Hjerteforeningen informerer om coronavirus og hjertet

Få her Hjerteforeningens råd og viden om coronavirus (COVID-19) og hjerte-kar-sygdom. Siden blev senest opdateret 10. juli kl. 8.

SENESTE NYT

Her får du seneste nyt om coronavirus og hjertet.

Hjertepatienter spørger: Skal jeg bruge maske?

Coronakrisen er under lup hos Hjerteforeningens egne forskere

Vi er klar til at hjælpe dig og dine

Oftest stillede spørgsmål

Herunder finder du spørgsmål og svar særligt gældende hjertepatienter.

Generelt om coronavirus

Hvad er symptomerne?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Coronavirus (COVID-19) har følgende symptomer:

• Feber
• Tør hoste
• Ondt i halsen
• Muskelsmerter
• I nogle tilfælde besværet vejrtrækning
• Tegn på lungebetændelse på røntgenbilleder.

Der har dog også været påvist smitte med coronavirus hos personer med milde øvre luftvejssymptomer.

 

Hvordan gør jeg, hvis jeg er hjertesyg og er blevet smittet?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Hvis du bliver smittet med coronavirus eller har mistanke herom, skal du som hjertepatient ringe til din egen læge eller lægevagten. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du her kan smitte andre. Snak med din læge om, hvorvidt du bør blive hjemme for at begrænse smitten, eller om du eventuelt bør gøre andet.

Din egen læge eller vagtlægen vil kunne udspørge om symptomer og vejlede dig om, hvad du skal gøre. Hvis du er urolig for, at din hjertesygdom er i forværring, så se, hvilke symptomer du skal reagere på, i sektionen herover: “Tegn på, at din hjertesygdom er i forværring – kontakt læge”.

Som hjertepatient er det også vigtigt, at du fortsat passer din hjertesygdom og tager din medicin. Husk, at du aldrig bør stoppe med at tage din medicin, medmindre dette er aftalt med en læge.

Coronavirus og hjerte-kar-sygdom

Hvorfor er man i særlig risikogruppe som hjertepatient?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Vi ved, at patienter, der har en kronisk sygdom, bliver hårdere ramt og har en øget risiko for at dø i forbindelse med en infektion. Patienter med kronisk sygdom har mindre modstandskraft, fx på grund af nedsat hjertepumpefunktion, og er derfor mere udsatte for alvorlig infektion. I forbindelse med infektioner øges pulsen, og hjertet pumper kraftigere, hvormed hjertet udsættes for en øget belastning. Patienter med svær hjertekarsygdom, eks. svært hjertesvigt, alvorlig arvelig sygdom/medfødt hjertesygdom, nylig blodprop i hjerte mv. antages at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. 

Sundhedsstyrelsen bruger betegnelsen ”øget risiko” om de sygdomme eller tilstande, som giver en betydeligt øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen for et indlæggelseskrævende forløb, hvor behov for intensivbehandling kan komme på tale.  

Generelt får ca. 80% milde symptomer, ca. 15% bliver alvorligt syge og må indlægges, mens ca. 5% får behov for indlæggelse på intensivafdeling. 

Sundhedsstyrelsen skelner mellem: 

• Sygdomme og tilstande, hvor det er veldokumenteret, at der ved COVID-19 er en betydelig øget risiko (ca. 2-3 gange i forhold til baggrundsbefolkningen), for et alvorligt sygdomsforløb med behov for indlæggelse (og evt. intensivbehandling).  
• Sygdomme og tilstande, hvor det antages, at der er øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Her ved man endnu ikke så meget om sammenhængen med COVID-19, men man ved, at der er en øget risiko ved andre typer af infektioner.  
• Sygdomme og tilstande, hvor man ud fra et forsigtighedsprincip antager at der er øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19 (dette gælder gravide). 

Betegnelsen personer i øget risiko dækker følgende sygdomme og tilstande: 

• Personer med høj alder 

• Beboere i plejebolig 
• Personer med overvægt 
• Personer med visse sygdomme eller tilstande (herunder svær hjertekarsygdom) 
• Visse børn med kronisk sygdom 
• Personer uden fast bopæl 

• Gravide 

Du kan læse mere detaljeret om hvilke personer, som er i øget risiko og hvorfor om personer i øget risiko på Sundhedsstyrelsen hjemmeside. 

 

Er alle hjertepatienter lige sårbare?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Hjertesygdom dækker over mange forskellige sygdomme og tilstande og det er langt fra alle som forventes at give en øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Vi har endnu ikke så meget forskningsviden om på betydningen af forskellige hjertediagnoser for risikoen for et alvorligt forløb ved COVID-19. Men ud fra en lægefaglig vurdering har man højere risiko for alvorlig infektion, jo mere alvorlig en hjertesygdom man har. Hvis ens hjertesygdom er stabil, betragter vi risikoen som mindre, end hvis den er ustabil. 

