private sygehuse og klinikker, praksissektoren (f.eks. praktiserende læger, speciallæger og fysioterapeuter) og kommunale sundhedstilbud.
• I lufthavne og på fly

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen at bære mundbind eller visir i en række andre situationer:

• Hvis du er smittet med COVID-19, har symptomer eller er nærkontakt og undtagelsesvis er nødt til at bryde selvisolation og gå ud, f.eks. i forbindelse med test eller lægebehandling.
• Hvis du deltager i store forsamlinger, hvor du ikke kan holde afstand eller ved store forsamlinger i indelukkede rum.
• Hvis du er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19, ikke er færdigvaccineret og er i en situation, hvor det er svært at holde afstand, kan mundbind eller visir være med til at beskytte dig ekstra mod smitte.
• Hvis du skal besøge en person, du ikke deler husstand med, som er i øget risiko og ikke er færdigvaccineret, kan du overveje at bruge et mundbind eller visir, hvis det ikke er muligt at holde afstand.
• Hvis du har et svært nedsat immunforsvar, f.eks. grundet transplantation, kan mundbind eller visit fungere som ekstra beskyttelse, hvis du befinder dig i en situation, hvor det kan være svært at holde afstand.

For at undgå smitte er det samtidigt vigtigt fortsat at følge Sundhedsstyrelsens seks generelle råd om smitteforebyggelse (Se afsnittet ”Hvordan forebygger du spredning af coronavirus?”)

Du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af mundbind eller visir her.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Medicin og behandling

Hvorfor har jeg endnu ikke modtaget en invitation til 3. vaccinestik?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Du vil automatisk modtage en invitation til dit 3. vaccinestik i din e-boks, når der er gået 6 måneder, siden du fik dit 2. stik. Invitationerne sendes ud ugentligt, og derfor kan du opleve, at der går 6 måneder og 1-4 dage fra datoen for dit 2. stik, før du modtager din invitation. Hvis du er fritaget fra digital post, kan der gå op til 3-4 dage, før du modtager dit invitationsbrev med posten.

Hvis der er gået mere end 6 måneder og én uge siden datoen for dit 2. stik, og du endnu ikke har modtaget din invitation, kan du logge på vacciner.dk for at se, om du har mulighed for at bestille tid. Hvis det ikke er muligt, kan du altid kontakte din regionale hotline, der kan undersøge dit vaccinationsforløb.

Regionerne kan kontaktes på:

• Region Hovedstaden: Tlf. 38 66 00 00
• Region Sjælland: Tlf. 70 20 42 33
• Region Syddanmark: Tlf. 99 44 07 17, tryk 1
• Region Midtjylland: Tlf. 70 23 24 15
• Region Nordjylland: Tlf. 97 64 84 63

 

Alle over 18 år bliver indkaldt til 3. stik efter 6 måneder

 

Du kan altid ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00, hvis du har spørgsmål til dit hjerte.

Tegn på, at din hjertesygdom er i forværring - kontakt læge

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Hjertesvigt 

Hjertesvigt kan have flere årsager som eksempelvis hjerterytmeforstyrrelse, hjerteklapsygdomme eller åreforkalkning af de kar, der forsyner hjertet.

Uanset årsagen til hjertesvigtet, skal du være særligt opmærksom på disse faresignaler, i forhold til om din sygdom er i forværring:

• Tiltagende eller akut forværret åndenød
• Tiltagende eller akut indsættende svimmelhed
• Hjertebanken – hurtige eller uregelmæssige hjerteslag.

Hvis du oplever ovenstående, skal du hurtigt kontakte 1-1-2. 

Disse faresignaler kan være tegn på en forværring af hjertesvigtet eller på nytilkommet hjerterytmeforstyrrelse, som kan forværre hjertesvigtet yderligere.

Tiltagende træthed eller hævede ankler og underben som tegn på væskeophobning er ikke akut, men her kan det være relevant at tage kontakt til egen læge, vagtlægen eller 1813.

