Alt du bør vide om forhøjet kolesterol
Kolesterol er et nødvendigt fedtstof og byggesten for din krop. Men forhøjet kolesterol kan påvirke dit helbred negativt, og er en af hovedårsagerne til hjerte-kar-sygdom. Få her den vigtigste viden om, hvad forhøjet kolesterol er.
Forhøjet kolesterol er ikke en sygdom i sig selv, men er en tilstand, der kan føre til åreforsnævring og øge din risiko for blodpropper.
Derfor er det vigtigt, at du jævnligt holder øje med dit kolesteroltal, da et forhøjet kolesteroltal øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
Omkring 2 millioner danskere lever med et forhøjet kolesteroltal.
Hvis dit kolesterol er for højt, er der heldigvis meget, du selv kan gøre for at sænke det.
Herunder kan du læse vores svar på nogle af de typiske spørgsmål om forhøjet kolesterol.
Hvad er kolesterol?
Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle kroppens celler og er nødvendig for en lang række af kroppens vigtige funktioner.
Din krop danner selv kolesterol. Ca. 2/3 af blodets kolesterol dannes i leveren, og ca. 1/3 kommer fra den kost, vi spiser.
Det er ikke, som du måske skulle tro, kolesterol fra maden, der går i blodbanen og giver forhøjet kolesterol.
I stedet er det kostens indhold af mættet fedt, som du skal være opmærksom på.
For stort indtag af mættet fedt gennem kosten øger nemlig indholdet af kolesterol i blodet, og hermed risikoen for åreforkalkning og blodprop.
Kolesterol transporteres rundt i kroppen med blodet omgivet af en skal af fedt og protein.
Der findes tre former for kolesterol.
De kaldes LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerid.
- LDL er en forkortelse for “low density lipoprotein”. Kolesterol transporteres i LDL-partikler. De har en tendens til at aflejre sig i dine blodkar, som kan blive forsnævrede og risikere at lukke helt til. LDL-kolesterolet omtales derfor som det ”lede” kolesterol.
- HDL er en forkortelse for “high density lipoprotein”. Kolesterol bindes til HDL-partikler og transporterer kolesterol fra blodkarrene til leveren. HDL har en gavnlig effekt ved at reducere graden af åreforkalkning. HDL-kolesterol omtales derfor som det ”herlige” kolesterol eller det gode kolesterol.
- Triglycerid er fedtstoffer, som transporteres rundt i blodet i VLDL-partikler. VLDL er en forkortelse for “very low density lipoprotein”. Forhøjet triglycerid er en risikomarkør for hjerte-kar-sygdom.
Forhøjet triglycerid
Forhøjet triglycerid kan have flere årsager.
Hvis man drikker for meget alkohol, sukkerholdige drikke, spiser for meget sukker eller søde sager.
Eller man spiser store måltider med meget fedt i eller for få måltider med fede fisk.
Hvis du vil sænke dit triglycerid, kan du fx med fordel gøre følgende:
- Dyrk mere motion
- Erstat øl, vin og spiritus med alkoholfrie drikkevarer
- Ombyt sodavand med postevand, danskvand, kaffe og te
- Pak slik, kage og is væk, og sæt frugt, grønt og nødder frem i stedet
- Vælg tun, laks, sild og makrel fremfor leverpostej, ost og spegepølse til frokost
- Spis fisk til aftensmad en-to gange ugentligt
- Undgå store fedtholdige måltider
På denne side finder du flere gode tips til sænkning af forhøjet triglycerid.
Dette bør dit kolesteroltal normalt ligge på
Kolesteroltallet måles i en blodprøve, og angives i millimol pr. liter blod (mmol/l).
Enkeltværdierne for HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerid indgår i vurderingen af din kolesterolstatus og dit total kolesterol.
Kolesterolniveauerne i blodet stiger med alderen.
LDL-kolesterol
Vær særligt opmærksom på dit LDL-kolesterol.
Der er forskellige niveauer for, hvor højt dette tal bør være.
Dette er afhængigt af din diagnose og din sygdomsrisiko.
Spørg din læge om din risikoprofil.
- Hvis du har lav eller moderat risiko for hjerte-kar-sygdom, skal LDL-kolesterol ligge under 2,6 mmol/l.
- har du diabetes, skal LDL-kolesterol ligge under 2,6 mmol/l.