Dansk Cardiologisk Selskab har sammen med Sundhedsstyrelsen lavet en vejledende liste over hvilke hjertesygdomme- og tilstande, som hos nogle patienter, vil kunne medføre en øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19.  

Det er dog vigtigt at understrege at for både patienter med disse og patienter med andre diagnoser skal du altid have en individuel vurdering fra din læge/behandler om din sygdom/tilstand medfører en øget risiko og hvilke tiltag der i givet fald kan tages for at minimere denne risiko.  

 

Iskæmisk hjertesygdom 

• Patienter med blodprop i hjertet (Akut Koronart Syndrom) 
• Patienter som har fået ballonudvidelse (PCI) eller by-pass operation (CABG) inden for de seneste 3 måneder. 

 

Hjertesvigt 

• Patienter med moderat til svært hjertesvigt uanset årsag  
• Patienter som har fået foretaget en hjertetransplantation eller indsat kunstig hjertepumpe indenfor de seneste 6 måneder 
• Patienter med højt blodtryk i lungekredsløbet (Pulmonal hypertension)  

   

Arytmi 

Patienter, som alene har hjerterytmeforstyrrelser (arytmi) som eks. atrieflimren eller atrieflagren vurderes ikke at være i øget risiko ved COVID-19. Men skyldes arytmien anden hjertesygdom, skal risikoen vurderes ud fra denne.  

 

Hjerteklap sygdom: 

• Patienter, som har fået åben hjerteoperation inden for de seneste 3 mdr. fx operation med indsættelse af biologisk eller mekanisk hjerteklap.  

• Patienter med svær hjerteklapsygdom i form af aorta- eller mitral stenose  

  

Risikofaktorer for iskæmisk hjerte-kar-sygdom 

• Patienter med dårligt reguleret forhøjet blodtryk 

 

Har du spørgsmål, er du velkommen på Hjertelinjen på 70 25 00 00.

Skal man som hjertepatient tage ekstra forholdsregler og hvilke?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Selvom COVID-19 er en ny sygdom, så er den ikke grundlæggende anderledes end andre smitsomme sygdomme. Som hjertepatient bør du derfor følge de normale forholdsregler for infektioner, eventuelt efter råd fra din egen læge. Det betyder, at hvis du følger Sundhedsstyrelsens særlige anbefalinger, så kan du i vid udstrækning de ting, som du kunne før COVID-19 eks. tage på arbejde eller passe børnebørn. Der vil være få personer i øget risiko, som efter individuel rådgivning fra deres læge, skal tage mere vidtrækkende forholdsregler.  

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer i øget risiko skal betragtes som principper for hygiejne og adfærd som du og dine pårørende kan tage udgangspunkt i. Jo højere alder og jo flere alvorlige sygdomme du evt. har, jo mere opmærksom bør du være på at følge anbefalingerne. Du kan altid drøfte din individuelle risiko med din egen læge eller behandler.  

Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger til personer i øget risiko: 

Forebyg smitte ved kontakt – sørg for ekstra god hygiejne 

• Vær særlig opmærksom på håndhygiejne, når du har rørt steder, som mange andre mennesker rører ved (eks. håndtag, elevatorknapper, dankortterminaler, armlæn og lign.). 
• Undgå at røre din næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder. 
• Vær særlig omhyggelig med hygiejne og rengøring i hjemmet. 
• Tal med dine nærmeste pårørende om deres omgangskredse og ”bevægecirkler”, så du kender risikoen ved at give dem et kram. 
• Du kan godt give kram til dine allernærmeste (eks. partner, børn og børnebørn), men undgå håndtryk, kindkys og kram til andre. 

Forebyg dråbesmitte – hold afstand 

• Bed andre om at tage hensyn ved at holde afstand 
• Undgå især længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt. 

Begræns situationer, hvor du udsættes for smitte 

• Undgå samvær med personer, som har symptomer, der kunne være COVID-19. 

• Undgå steder med mange mennesker. Gør dine indkøb når eller hvor, der er færrest i butikkerne. 
• Overvej smitterisikoen i forhold til at deltage i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter. Bed om hjælp til at aktiviteter gennemføres på en ansvarlig måde.  

Hvis anbefalingerne følges, vil personer i øget risiko i udgangspunktet godt kunne deltage i sociale sammenhænge. Sundhedsstyrelsen har lavet en række anbefalinger i forbindelse med sociale sammenhænge, som du kan læse mere om her (LINK) 

Du kan læse mere om særlige risikogrupper og COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 

Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.  

 

Er jeg mere udsat med en arvelig sygdom?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Hjerteforeningen har skrevet følgende indlæg som svar på dette spørgsmål. Klik herunder og læs:

Er jeg endnu mere udsat, hvis jeg har en arvelig hjertesygdom?