 

Iskæmisk hjertesygdom 

Iskæmisk hjertesygdom skyldes oftest åreforkalkning med eller uden blodprop i hjertets kranspulsårer.

Hvis du har iskæmisk hjertesygdom (åreforsnævring i hjertet), skal du være særligt opmærksom på disse faresignaler på, at din sygdom er i forværring:

• Nyopståede og vedvarende smerter i eller trykken for brystet
• Smerter op i halsen og underkæben
• Forværring af kendte brystsmerter – fx stærkere eller anderledes smerter
• Brystsmerter i hvile, eventuelt med udstråling til armen eller skulderen

• Akut opstået og uforklarlig åndenød
• Akut opstået og uforklarlig kvalme, opkastninger, mavesmerter
• Koldsved, svimmelhed og eventuelt besvimelse
• Hjertebanken i hvile – hurtige eller kraftige hjerteslag.

Hvis du oplever ovenstående, skal du hurtigt kontakte 1-1-2.

Disse faresignaler kan være tegn på nyopstået eller forværret iskæmisk hjertesygdom.

Hvis du kun oplever brystsmerter under anstrengelse, kan dette være tegn på stabil iskæmisk hjertesygdom – kontakt da din egen læge eller lægevagten.

 

Atrieflimren 

Atrieflimren (forkammerflimren) er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelser og kommer oftest med alderen, men forekommer hyppigere hos personer med underliggende hjerte-kar-sygdomme.

Symptomerne varierer fra ingen symptomer til daglige gener. De hyppigste symptomer er hjertebanken, generende uro i brystkassen eller åndenød ved anstrengelse. Behandlingen består almindeligvis af medicin mod den hurtige hjerterytme og blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper i hjernen.

Hvis har eller har haft atrieflimren, skal du være særligt opmærksom på:

• Hurtig forværring af vanlige symptomer – herunder hurtigere puls end vanligt
• Trykken for brystet
• Besvimelse eller nærbesvimelse – eventuelt ledsaget af koldsved.

Oplever du ovenstående, skal du ringe 1-1-2.  

Oplever du derimod forværring af åndenøden eller let tiltagende symptomer, kan du ringe til din egen læge eller 1813/lægevagten uden for egen læges åbningstid.

Symptomerne kan skyldes en forværring af din hjerterytmeforstyrrelse, som derved belaster hjertet og kroppen.

 

Hjerteklapsygdomme 

Hjerteklapsygdomme er tilstande, hvor hjerteklapperne ikke lukker eller åbner ordentligt. Årsagen varierer, alt efter hvilken type sygdom der er tale om, og i enkelte tilfælde kan det være medfødt. Sygdommene kan inddeles i forsnævring eller utæthed.

Fælles for alle hjerteklapsygdomme er, at når de bliver betydelige, får man åndenød ved fysisk anstrengelse. De øvrige symptomer afhænger af typen af hjerteklapsygdom. Ved betydende hjerteklapsygdom får man også hjertesvigt.

Uanset hvilken type af hjerteklapsygdom du har, skal du være opmærksom på følgende symptomer:

• Pludseligt indsættende trykken for eller smerter i brystet
• Pludseligt indsættende åndenød
• Nærbesvimelse eller besvimelse (særligt for forsnævring i aortaklappen).

Oplever du ovenstående symptomer, skal du ringe 1-1-2.

Symptomer kan være tegn på forværring af din klapsygdom.

Oplever du derimod generel forværring af vanlige symptomer såsom åndenød, tiltagende svimmelhed, tiltagende vægt, længerevarende feber, hjertebanken eller generel forværring i almentilstanden, skal du kontakte egen læge eller 1813/lægevagten.

