Fællesskaber og foreninger

Føl dig velkommen som hjertepatient og pårørende i vores fællesskab af klubber og lokale foreninger hos Hjerteforeningen.

 

Vi har mange lokale initiativer og klubber til glæde og gavn for både børn, unge, voksne, pårørende og andre med interesse i hjertesagen.

Lokalforeninger og motionsklubber

Mød hjertepatienter, pårørende og ildsjæle, som brænder for at gøre en forskel for hjertesagen. Find en forening eller motionsklub i nærheden af dig. Foreningerne og klubberne drives af frivillige, der ofte selv er hjertepatienter eller pårørende. Vær med til at hjælpe dig selv og andre i samme situation.

  • Mød andre i din situation, og få masser af hyggeligt samvær, støtte og gode samtaler med hjertepatienter og pårørende
  • Tag med på gåture, til foredrag og andre spændende arrangementer
  • Deltag i Hjerteforeningens frivillige indsats, og hjælp andre med en hjertesygdom
  • Find en lokalforening eller motionsklub nær dig på vores oversigtskort
Mød Inga, der nyder det sociale liv hendes lokalforening

 

Patientklubber

Hjerteforeningen har en række landsdækkende klubber for særlige grupper af patienter med hjertekarsygdomme. Som medlem af Hjerteforeningen kan du vælge også at være med i en eller flere af disse klubber.

 

Gå Med

GÅ MED handler om at gå flere ture sammen i den dejlige danske natur. GÅ MED er et gratis tilbud til dig, som ønsker at være en del af et gå-fællesskab med højt til loftet og fokus på de mange gode oplevelser, som venter lige udenfor døren.

Læs mere om Gå Med

 

Børneklubben

Hele familien kan finde støtte, hjælp og gode oplevelser i Hjerteforeningens regionale børneklubber. Mød andre familier med hjertebørn og deltag i hyggelige familieweekender og mange andre tilbud.

Mød Cecilia, der træner hjertebørn i svømning

 

GUCH

Hjerteforeningen GUCH er et netværk for unge og voksne med medfødt eller tidligt erhvervet hjertesygdom, hvor du trygt kan møde andre i samme livssituation.

 

Hjerte- og Lungetransplantationsklubben

Mød andre hjerte- og lungetransplanterede, transplantationsgodkendte og pårørende i Transplantationsklubben.

 

ICD klubben

Mød ligesindede i ICD klubben, der er for folk med en ICD-enhed eller en pacemaker – og deres pårørende.

 

 

Læs mere