- Har du kendt hjertesygdom, svært behandlet diabetes eller svært forhøjet blodtryk placeres du i en høj eller meget høj risiko for en hjertekarsygdom. Her skal målet for LDL-kolesterol ligge enten under 2,6, under 1,8 eller under 1,4 mmol/l. Dette er afhængigt af din diagnose og din sygdomsrisiko. Spørg din læge om din risikoprofil.
HDL-kolesterol
HDL-kolesterol medvirker til at reducere graden af åreforkalkning.
Derfor omtales HDL-kolesterol også nogle gange som “det herlige” kolesterol.
Mænds niveau af HDL-kolesterol skal gerne ligge over 1,0 mmol/L.
Kvinders niveau skal gerne være over 1,2 mmol/L.
Triglycerid
For triglycerid gælder, at niveauet helst skal være under 1,7 mmol/L.
Dette gælder for begge køn.
Hvor ofte skal dit kolesteroltal måles?
Når højt kolesterol opdages, sættes behandling i gang.
Oftest består behandlingen af forhøjet kolesterol af kostomlægning og motion.
Hvis din læge vurderer, at der er behov, kan brug af kolesterolsænkende medicin også indgå i behandlingen.
Da måles dit kolesterol ca. hver 3. måned, indtil behandlingsmålet er opnået.
Når dit kolesterol ligger indenfor behandlingsmålet, måles kolesterol ofte blot 1 gang årligt, for at holde øje med, om behandlingen fortsat modsvarer behovet.
Det er din læge, der fastsætter intervallerne af måling af dit kolesterol.
Personer med diabetes og hjerte-kar-sygdomme bør regelmæssigt få tjekket kolesteroltallet hos lægen.
Ligesom alle andre, der allerede er i kolesterolsænkende behandling, og derfor skal tage kolesterolsænkende medicin.
Der findes ingen dokumentation for, at kolesteroltallet kan blive for lavt med kost og kolesterolsænkende medicin.
Symptomer og risici ved forhøjet kolesterol
Forhøjet kolesterol er ikke en sygdom, men en tilstand, der kan føre til åreforkalkning, og øget risiko for blodpropper og hjerte-kar-sygdom.
Højt kolesterol i blodet giver ingen symptomer i sig selv.
Du kan heller ikke selv mærke, om indholdet af kolesterol i dit blod er for højt, men følgevirkningerne af åreforkalkning kan vise sig som:
- Hjertekrampe
- Blodprop i hjertet
- Dårligt kredsløb i benene
- Dårlig forsyning af blod til hovedet
- Blodprop i hjernen/hjerneblødning
Ofte kan en omlægning til en sundere livsstil sænke et forhøjet kolesteroltal med 10 til 15 procent.
Medicinsk behandling kommer på tale, når omlægning af livsstil ikke er tilstrækkeligt, eller hvis kolesteroltallet er svært forhøjet.
Hvad er årsagerne til forhøjet kolesterol?
Årsagen til forhøjet kolesterolniveau er ofte en blanding af arvelighed, uhensigtsmæssig livsstil, og anden underliggende sygdom.
Typiske årsager til dit forhøjede kolesterol kan ofte være én eller flere af disse faktorer, der alle øger risikoen for højt kolesterol:
- For meget mættet fedt
- For lidt motion
- For lidt indtag af fuldkorn i kosten
Rygning kan også være en medvirkende faktor til åreforkalkning, da det fremmer forkalkningsprocessen i årerne, og dermed kan kolesterolen nemmere sætte sig i karvæggen.
Indtag af alkohol og sukkerholdige drikke skal du også forsøge at begrænse, da de øger dit niveau af triglycerid i blodet, som er en risikofaktor for hjerte-kar-sygdom.
Hvis man har særligt højt kolesterol (LDL-kolesterol over 5 mmol/l) , er årsagen ofte arvelig.
Arveligt forhøjet kolesterol kaldes også familiær hyperkolesterolæmi, og det kan være særligt svært at få et lavere kolesteroltal, hvis man er genetisk disponeret for højt kolesterol i arvelig form.
En række sygdomme kan også bidrage til, at man får for højt kolesterol.
Det kan din praktiserende læge være med til at rådgive dig om.
Sådan kan du undgå for meget kolesterol i blodet
Du kan selv gøre en aktiv indsats for at undgå for meget kolesterol i blodet.