 

Pacemaker 

Patienter med pacemaker skal være opmærksomme på følgende symptomer:

• Tiltagende eller akut forværret åndenød
• Tiltagende eller akut opstået svimmelhed

•  Pludseligt opstået hurtig, uregelmæssigt hjertebanken.

Hvis du oplever ovenstående og har pacemaker, skal du hurtigt kontakte 1-1-2.

 

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Hvornår skal jeg ringe 1-1-2 eller til lægevagten?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Coronasituationen ændrer ikke på, at man stadig kan blive ramt af alvorlig hjertesygdom.

Tøv ikke med at ringe 1-1-2, hvis du får:

• Pludselige og vedvarende smerter i brystet
• Pludselige og voldsomme mavesmerter
• Akut åndenød
• Pludselig hjertebanken med ét af de ovenstående symptomer.

Kontakt din egen læge (eller lægevagten eller din regions akuttelefon uden for din egen læges åbningstid), hvis du oplever åndenød, der har stået på i længere tid, eller hvis dit hjerte slår meget hurtigt, og dette ikke skyldes fysisk anstrengelse.

 

Hvis du oplever alvorlige symptomer eller tilhører en risikogruppe

Hvis du oplever alvorlige symptomer, eller symptomerne forværres, eller du får symptomer og tilhører en risikogruppe, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten, ligesom du normalt ville gøre det i sådanne tilfælde. Lægen vil så tage stilling til det videre forløb, herunder også om du skal testes for coronavirus. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op uden aftale (Kilde: coronasmitte.dk).

Regionernes akuttelefoner er følgende:

• Region Hovedstaden, akuttelefon: 1813
• Region Nordjylland, lægevagten: 70 150 300
• Region Midtjylland, lægevagten: 70 11 31 31
• Region Sjælland, lægevagten: 70 15 07 00
• Region Syddanmark, lægevagten: 70 11 07 07

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Skal jeg tage min blodtrykssænkende medicin?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

I starten af coronapandemien var der historier i medierne om negative virkninger fra blodtryksmedicin i forbindelse med indlæggelser med CORONAVIRUS. Flere studier, både danske og internationale, har dog slået fast, at der ikke er nogen fare forbundet med at tage sin blodtrykssænkende medicin. Det er derfor vigtigt, at du fortsætter med at tage den.

Du kan læse mere om studierne i Hjerteforeningens tidligere artikler herunder:

Nyt studie understreger: Blodtryksmedicin ikke forbundet med flere eller værre coronaforløb

Corona: Blodtrykssænkende medicin er sikkert ved indlæggelse med COVID-19

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Værd at vide om smertestillende medicin

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Hvis du er hjertepatient med symptomer på virussygdom såsom feber, muskelsmerter og hovedpine og derfor overvejer at tage håndkøbsmedicin for at dæmpe symptomerne, anbefaler vi paracetamol (fås i håndkøb som bl.a. Pinex) frem for NSAID.

Gigtmedicin af typen NSAID (Non-Steroide Anti-Inflammatory Drugs) såsom ibuprofen (Ipren, Brufen, Ibumetin), naproxen (Bonyl) og diklofenac (Voltaren, Diclon) bruges bl.a. til behandling af smerter i muskler og led.

Behandling med alle former for NSAID, selv kortvarig, frarådes generelt til patienter med hjerte-kar-sygdom, da medicinen giver en forøget risiko for hjertesygdomme hos disse patienter. Hvis du overvejer denne type medicin, anbefaler vi, at du rådfører dig med din læge.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00

Værd at vide om 3. vaccinestik

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Alle over 18 år bliver indkaldt til 3. stik efter 6 måneder

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Forholdsregler i forhold til job, skole, institutioner mv.

Hvad skal jeg som hjertepatient gøre i forhold til mit arbejde?

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, så længe Sundhedsstyrelsen seks råd om smitteforebyggelse kan overholdes. Det gælder uanset om du er færdigvaccineret eller ej.