Hvad hvis jeg er transplanteret eller har en medfødt hjertefejl?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Det er vigtigt at fremhæve, at fagfolk på nuværende tidspunkt ikke har meget viden om, hvordan coronavirus (COVID-19) rammer denne gruppe af patienter. 

Derfor skal alle hjertepatienter være ekstra opmærksomme og reagere tidligt ved at kontakte læge eller akuttelefonen i regionen, hvis de får kombinationen af feber, hoste og især forværring af åndenød. 

Hjertetransplanterede er personer, der har fået deres eget hjerte bortopereret og indsyet et donorhjerte. Hjertetransplantation medfører, at man skal tage immundæmpende medicin, som medfører, at man generelt har øget risiko for infektion. Medfødte hjertesygdomme dækker over mange forskellige grader af hjertesygdom, alt fra et lille hul i hjertet, hvor der ikke forekommer symptomer, til svært kompliceret hjertefejl med betydelig grad af symptomer og påvirkning af dagligdagen. 

Man må ud fra et forsigtighedsprincip antage, at hjertetransplanterede eller GUCH’er (voksne med medfødt hjertefejl), der har symptomer, har daglige gener eller har brug for hjertemedicin (eksempelvis vanddrivende medicin, blodtryksmedicin eller medicin mod hjerterytmeforstyrrelser), har øget risiko ved infektion med coronavirus (COVID-19). 

 

Særligt for patienter med medfødt hjertefejl (GUCH) 

Dansk Cardiologisk Selskabs (DCS) arbejdsgruppe, der har at gøre med medfødte hjertesygdomme, er kommet med følgende udmelding: 

Der foreligger selvsagt endnu ingen sikre data at støtte sig til, og enhver anbefaling vil derfor komme til at støtte sig på en blanding af sund fornuft og afledte inddelinger fra andre risikoklassifikationer og andres anbefalinger. Det indebærer naturligvis en risiko for, at man kan komme til at klassificere nogle grupper som ”i lav risiko” som senere viser sig at være sårbare (i særlig risikogruppe, red.), og vi skal derfor være forsigtige, påpeger DCS.

Alle patienter med kompleks medfødt hjertesygdom må betragtes som ”i særlig risiko”, da næsten alle er opererede, har nedsat pumpefunktion, klapsygdom eller andre faktorer, der selvstændigt bidrager til forhøjet risiko, hvilket understreges af den betydeligt forhøjede generelle dødelighed for denne gruppe af patienter. Alle disse patienter bør derfor følge de skærpede forholdsregler fra Sundhedsstyrelsen. 

Dette gør sig især gældende for patienter med Eisenmengers syndrom eller kronisk cyanose, TCPC-opererede, patienter med svært nedsat pumpefunktion mv.

Patienter, som ikke umiddelbart betragtes som værende i særlig risiko, (under forudsætning af, at de ikke har anden hjertesygdom) er: 

• Bikuspid (todelt) aortaklap med ingen eller let aortainsufficiens/-stenose (utæthed eller forsnævring i aorta)
• Velopereret coarctatio (medfødt indsnævring af aorta) med ingen eller velbehandlet hypertension (højt blodtryk)

• Simpel atrieseptumdefekt (ASD) (hul i skillevæggen mellem hjertets forkamre) lukket kirurgisk eller kateterbaseret 
• Simpel ventrikelseptumdefekt (VSD) (hul i skillevæggen mellem hjertekamrene) lukket kirurgisk eller kateterbaseret 
• Simpel opereret AVSD (hul i skillevæggen mellem både forkamrene og hjertekamrene) uden betydende klapsygdom 
• Lille ikke-opereret ASD/VSD uden betydning for blodtrykket.

Børn med medfødt hjertefejl ser ikke ud til at blive så svært syge af coronavirus (COVID-19) som voksne. Derfor er anbefalingerne til børn anderledes. Se vores og børnehjertelægernes anbefalinger til børn med medfødt hjertefejl her. 

Kontakt Hjertelinjen ved spørgsmål på 70 25 00 00. 

Hvad gør jeg, hvis jeg ser nogen falde om med hjertestop?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Coronavirus ændrer ikke på, at man kan blive ramt af andre alvorlige sygdomme. 

Hvis du ser nogen, der falder om med hjertestop, eller du finder en livløs person, er det vigtigt, at du handler hurtigt. Jo hurtigere, du træder til med hjertelungeredning og brug af en hjertestarter, des større er chancen for overlevelse.  

Ring 1-1-2, start hjertemassage og kunstigt åndedræt i forholdet 30:2, brug eventuelt en tilgængelig hjertestarter.

Med hensyn til hjertelungeredning skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og desuden bruge din dømmekraft. Hvis der er risiko for coronasmitte, eller du af anden grund ikke er i stand til at give kunstigt åndedræt, giv da kun hjertemassage. 