Du kan bl.a. begrænse mængden af kolesterol og sænke dit kolesteroltal gennem:
- Sund kost
- Regelmæssig motion
Herunder giver vi dig råd og hjælpende links til at sænke dit kolesteroltal.
Spis sund kost
For meget usund kost giver en betydelig risiko for et forhøjet kolesterolniveau.
Det kan dog være svært at ændre sine kostvaner, og derfor har Hjerteforeningen en række kostråd, du kan benytte, hvis dit kolesteroltal er for højt.
De hjertesunde kostråd tager udspring i Fødevarestyrelsens 7 officielle kostråd.
Hvis du følger kostrådene, undgår du mange risikofaktorer for højt kolesterol.
Frugt og grønt
Spis 600 g frugt og grønt dagligt, men fordel det jævnt over dagens måltider. Hermed er det mere realistisk at nå i mål.
Frugt og grønt beskytter hjerte og blodkar og forebygger hermed hjerte-kar-sygdom.
I en hjertesund kost anbefales derudover 25-30 g nødder/mandler dagligt, idet nødder og mandler kan sænke det dårlige LDL-kolesterol.
Fedt
Der findes to grupper af fedtstof; mættet- og umættet fedt.
Groft sagt kan man sige, at fødevarer med højt indhold af mættet fedt øger kolesteroltallet og derfor skal begrænses.
Det handler om at begrænse indtaget af kød, pålæg, bacon, fløde, smør, ost, sødmælk og kokos, der alle indeholder mættet fedt.
Mættet fedt findes også i en lang række andre fødevarer.
Når kolesteroltallet stiger, er det især mættet fedt, du skal være opmærksom på i din kost.
Umættet fedt er gavnligt for hjertet og fås fra planteriget; olier, nødder, oliven og avokado.
Ombyt det mættede fedt fra dyreriget med det sunde umættede fedt, hvor det er muligt.
Du kan vælge umættet fedt ved fx at stege din mad i rapsolie eller olivenolie i stedet for stegemargarine og smør.
Eller bruge nødder, oliven eller avocado i din salat fremfor bacontern og ost.
Fisk
Der anbefales 350 g fisk ugentligt – både fiskekonserves og fersk/frossen fisk.
Har du en hjertesygdom bør 300 g heraf være fra fede fisk.
Fisk er undtagelsen fra reglen, da den er fra dyreriget, men indeholder det sunde umættede fedt.
Fisk kan erstatte kød i aftensmåltidet 1-2 gange om ugen og bruges som pålæg eller i salaten.
Fuldkorn
Vælg fuldkornsbrød, fiberholdigt knækbrød, rugbrød, havregryn samt fuldkornsris og -pasta.
Kostfibrene fra fuldkorn kan binde kolesterol i tarmen, så den ikke bliver optaget i kroppens kolesterol kredsløb.
Hermed sænkes kolesteroltallet i blodet.
Der anbefales 75 g fuldkorn dagligt.
Søde sager
Ved fest og særlige lejligheder kan du nyde et moderat indtag af søde sager, men hvis kager, is og chips bliver hverdagskost, får det ofte betydning for vægten.
Kager, wienerbrød, kiks, flødeis og småkager indeholder mættet fedt, som øger kolesteroltallet. Hvis du skal vælge hjertesundt, så anbefales søde sager, der ikke påvirker kolesteroltallet.
Spis lidt, men spis godt af marcipan, chokolade 70%, kransekage, sodavandsis eller nødder og mandler uden tilsat salt og sukker.
Hvis du vil have inspiration til, hvad du kan putte i indkøbskurven, når kolesteroltallet er for højt, kan du bruge Hjerteforeningens indkøbsguide, som du finder ved at klikke her.
Dyrk motion
Motion kan forebygge og nedsætte risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.
Alle former for motion virker kolesterolsænkende.
Lidt motion er derfor altid bedre end ingen motion.
Hjerteforeningen anbefaler, at du opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.