Du behøver derfor ikke blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemmefra, selvom du til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det er vigtigt, at du føler dig tryg, når du går på arbejde, så tag kontakt til din arbejdsgiver, hvis der skal laves nogle ændringer ift. dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitten kan forebygges mest muligt. Det er din arbejdsgiver, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet på din arbejdsplads generelt er sikkert. Personer i udsat risiko skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter/borgere, som er mistænkt for at have eller har CORONAVIRUS. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko.

Der vil være hjertepatienter, der er i særligt øget risiko, hvor det kan være nødvendigt at kontakte den behandlende læge på sygehus eller egen læge for en konkret vurdering af risiko på arbejdspladsen, og om det er nødvendigt at tage nogle særlige forholdsregler.

Vi anbefaler, at hjertepatienter går i dialog med deres arbejdsgiver for at imødekomme anbefalingerne tiltag. Hjertepatienter kan også drøfte situationen med egen læge, der kan lave en mere individuel vurdering.

Ring til Hjertelinjen med dine spørgsmål på telefon 70 25 00 00 

Vejledning til hjertebørnsforældre

Læs mere +

Se mindre –

LÆS OP

Ny risikovurdering: Børn og unge med medfødt hjertesygdom er ikke i risikogruppen 

 

Du er velkommen med spørgsmål på Hjertelinjen, 70 25 00 00.

Rådgivning

Ring til Hjertelinjen

Hjertelinjen er Hjerteforeningens rådgivning og er til rådighed på hverdage mellem kl. 9 og 16 på 70 25 00 00.

På Hjertelinjen rådgiver og støtter vi patienter og pårørende – også i forbindelse med coronavirus. Vi hjælper med at navigere i anbefalinger, vejledninger og rettigheder og hjælper dig med at afklare, hvordan du bedst kommer videre. Vi har tiden til at lytte og støtte og har stor erfaring på hjerteområdet. Da vi ikke har adgang til din journal, vil rådgivningen være ud fra generelle anbefalinger og viden på hjerteområdet. Vores rådgivning er anonym og således altså baseret på generelle anbefalinger og viden på hjerteområdet. For at få specifik rådgivning om netop din helbredssituation, eksempelvis med henblik på sygemelding, henviser vi til din egen læge eller den behandlende læge, som også har adgang til din journal.

Tal med en patientstøtte

Som hjertepatient eller pårørende kan du have brug for at tale med et menneske, som har prøvet at være i samme situation som dig. I Hjerteforeningen har vi et korps af patientstøtter, som selv er hjertepatienter, og som står til rådighed med dialog og støtte.

På grund af coronavirus (COVID-19) tager Hjerteforeningens patientstøtter ikke ud på hospitalerne, men kan i stedet kontaktes telefonisk.

Læs mere om kontakt til Hjerteforeningens patientstøtter

Andre rådgivningstelefoner

Herudover er der en række andre tjenester, du kan bruge som patient og pårørende. Se nærmere på coronasmitte.dk, hvor myndighederne har samlet en liste, som opdateres efter behov.

Materiale og links

Du får her vores samling af materialer og links om hjertet og coronavirus.

Lyt til podcast

Listen to “Hvordan håndterer man som hjertepatient eller pårørende angst og bekymringer i en coronatid?” on Spreaker.

Nyttige links

Læs Sundhedsstyrelsens gode råd til trivsel og mental sundhed

App’en “Min læge”? Få bl.a. videokonsultation med din læge. Læs baggrund

Til dig som har helbredsangst, fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Sundhedsstyrelsens retningslinjer til sundhedspersonale på sst.dk (pdf åbner)

Vores tilbud til dig

Nyheder

Vi er klar til at give dig de seneste nye informationer om bl.a. coronavirus og hjertesygdom i vores nyhedsbrev Hjertenyt. Skriv dig op, og modtag nyhedsbrevet løbende med viden og gode råd til dig, som vil være opdateret.

Læs alle nyhederne