Hvis der er bekræftet eller begrundet mistanke om coronavirus (COVID-19), bør du følge disse retningslinjer: 

• Undersøg vejrtrækning ved at se efter normal vejrtrækning. For at mindske din risiko for smitte, skal du ikke skabe en fri luftvej og ikke placere dit hoved tæt på personens næse og mund for at lytte og føle vejrtrækningen eller skabe en fri luftvej.  
• Overvej at placere et stykke stof over personens mund og næse, før du giver hjertemassage og bruger en hjertestarter. Det kan være med til at mindske din risiko for smitte. 
• Vask hænder grundigt med sæbe og vand eller desinficér dem med alkoholbaseret håndsprit efter at have givet hjertelungeredning. Bliv eventuelt testet for smittespredning ved at kontakte din læge eller den regionale vagtlægeordning. 

Hjertestop er en meget kritisk situation, og al handling vil være bedre end ingen. 

Har du spørgsmål generelt i forhold til hjertesygdom, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00. 

 

Hvad kan jeg gøre som pårørende?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Som pårørende til en hjertepatient er det vigtigt at du – ligesom hjertepatienten – følger myndighedernes anvisninger og undgår at udsætte dig selv og dine nærmeste for smitte. 

Hold ekstra øje med symptomer, der kunne være COVID-19. Ved symptomer på øvre luftvejsinfektion, som kunne være COVID-19 bør man isolere sig fra sine pårørende og ringe til lægen med henblik på vurdering og test for COVID-19. Risikoen for at smitte andre, hvis man ikke har symptomer, er meget lille. 

Bor du sammen med en hjertepatient, der betragtes som værende i øget risiko, kan du som udgangspunkt godt gå på arbejde eller komme i dagtilbud. Det gælder også, hvis du arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.  

Sundhedsstyrelsen vurderer at pårørende til en person i øget risiko, ikke i sit arbejde skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal pårørende til personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko. 

Sundhedsstyrelsen kommer med følgende råd: 

• Husk håndhygiejne, og vask hænder grundigt når du kommer hjem fra arbejde. 
• Sørg for at din pårørende også er særlig påpasselig med håndhygiejnen. 
• Vær særlig påpasselig med hygiejne og rengøring i hjemmet. 

• Hvis dit arbejde indebærer tæt fysisk kontakt med andre mennesker, og der er risiko for, at du har fået sekreter fra nys og hoste på dit eget tøj anbefales det, at du skifter tøj og lægger det til vask, så snart du kommer hjem, også inden du hilser på dine pårørende. 
• Børn kan også være smittespredere og vi anbefaler, at man hjælper sine børn med at overholde de generelle hygiejneråd, så smittespredningen begrænses. 

Ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00, hvis du har spørgsmål om hjertet

Skal jeg bruge ansigtsmaske og mundbind?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Vi har beskrevet brugen af masker i følgende indlæg. Klik herunder på det og læs.

Hjertepatienter spørger: Skal jeg bruge maske?

 

Ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00, hvis du har spørgsmål

Medicin og behandling

Tegn på, at din hjertesygdom er i forværring - kontakt læge

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Hjertesvigt 

Hjertesvigt kan have flere årsager som eksempelvis hjerterytmeforstyrrelse, hjerteklapsygdomme eller åreforkalkning af de kar, der forsyner hjertet.  

Uanset årsagen til hjertesvigtet, skal du være særligt opmærksom på disse faresignaler, i forhold til om din sygdom er i forværring: 

• Tiltagende eller akut forværret åndenød  
• Tiltagende eller akut indsættende svimmelhed    
• Hjertebanken – hurtige eller uregelmæssige hjerteslag.

Hvis du oplever ovenstående, skal du hurtigt kontakte 1-1-2. 

Disse faresignaler kan være tegn på en forværring af hjertesvigtet eller på nytilkommet hjerterytmeforstyrrelse, som kan forværre hjertesvigtet yderligere.  

Tiltagende træthed eller hævede ankler og underben som tegn på væskeophobning er ikke akut, men her kan det være relevant at tage kontakt til egen læge, vagtlægen eller 1813.

 

Iskæmisk hjertesygdom 

Iskæmisk hjertesygdom skyldes oftest åreforkalkning med eller uden blodprop i hjertets kranspulsårer. 

Hvis du har iskæmisk hjertesygdom (åreforsnævring i hjertet), skal du være særligt opmærksom på disse faresignaler på, at din sygdom er i forværring: 

• Nyopståede og vedvarende smerter i eller trykken for brystet  
• Smerter op i halsen og underkæben  
• Forværring af kendte brystsmerter – fx stærkere eller anderledes smerter  
• Brystsmerter i hvile, eventuelt med udstråling til armen eller skulderen 

• Akut opstået og uforklarlig åndenød  
• Akut opstået og uforklarlig kvalme, opkastninger, mavesmerter  
• Koldsved, svimmelhed og eventuelt besvimelse  
• Hjertebanken i hvile – hurtige eller kraftige hjerteslag.  