Det betyder bl.a.:
- At du skal være fysisk aktiv minimum 30 minutter hver dag. Helst med moderat intensitet, så du bliver let forpustet. Og indimellem også med høj intensitet, så du bliver godt forpustet
- At du skal lave aktiviteter, der styrker dine muskler, minimum to gange om ugen. Det kan fx være øvelser, hvor du bruger vægte eller din egen kropsvægt, og som involverer alle de store muskelgrupper: Ben, baller, mave, ryg og arme
- At du begrænser den tid, du sidder stille
- At personer over 65 år to gange om ugen udfører strækøvelser af mindst 10 minutters varighed, for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed, samt laver regelmæssige øvelser for at vedligeholde eller øge balancen
Det er vigtigt at få indarbejdet gode og varige motionsvaner i hverdagen.
Og at holde ved.
De gode ting, der sker i kroppen i forbindelse med varig, regelmæssig og meget motion forsvinder, hvis du ophører med den regelmæssige aktivitet.
Fysisk aktivitet svarende til Sundhedsstyrelsens anbefaling om motion vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele, såsom forebyggelse af højt blodtryk og sænkning af blodsukker.
Desuden øger motion dit niveau af HDL-kolesterol – det ‘herlige’ kolesterol.
Der er ingen øvre grænse for, hvor hårdt personer med forhøjet kolesterol må træne.
Hjerteforeningen har flere forskellige træningsforløb målrettet hjertepatienter, som du kan benytte kvit og frit.
Dem finder du på denne side.
Kolesterolsænkende medicin
Hvis du har forhøjet kolesterol, kan din læge også i nogle tilfælde ordinere kolesterolsænkende medicin til dig.
Livsstilsændringer bør desuden altid indgå som en del af behandlingen af forhøjede kolesteroltal.
Det drejer sig om at spise sundere, dyrke motion og undgå rygning.
Lider du allerede af åreforsnævring eller er i høj risiko for at få det, bør du muligvis få medicinsk behandling med kolesterolsænkende medicin.
Er du kun i let eller moderat risiko for åreforkalkning kan livsstilsændringer være tilstrækkelig behandling, såfremt dit kolesteroltal falder som følge af ændringerne.
Hvis du er rask, men har forhøjede kolesteroltal, skal du tale med din læge om eventuel behandling.
Førstevalget af medicin til dig med forhøjet kolesterol er de såkaldte statiner.
Statiner sænker dit LDL-kolesterol og mindsker derfor din risiko for at blive syg eller dø af hjerte-kar-sygdomme.
Det er dog altid din læge, der skal vurdere, hvad der er bedst for dig.
PODCAST: Lyt med om kolesterol
Vi har lavet to podcasts om kolesterol. Få dem herunder.
Kan man selv mærke et forhøjet kolesteroltal?
Mere end 2 millioner voksne danskere har et højt kolesteroltal. Læge Marie Bayer Elming er vært og taler med overlæge Lia Bang, Rigshospitalet, om LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, om årsager og øvrige risikofaktorer til forhøjet indhold af kolesterol i blodet og ikke mindst om konsekvenserne af for højt kolesteroltal. Ca. 30.000 danskere lider af arveligt forhøjet kolesterol, men hvad er det egentligt og hvordan behandles det?
Kan man selv gøre noget ved et forhøjet kolesteroltal?
Lia Bang er overlæge på Rigshospitalet og forklarer om behandlingen af forhøjet kolesterol. Hvornår er medicinsk behandling af kolesterol vigtig, hvordan virker den og hvilke bivirkninger kan man opleve?
Læge Marie Bayer Elming er vært i denne podcast. Lyt også til del 1: ”Kan man selv mærke et forhøjet kolesteroltal?”
Du finder alle Hjerteforeningens podcasts på denne side.
Mere viden om kolesterol til dig
Herunder har vi samlet mere info samt en række nyttige links til dig, der ønsker at vide mere om forhøjet kolesterol:
QUIZ: Hvad ved du om kost og kolesterol? Tag vores quiz og find ud af det
TEST: Spiser du for meget salt? Find ud af det ved at tage Hjerteforeningens salttest
BILLEDGUIDE: Se grafikken “Sådan regulerer du dit kolesteroltal” og download den
Få fire danskeres historier om deres forhøjede kolesteroltal
Støt vores forskning i bl.a. forhøjet kolesterol
Hjerteforeningen støtter forskning i bl.a. forhøjet kolesterol, fordi vi ved, hvor mange danskere der lider af dette, og fordi det koster leveår. Kæmp sammen med os for et liv uden hjertesygdom. Støt i dag. Tak!