Hvis du oplever ovenstående, skal du hurtigt kontakte 1-1-2.

Disse faresignaler kan være tegn på nyopstået eller forværret iskæmisk hjertesygdom.

Hvis du kun oplever brystsmerter under anstrengelse, kan dette være tegn på stabil iskæmisk hjertesygdom – kontakt da din egen læge eller lægevagten. 

 

Atrieflimren 

Atrieflimren (forkammerflimren) er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelser og kommer oftest med alderen, men forekommer hyppigere hos personer med underliggende hjerte-kar-sygdomme.  

Symptomerne varierer fra ingen symptomer til daglige gener. De hyppigste symptomer er hjertebanken, generende uro i brystkassen eller åndenød ved anstrengelse. Behandlingen består almindeligvis af medicin mod den hurtige hjerterytme og blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper i hjernen. 

Hvis har eller har haft atrieflimren, skal du være særligt opmærksom på: 

• Hurtig forværring af vanlige symptomer – herunder hurtigere puls end vanligt  
• Trykken for brystet  
• Besvimelse eller nærbesvimelse – eventuelt ledsaget af koldsved.

Oplever du ovenstående, skal du ringe 1-1-2.  

Oplever du derimod forværring af åndenøden eller let tiltagende symptomer, kan du ringe til din egen læge eller 1813/lægevagten uden for egen læges åbningstid. 

Symptomerne kan skyldes en forværring af din hjerterytmeforstyrrelse, som derved belaster hjertet og kroppen.

 

Hjerteklapsygdomme 

Hjerteklapsygdomme er tilstande, hvor hjerteklapperne ikke lukker eller åbner ordentligt. Årsagen varierer, alt efter hvilken type sygdom der er tale om, og i enkelte tilfælde kan det være medfødt. Sygdommene kan inddeles i forsnævring eller utæthed.  

Fælles for alle hjerteklapsygdomme er, at når de bliver betydelige, får man åndenød ved fysisk anstrengelse. De øvrige symptomer afhænger af typen af hjerteklapsygdom. Ved betydende hjerteklapsygdom får man også hjertesvigt. 

Uanset hvilken type af hjerteklapsygdom du har, skal du være opmærksom på følgende symptomer: 

• Pludseligt indsættende trykken for eller smerter i brystet 
• Pludseligt indsættende åndenød 
• Nærbesvimelse eller besvimelse (særligt for forsnævring i aortaklappen).

Oplever du ovenstående symptomer, skal du ringe 1-1-2.

Symptomer kan være tegn på forværring af din klapsygdom.

Oplever du derimod generel forværring af vanlige symptomer såsom åndenød, tiltagende svimmelhed, tiltagende vægt, længerevarende feber, hjertebanken eller generel forværring i almentilstanden, skal du kontakte egen læge eller 1813/lægevagten. 

 

Pacemaker 

Patienter med pacemaker skal være opmærksomme på følgende symptomer: 

• Tiltagende eller akut forværret åndenød   
• Tiltagende eller akut opstået svimmelhed    

•  Pludseligt opstået hurtig, uregelmæssigt hjertebanken. 

Hvis du oplever ovenstående og har pacemaker, skal du hurtigt kontakte 1-1-2.     

 

Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

Hvornår skal jeg ringe 1-1-2 eller til lægevagten?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Coronasituationen ændrer ikke på, at man stadig kan blive ramt af alvorlig hjertesygdom.

Tøv ikke med at ringe 1-1-2, hvis du får:

• Pludselige og vedvarende smerter i brystet
• Pludselige og voldsomme mavesmerter
• Akut åndenød
• Pludselig hjertebanken med ét af de ovenstående symptomer.

Kontakt din egen læge (eller lægevagten eller din regions akuttelefon uden for din egen læges åbningstid), hvis du oplever åndenød, der har stået på i længere tid, eller hvis dit hjerte slår meget hurtigt, og dette ikke skyldes fysisk anstrengelse.

Hvis du oplever alvorlige symptomer eller tilhører en risikogruppe

Hvis du oplever alvorlige symptomer, eller symptomerne forværres, eller du får symptomer og tilhører en risikogruppe, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten, ligesom du normalt ville gøre det i sådanne tilfælde. Lægen vil så tage stilling til det videre forløb, herunder også om du skal testes for coronavirus. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op uden aftale (Kilde: coronasmitte.dk).

Regionernes akuttelefoner er følgende:

• Region Hovedstaden, akuttelefon: 1813
• Region Nordjylland, lægevagten: 70 150 300
• Region Midtjylland, lægevagten: 70 11 31 31
• Region Sjælland, lægevagten: 70 15 07 00
• Region Syddanmark, lægevagten: 70 11 07 07

Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

Skal jeg tage min blodtrykssænkende medicin?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Nogle hjertepatienter er blevet bekymrede over deres blodtrykssænkende medicin i forhold til coronavirus (COVID-19). Dette skyldes historier i medierne og i medicinske tidsskrifter om sammenhængen mellem blodtryksmidlerne ACE-hæmmere, angiotensin 2-hæmmere og coronavirus.

Vi anbefaler kraftigt, at man fortsætter med at tage sin blodtryksmedicin. Dette skyldes, at medicinen har en betydelig positiv effekt på de hjertesygdomme, som de bruges imod. I historierne, der er fremme, er der foreløbig blot tale om hypoteser til fremtidige studier, og der foreligger endnu ingen dokumentation, der viser en negativ virkning i forbindelse med coronavirus. Dette bakkes op af videnskabelige selskaber.

Blodtryksmedicin af typerne ACE-hæmmer (fx Enalapril, Captopril) og angiotensin 2-hæmmere (fx Losartan) bruges i vid udstrækning hos patienter med forhøjet blodtryk, sukkersyge eller nyresvigt og ikke mindst patienter med hjertesygdom, særligt dem med hjertesvigt. Blodtryksmedicinen virker ved at ramme visse processor i kroppen, som coronavirus også rammer – blot på andre steder og andre måder i kæden. Det er grundlaget for de mange aktuelle teorier om, at blodtryksmedicinen kan være enten til gavn eller til skade for dem, der tager medicinen og bliver smittet med coronavirus.

Læs også mere her.

Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

Værd at vide om smertestillende medicin

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Hvis du er hjertepatient med symptomer på virussygdom såsom feber, muskelsmerter og hovedpine og derfor overvejer at tage håndkøbsmedicin for at dæmpe symptomerne, anbefaler vi paracetamol (fås i håndkøb som bl.a. Pinex) frem for NSAID.

Gigtmedicin af typen NSAID (Non-Steroide Anti-Inflammatory Drugs) såsom ibuprofen (Ipren, Brufen, Ibumetin), naproxen (Bonyl) og diklofenac (Voltaren, Diclon) bruges bl.a. til behandling af smerter i muskler og led.

Behandling med alle former for NSAID, selv kortvarig, frarådes generelt til patienter med hjerte-kar-sygdom, da medicinen giver en forøget risiko for hjertesygdomme hos disse patienter. Hvis du overvejer denne type medicin, anbefaler vi, at du rådfører dig med din læge.

 

Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

Det bør du vide om udsatte ikke-kritiske operationer og procedurer

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Sundhedsstyrelsen har lagt op til at udskyde operationer for at frigøre hænder i kampen mod coronavirus (COVID-19). Overordnet set er det meningen, at patienter med sygdomme, hvor der ikke er behov for behandling af akutte og livstruende tilstande, eller tilstande, hvor forsinket behandling medfører risiko for tab af førlighed, og hvor det er fagligt forsvarligt at udskyde behandlingen, ikke behandles under COVID-19-epidemien.

Hvorvidt en konkret patient bør tilbydes udredning eller behandling under COVID-19-epidemien vil og skal derfor stadig bero på en konkret og individuel lægefaglig vurdering og stillingtagen på relevant fagligt kompetenceniveau.

Sundhedsstyrelsen understreger, at der er tale om en overordnet vejledning, og der vil være behov for en lægefaglig vurdering på det enkelte sygehus i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt og muligt. Hvilke patienter der behandles, bør således baseres på en konkret lægefaglig vurdering på daglig basis på alle sygehuse.

De hjerterelaterede operationer, der er lagt til at blive udskudt, drejer sig om følgende:

• Hjertekirurgi samt røntgenundersøgelse af hjertets kar for dem med trykkende brystsmerter udelukkende ved fysisk aktivitet, eller dem med kronisk lukkede kar
• Operationer på første del af kranspulsåren
• Planlagte pacemaker-anlæggelser.

 

Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00.

 

Læs, hvad Hjerteforeningen siger om sagen:

Operationer aflyses: Alt fokus på akutte patienter 

Forholdsregler i forhold til job, skole, institutioner mv.

Hvad skal jeg som hjertepatient gøre i forhold til mit arbejde?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

I takt med at sundhedsmyndighederne får mere viden om COVID-19 bliver anbefalinger til hjertepatienter opdateret. Sundhedsstyrelsen opdaterede d. 1.maj hvilke grupper der anses som værende i øget risiko for en alvorligt forløb ved COVID-19 og opdaterede samtidig sine anbefalinger til personer i øget risiko.  

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer som er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker. De skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter/borgere, som er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko. 

Dette er en ændring fra tidligere, hvor alle hjertepatienter ud fra et forsigtighedsprincip blev betragtet som værende i øget risiko. Samtidig åbner samfundet gradvist op og derfor kan flere og flere i den nærmeste fremtid forvente at kunne møde op på deres arbejdsplads igen. 

Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at der på arbejdspladsen er mulighed for at foretage væsentlige foranstaltninger, der kan mindske smitterisikoen.  

Der vil være hjertepatienter, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres læge slet ikke bør møde på arbejde. I vurderingen skal det bl.a. inddrages hvilke muligheder, der er for omplacering samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved sine sædvanlige arbejdsopgaver/funktioner.  

Sundhedsstyrelsen vurderer at langt de fleste personer i øget risiko, vil kunne være på arbejde, hvis der tages hensyn og er skærpet hygiejne og afstand. Du kan læse alle sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko og hvilke forholdsregler der kan tages på arbejdspladsen her (LINK til SST anbefalinger). 

Vi anbefaler, at hjertepatienter går i dialog med deres arbejdsgiver for at imødekomme anbefalingerne tiltag. Hjertepatienter kan også drøfte situationen med egen læge, der kan lave en mere individuel vurdering. 

Der er ingen juridisk krav om, at alle hjertepatienter skal blive hjemme fra arbejde. Men vi opfordrer kraftigt arbejdsgivere til at udvise forståelse og tage højde for den enkeltes situation. 

Har du spørgsmål, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00. 

 

Vejledning til hjertebørnsforældre i forbindelse med genåbning

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Børnekardiologerne på hospitalerne i Aalborg, Skejby, Odense og på Rigshospitalet er den 14. april 2020 kommet med følgende udmelding, som Hjerteforeningen bakker op om.

“Erfaringer fra hele verden tyder på, at børn har mildere sygdom ved COVID-19. Meldinger fra børnekardiologer er endda, at selv børn med alvorlig hjertesygdom ikke bliver alvorligt syge af COVID-19. Det er naturligvis meget betryggende at høre for alle forældre til hjertesyge børn.

På trods af den lave risiko for hjertesyge børn har Sundhedsstyrelsen valgt at anlægge en forsigtighedsbetragtning for visse patientgrupper. Der er således en lille gruppe af hjertesyge børn, vi fortsat betegner ”i særlig risiko”. Langt de fleste hjertesyge børn tilhører ikke denne gruppe, men har lav risiko for alvorlig sygdom ved COVID-19. Den generelle vejledning fra Sundhedsstyrelsen, om at ”patienter med hjerte-kar-sygdom” hører til gruppen ”særlig risiko”, gælder altså ikke for børn.

De få børn, som vi fortsat mener tilhører gruppen ”i særlig risiko”, har en af følgende tilstande:

• Patienter med et-kammerhjerter
• Hjertesvigt i en grad, der nødvendiggør behandling med vanddrivende medicin og/eller ACE-hæmmer (Captopril, Enalapril, Ramipril)
• Forhøjet blodtryk i lungekredsløbet (pulmonal hypertension)
• Hjertetransplanterede
• Børn med nedsat iltindhold i blodet
• Børn seks uger efter hjerteoperation
• Børn med shunt (slangeforbindelse) fra hovedpulsåren til lungepulsåren.

Det er vigtigt igen at understrege, at selv børn med ovenstående tilstande forventes at klare coronavirusinfektion uden alvorlig sygdom.

Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet laver løbende vejledninger til, hvordan man som patient og forældre til børn med hjertesygdom skal forholde sig. Det gælder også, hvornår ens barn kan starte i institution eller skole.

På nuværende tidspunkt (13.4.2020) gælder det således, at alle børn, der før coronaepidemien kunne gå i skole og blive passet i daginstitution, også på nuværende tidspunkt kan komme i skole eller være i vuggestue/børnehave. Det gælder altså også børn, som hører til gruppen af børn ”i særlig risiko”.

Du kan læse uddybende materiale fra Sundhedsstyrelsen her.

Vi gør vores yderste for, at vores lægelige vejledning altid er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. Sundhedsstyrelsen ændrer i takt med udviklingen vejledning. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret bl.a. her.“

Hvilken hjælp kan jeg få fra kommunen?

Læs mere +

Se mindre –

Lyt til indhold

Hjerteforeningen har skrevet følgende indlæg som svar på dette spørgsmål. Klik herunder og læs mere:

Hvilken hjælp kan jeg få fra kommunen under coronakrisen?

Rådgivning

Ring til Hjertelinjen

Hjertelinjen er Hjerteforeningens rådgivning og er til rådighed på hverdage mellem kl. 9 og 16 på 70 25 00 00.

På Hjertelinjen rådgiver og støtter vi patienter og pårørende – også i forbindelse med coronavirus. Vi hjælper med at navigere i anbefalinger, vejledninger og rettigheder og hjælper dig med at afklare, hvordan du bedst kommer videre. Vi har tiden til at lytte og støtte og har stor erfaring på hjerteområdet. Da vi ikke har adgang til din journal, vil rådgivningen være ud fra generelle anbefalinger og viden på hjerteområdet. Vores rådgivning er anonym og således altså baseret på generelle anbefalinger og viden på hjerteområdet. For at få specifik rådgivning om netop din helbredssituation, eksempelvis med henblik på sygemelding, henviser vi til din egen læge eller den behandlende læge, som også har adgang til din journal.

Tal med en patientstøtte

Som hjertepatient eller pårørende kan du have brug for at tale med et menneske, som har prøvet at være i samme situation som dig. I Hjerteforeningen har vi et korps af patientstøtter, som selv er hjertepatienter, og som står til rådighed med dialog og støtte.

På grund af coronavirus (COVID-19) tager Hjerteforeningens patientstøtter ikke ud på hospitalerne, men kan i stedet kontaktes telefonisk.

Læs mere om kontakt til Hjerteforeningens patientstøtter

Andre rådgivningstelefoner

Herudover er der en række andre tjenester, du kan bruge som patient og pårørende. Se nærmere herunder.

• Sundhedsstyrelsen: 72 22 74 59
• Den myndighedsfælles hotline: 70 20 02 33.
• Region Hovedstaden, akuttelefonen: 1813
• Region Nordjylland, lægevagten: 70 15 03 00
• Region Midtjylland, lægevagten: 70 11 31 31
• Region Sjælland, lægevagten: 70 15 07 00
• Region Syddanmark, lægevagten: 70 11 07 07

Aflysninger af events

Hjerteforeningen har et særligt og stort ansvar over for hjertepatienter. Det ansvar tager vi. Hjerteforeningen har derfor besluttet, at vi frem til efter pinse, 2. juni, ikke gennemfører aktiviteter og arrangementer, der er målrettet hjertepatienter, og hvor der er involveret mange hjertepatienter.

Det betyder konkret, at vi aflyser eller udsætter arrangementer vedrørende:

• Patientstøtter
• Giv Liv og instruktørkurser
• Børneklubbens landsmøde
• ICD-klubben
• Hjertemotion
• Foredrag og hjertecafeer
• Livet, Hjertet og Pengene i Ringsted og Helsinge
• Generalforsamlinger
• Børnebørnenes Madværksted
• Frivilligdagen

Hjertegalla er udsat

Landsuddelingen er udsat

Vi fortsætter planlægningen af repræsentantskabsmødet.

Materiale og links

Du får her vores samling af materialer og links om hjertet og coronavirus.

Lyt til podcast

Listen to “Hvordan håndterer man som hjertepatient eller pårørende angst og bekymringer i en coronatid?” on Spreaker.

Se video

Gode råd og huskeregler

Nyttige links

Støtte

Gå til Hjælpenetværket på Røde Kors’ hjemmeside

Læs Sundhedsstyrelsens gode råd til trivsel og mental sundhed

Råd

Til dig som er i en særlig risikogruppe, fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Til dig som er pårørende til en i særlig risikogruppe, fra Sundhedsstyrelsens

Videoer til børn om coronavirus på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Video fra Sundhedsstyrelsen med svar på spørgsmål om ældre og kronisk syge

Tjenester

COVIDmeter gør dig i stand til at bidrage med ny viden om coronakrisen

App’en “Min læge”? Få bl.a. videokonsultation med din læge. Læs baggrund

Til dig som har helbredsangst, fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Diverse

Sundhedsstyrelsens retningslinjer til sundhedspersonale på sst.dk (pdf åbner)

Bekendtgørelse om nye regler som følger af epdemiloven L133

Information om coronavirus på andre sprog

Vores tilbud til dig

Nyheder

Vi er klar til at give dig de seneste nye informationer om bl.a. coronavirus og hjertesygdom i vores nyhedsbrev Hjertenyt. Skriv dig op, og modtag nyhedsbrevet løbende med viden og gode råd til dig, som vil være opdateret.

Læs alle nyhederne

Følg os på sociale medier

Vi er løbende til stede på de sociale medier med oplevelser, kommentarer og debatter. Du er velkommen til at deltage og fortælle om, hvordan du oplever coronakrisen.

Twitter

Vi skal passe på hinanden!

Følg myndighedernes anbefalinger og hold dig opdateret. @Hjerteforeningen har oprettet siden https://t.co/IquvyorkGX, hvor man kan holde sig opdateret på corona og dets betydning for hjertepatienter.#sundpol #covid19 https://t.co/ePc3wQHO07

— Anne Kaltoft (@AnneKaltoft) March 13, 2020

Facebook

Du kan følge Hjerteforeningen på Facebook og debatten, hvor brugerne deler oplevelser og holdninger til og om også coronakrisen: