Forhøjet kolesterol

Forhøjet kolesterol er en af hovedårsagerne til hjertekarsygdomme. Få her den vigtigste viden om, hvad forhøjet kolesterol er.

Du kan ikke selv mærke, om indholdet af kolesterol i dit blod er for højt. Derfor er det vigtigt, at du får målt dit kolesteroltal med jævne mellemrum.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle kroppens celler og er nødvendig for en lang række af kroppens vigtige funktioner. Din krop danner selv kolesterol.

Kolesterol transporteres rundt i kroppen med blodet omgivet af en skal af fedt og protein. Der findes tre former for kolesterol kaldet triglycerid, LDL-kolesterol og HDL-kolesterol.

Forhøjet triglycerid kan have flere årsager: Hvis man drikker for meget alkohol, sukkerholdige drikke, spiser for meget sukker eller søde sager. Eller man spiser store måltider med meget fedt i eller for få måltider med fede fisk.

Hvad er total-kolesterol?

Kolesteroltallet måles i en blodprøve og består af total-kolesterol, som er sammensat af såkaldt HDL, LDL og triglycerid. Se mere herunder:

Triglycerid er fedtstoffer, som transporteres rundt i blodet i VLDL-partikler. VLDL er en forkortelse for “very low density lipoprotein”. Forhøjet triglycerid er en risikomarkør for hjerte-kar-sygdom
LDL er en forkortelse for “low density lipoprotein”. Kolesterol transporteres i LDL-partikler. De har en tendens til at aflejre sig i dine blodkar, som kan blive forsnævrede og risikere at lukke helt til. LDL-kolesterolet omtales derfor som det ”lede” kolesterol.
HDL er en forkortelse for “high density lipoprotein”. Kolesterol bindes til HDL-partikler og transporterer kolesterol fra blodkarrene til leveren. HDL har en gavnlig effekt ved at reducere graden af åreforkalkning. HDL-kolesterol omtales derfor som det ”herlige” kolesterol.

Vær dog særligt opmærksom på dit LDL-kolesteroltal. Der er forskellige niveauer for, hvor højt dette tal bør være afhængig af;

hvis du har lav eller moderat risiko for hjerte-kar-sygdom skal LDL-kolesterol ligge under 2,6 mmol/l.
har du diabetes skal LDL-kolesterol ligge under 2,6 mmol/l.
Har du kendt hjertesygdom, svært behandlet diabetes eller svært forhøjet blodtryk placeres du i en høj eller meget høj risiko for en hjertekarsygdom. Her skal målet for LDL-kolesterol ligge enten under 2,6, under 1,8 eller under 1,4 mmol/l. Dette er afhængigt af din diagnose og din sygdomsrisiko. Spørg din læge om din risikoprofil.

Hvad er forhøjet kolesterol?

For højt kolesterol er ikke en sygdom i sig selv, men er en tilstand, der kan føre til åreforsnævring og øge din risiko for blodpropper. Årsagen til for højt kolesterol er ofte en blanding af arvelighed, uhensigtsmæssig livsstil og anden underliggende sygdom.

Hold øje med dit kolesteroltal, og få målt det med jævne mellemrum Ofte kan en omlægning til en sundere livsstil sænke kolesteroltallet. Medicinsk behandling kommer på tale, når omlægning af livsstil ikke er tilstrækkeligt, eller hvis kolesteroltallet er svært forhøjet.

Mere viden til dig

Spis dig til et lavere kolesteroltal

Det er godt at kende til de hjertesunde kostråd når kolesteroltallet er højt, men sværere er det når kostrådene skal omsættes til ganske almindelig mad. For hvad skal man købe og hvordan skal kosten skrues sammen i praksis? Hjerteforeningen har her sammensat en vejviser for, hvordan du kan gøre.

VIDEO: Sådan regulerer du dit kolesteroltal

Kostråd når kolesteroltallet er højt

De hjertesunde kostråd tager udspring i Fødevarestyrelsens 7 officielle kostråd:

Fedt: Der findes to grupper af fedtstof; mættet- og umættet fedt. Groft sagt kan man sige, at fødevarer med højt indhold af mættet fedt øger kolesteroltallet og skal derfor begrænses. Fødevarer med højt indhold af mættet fedt kommer fra dyreriget. Det handler om kød, pålæg, bacon, fløde, smør, ost, sødmælk og kokos. For at gøre det nemmere at finde produkter med mindre mættet fedt, kan du gøre brug af Hjerteforeningens indkøbsguide.

Umættet fedt er gavnligt for hjertet. Brug denne slags fedt i stedet for mættet fedt. Umættet fedt fås fra planteriget; olier, nødder, oliven og avokado. Ombyt det mættede fedt fra dyreriget med det sunde umættede fedt på de områder, hvor det er muligt. Steg fx din mad i rapsolie eller olivenolie i stedet for stegemargarine og smør. Brug nødder, oliven eller avokado i din salat fremfor bacontern og ost.

Fisk: Der anbefales 350 g fisk ugentligt – både fiskekonserves og fersk/frossen fisk. Har du en hjertesygdom bør 300 g heraf være fra fede fisk. Fisk er undtagelsen fra reglen, da den er fra dyreriget, men indeholder det sunde umættede fedt. Fisk kan med fordel erstatte kød i aftensmåltidet 1-2 gange om ugen og bruges som pålæg eller i salaten. Hermed ombyttes det usunde mættede fedt med sundt umættet fedt.

Frugt og grønt: Spis 600 g frugt og grønt dagligt, men fordel det jævnt over dagens måltider. Hermed er det mere realistisk at nå i mål. Frugt og grønt beskytter hjerte og blodkar og forebygger hermed hjerte-kar-sygdom. I en hjertesund kost anbefales derudover 25-30 g nødder/mandler dagligt, idet nødder og mandler kan sænke det dårlige LDL-kolesterol.

Fuldkorn: Vælg fuldkornsbrød, fiberholdigt knækbrød, rugbrød, havregryn samt fuldkornsris og -pasta. Der anbefales 75 g fuldkorn dagligt. Kostfibrene fra fuldkorn kan binde kolesterol i tarmen, så den ikke bliver optaget i kroppens kolesterolkredsløb. Hermed sænkes kolesteroltallet i blodet.

Søde sager: Ved fest og særlige lejligheder kan du nyde søde sager, men hvis kager is og chips bliver hverdagskost får det ofte betydning for vægten. Kager, wienerbrød, kiks, flødeis og småkager indeholder mættet fedt, som øger kolesteroltallet. Hvis du skal vælge hjertesundt, så anbefales søde sager, der ikke påvirker kolesteroltallet. Spis lidt, men spis godt af marcipan, chokolade 70%, kransekage, sodavandsis eller nødder og mandler uden tilsat salt og sukker.

Fysisk aktivitet: Der anbefales ½ times motion hver dag samt at pulsen kommer op 2 gange om ugen. Alle former for motion virker kolesterolsænkende.

Læs mere i pjecen Mad for dit hjertets skyld

Hvad har du brug for?

Mængder og portionsstørrelser af mad er forskelligt om du er ung eller gammel, mand eller kvinde, aktiv eller passiv, løber eller bridgespiller. Alle skal vælge den hjertesunde mad, men mængderne skal øges eller nedsættes, så de passer til netop dit behov. Dit behov svarer til at du holder vægten for så er der balance mellem mad og aktivitet.

Undervægtig med højt kolesterol

Selvom du er undervægtig, kan du godt have forhøjet kolesterol. Du kan være genetisk disponeret, så forhøjet kolesterol skyldes ikke altid usund livsstil.

Når kolesteroltallet er højt og vægten er lav, kan du finde gode råd findes her.

Sådan sammensættes maden, når kolesterol er højt

Der er mange veje til hjertesund mad. Vejviseren nedenfor er blot et eksempel på hvordan kostrådene kan omsættes til almindelig mad til en gennemsnitsperson. Indkøbsguiden er god at kombinere med vejviseren til hjertesund kost. Den kan guide til mindre fedt, mindre salt og mere kostfiber.

Morgen

1½ dl. havregryn med minimælk toppet med mandler og friske bær

Formiddag

1 stykke frugt

Frokost

3/2 skiver fuldkornsrugbrød
fiskepålæg, kartoffel, avokado, æg eller evt. lidt kødpålæg (max 10%)
pynt: mayonnaise, remoulade, hummus, pesto, hytteost
150 g grønt fx; peberfrugt, gulerødder, agurk, tomat / en rest salat

Eftermiddag

1 fuldkornsbolle
1 skive ost 30+ og 1 skefuld marmelade
frit af snackgrønt, fx gulerødder, peberfrugt, tomat, agurk

Aften

125 g fisk eller 80 g kylling / 80 g magert kød (max 10 % fedt)
100 g kogte kikærter, bønner, linser (kan helt eller delvist erstatte kød)
3 kartofler / 100 g kogte brune ris / 100 g kogte fuldkornspasta
1 tsk. rapsolie / olivenolie til tilberedning
150-200 g grøntsager / salater

Sen aften

1 dl skyr med mandler, nødder og bær

Drikke

Hjertesunde drikkevarer – hvad skal du vælge?

Vælg den rette behandling

Hvor stor en fordel, du kan få af kolesterolsænkende behandling, afhænger af, hvor stor din risiko for hjertekarsygdom er. Har du stor risiko for hjertekarsygdom, er fordelen ved at få nedsat kolesteroltallet stor. Er din risiko lille, vil fordelen være mindre.

Livsstilsændringer bør altid indgå som en del af behandlingen for forhøjet kolesterol. Det drejer sig om at spise sundere, dyrke motion og undgå rygning.

Lider du allerede af åreforsnævring eller er i høj risiko for at gøre det, bør du også få medicinsk behandling. Er du kun i let eller moderat risiko for åreforkalkning kan livsstilsændringer være tilstrækkelig behandling, såfremt dit kolesteroltal falder som følge af ændringerne. Hvis du er rask, men har forhøjet kolesterol, skal du tale med din læge om eventuel behandling.

Førstevalget af medicin til dig med forhøjet kolesterol er de såkaldte statiner, fx Simvastatin, Zarator eller Crestor. Statiner sænker dit LDL-kolesterol og mindsker derfor din risiko for at blive syg eller dø af hjertekarsygdom.

Motion og forhøjet kolesterol

Vores fysioterapeuter i Hjerteforeningen modtager vi mange henvendelser om motion i forbindelse med forhøjet kolesterol. Herunder kan du bl.a. læse mere om fordele ved motion, hvor meget motion, der skal til, og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med motion og forhøjet kolesterol.

Er der noget jeg skal være opmærksom på, inden jeg starter med motion?

Forhøjet kolesterol i blodet øger din risiko for udvikling af hjertesygdom. Hvis du får konstateret forhøjet kolesterol, bør du sammen med din læge lægge en plan for behandling. Afhængig af dit kolesteroltal og øvrige risikofaktorer, er behandlingen sædvanligvis livsstilsændringer. Hvis livsstilsændringerne ikke er tilstrækkeligt til at få dit kolesteroltal på det ønskede niveau, vil behandlingen blive suppleret med kolesterolsænkkende medicin. Hvis du får konstateret forhøjet kolesterol, anbefaler Hjerteforeningen at starte en vedvarende motionsrutine med henblik på at forbedre eller undgå yderlig forværring af dit kolesteroltal.

Hvis du har en hjertesygdom, skal denne være stabil og velbehandlet inden du starter med eller genoptager din motion.

Hvilke fordele er der for mig, ved at være fysisk aktiv?

Motion kan forebygge forhøjet kolesterol og nedsætte risikoen for udvikling af hjertekarsygdom og bør derfor indgå som en del af behandlingen. Undersøgelser viser, at motion har en god effekt på fordelingen af kolesterol i blodet. Hvis du foretrækker motion, hvor du ikke får pulsen så højt op, f.eks. gåture, er det nødvendigt at øge varigheden af den fysiske aktivitet, da motion i store mængder har størst effekt. Motion i store mængder skal forstås som mængden af den energi, du forbrænder.

Undersøgelser har vist, at man mindst skal være fysisk aktiv 120 minutter om ugen, for at kunne påvirke kolesteroltallet. I undersøgelsen så man, at for hver gang varigheden af den fysiske aktivitet blev forlænget med 10 min, medførte det en stigning i det gode HDL på 0,036 mmol/L. Fra andre undersøgelser ved vi, at for hver gang HDL stiger med 0,025 mmol/L, sænker det risikoen for hjertesygdom med 2% for mænd og mindst 3% for kvinder.

De gode ting, der sker i kroppen i forbindelse med varig og regelmæssig motion forsvinder, hvis du ophører med den regelmæssige aktivitet. Det er derfor meget vigtigt at få indarbejdet gode og varige motionsvaner i hverdagen.

Er det farligt for mit hjerte, at jeg bliver forpustet?
Det er godt at din puls stiger og du bliver forpustet, når du dyrker motion. Det betyder, at du styrker dit hjerte og kredsløb samt dine musklers evne til at optage ilt og energi.

Hvad skal jeg være opmærksom på når jeg dyrker motion?

Hvis du dyrker motion for at nedsætte dit kolesterolniveau som en forebyggende indsats for at undgå hjerte–kar–sygdom, er der som udgangspunkt ikke noget, du bør være særligt opmærksom på. Det er altid relevant at justere og tilpasse din motion efter din fysiske funktion og dit niveau ved opstart.

Der er mange med forhøjet kolesterol, som samtidig har forhøjet blodtryk eller iskæmisk hjertesygdom. Du skal derfor tilpasse din motion i forhold til dine øvrige symptomer.

Vi anbefaler

Hjerteforeningen anbefaler, at du opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.

Det betyder:

At du skal være moderat aktiv 30 minutter om dagen
At du skal være fysisk aktiv med moderat til høj intensitet minimum 2 gange om ugen for at øge eller vedligeholde konditionen og muskelstyrken

At du derudover indlægger aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden
At personer over 65 år to gange om ugen udfører strækøvelser af mindst 10 minutters varighed, for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed, samt laver regelmæssige øvelser for at vedligeholde eller øge balancen

Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

Der er ingen øvre grænse for, hvor hårdt personer med forhøjet blodtryk må træne. I princippet kan du træne så meget og så hårdt, du vil, så længe du har det godt med den motion, du laver.

LÆS: Intensitet og borgskala

Må jeg styrketræne?
Ja – styrketræning er godt, og kan med fordel indgå som en del af din motion når du har forhøjet kolesterol. Styrketræningen bør omfatte de store muskelgrupper og udføres 2-3 gange om ugen. Hjerteforeningen anbefaler, at belastningen tilpasses, hvis du har en hjertesygdom, eller skader i bevægeapparatet. Styrketræning modvirker desuden den aldersrelaterede muskelsvækkelse, og bidrager i høj grad til at kunne opretholde et selvstændig liv.

Hvor kan jeg få hjælp?

Er du i tvivl om hvordan du kan gribe din motion an, eller har du andre spørgsmål relateret til motion, kan du kontakte vores fysioterapeuter på Hjertelinjen på 70 25 00 00 for råd og vejledning.

Få fire danskeres historier om deres forhøjede kolesteroltal

Betina: Små ændringer i hverdagen giver mig mere

Bettina Fyen-Andersen har sat sig for at sænke sit kolesterol med mere motion, mindre portioner mad og ingen alkohol i hverdagenen. Se om det bærer frugt

Triglyceriderne i blodet viser 3,4, da Bettina Fyen-Andersen får målt sit kolesteroltal i Hjerteforeningens rådgivningscenter i København den 11. januar i år. Det skal der gøres noget ved de næste tre måneder, hvor Bettina Fyen-Andersen har takket ja til at sænke sit kolesteroltal og triglycerider via et træningsprogram, som Hjerteforeningens motionsekspert Ida Enghave, har udarbejdet til hende.

Hendes eget mål er, at hun skal ned under de 5,5 i hendes total kolesterol. For selvom hun ikke er hjertesyg, vil hun gerne undgå at blive syg i fremtiden. Derfor giver hun nu en skalle med den daglige motion.

– Det er et spørgsmål om vilje. Små ændringer i hverdagen skal give mig mere motion, få min puls op, så jeg kan sænke mit fedt i blodet. Med projektet føler jeg mig forpligtet til at komme i gang. Det giver mig en kæmpe motivation, siger Bettina Fyen–Andersen.

Tag trappen
Ida Enghave har udstyret Bettina Fyen-Andersen med en skridttæller, så hun kan holde øje med, om hun får sine 10.000 daglige skridt. En skridttæller er et godt redskab til at måle, hvor meget du bevæger dig dagligt og ugentligt, og kan måske motivere Bettina Fyen-Andersen til at få pulsen mere op i hverdagen.

Ida Enghave foreslår, at hun tager trappen på arbejde, cykler noget af vejen til og fra arbejdet mellem hjemmet i Lyngby og Rudersdal kommune, hvor hun arbejde som leder af et plejehjem for demente, og går noget mere med hunden. En tur i svømmehallen en gang om ugen ville også være godt for Bettina Fyen-Andersens kondition.

Undgå at blive syg
Men Bettina Fyen-Andersen ved godt, at det ikke altid er nemt at komme op af sofaen og dyrke motion. Det erfarede hun i 2008, hvor hun blev opereret for galdesten. Operationen betød, at hun fik smerter, når hun i nogle tilfælde anstrengte sig. Det fik hende til at skippe alt motion for en periode, selvom hun på det tidspunkt havde et væsentligt lavere BMI og egentlig var glad for at dyrke motion. Men nu skal det være. Hun er allerede godt i gang med motionsprogrammet, som hun supplerer med hjemmetræning med en aerobic-DVD.

– Jeg vil undgå at blive syg i fremtiden og tror helt sikkert på, at min motionsindsats vil bære frugt, så mit kolesterol kommer ned, siger Bettina Fyen-Andersen.

Resultat efter 3 måneder
Tre måneder er gået. Den 30.4 møder Bettina Fyen-Andersen op i rådgivningscentret. Spændt på at få målt sine tal. Hendes totalkolesterol er kun faldet en smule og viser nu 5,5. Tilgengæld har hun formået at halvere sine tricglycerider i blodet, som nu viser 1,7. Beslutningen om at droppe de et til to glas rødvin om aftenen i hverdagene og kun drikke i weekenden ser ud til at have båret frugt allerede efter 3 måneder.

Bettina Fyen-Andersen har nået et af sine mål om at sænke sit triglyceridtal, men hun vil stadig gerne have sit totalkolesterol ned under 5,5 med sin nye livsstil. Hun fortsætter med at spise mere frugt om morgenen, mindre portioner i løbet af dagen og mere grønt og fisk på tallerkenen. En svømmetur hver 14.dag holder hun også fast i, ligesom hun cykler og går mere på jobbet i løbet af dagen. Bettina Fyen-Andersen savner dog nogle at tale med undervejs.

– Især i de perioder hvor jeg arbejder 9-10 timer om dagen, har jeg ikke det mentale overskud til at holde fast i min nye livsstil. Så har jeg altså bare lyst til at smide mig på sofaen om aftenen, siger Bettina Fyen-Andersen.

Bettina Fyen-Andersens kolesteroltal målt i Hjerteforeningens rådgivningscenter København	11.1-2013	30.4-2013
Totalkolesterol	5,7	5,5
HDL	1,6	1,8
LDL	2,6	3,0
Triglycerider	3,4	1,7

I sommeren 2012 fik Bettina Fyen-Andersen målt sit totalkolesterol til ca. 7 hos egen læge. Hun tager ikke statiner mod forhøjet kolesterol.

Thomas: Hvorfor skulle en pille hjælpe mig?

Thomas Wiinstedt kvittede den kolesterolsænkende medicin på grund af bivirkninger

Thomas Wiinstedt er en af de mange danskere, som er i risiko for at udvikle hjertekarsygdom, fordi han lider af forhøjet kolesterol. Men for tre år siden valgte den 72-årige tæppehandler at kvitte sin medicin, da den gav ham kvalme og utilpashed. Den beslutning har han ikke tænkt sig at lave om på, selvom hans kolesteroltal steg fra det anbefalede 5 mmol/l. til 7 mmol/l efter, at han stoppede med at tage medicinen.

– Jeg har det fint med ikke at tage medicinen og jeg spekulerer ikke så meget over, at mit kolesteroltal er for højt. Jeg har heller aldrig været hjertesyg, så hvorfor skulle en pille hjælpe mig?, spørger Thomas Wiinstedt.

Op til mig

Thomas fik konstateret forhøjet kolesteroltal tilbage i 1977 i forbindelse med et ophold på Grønland. Dengang lå tallet på 8 mmol/l. Han rejste tilbage til Danmark og kom på Rigshospitalet, hvor han modtog behandling i form af en udførlig diæt, som han skulle følge. På det tidspunkt fik han ikke tilbudt kolesterolsænkende medicin, men han fulgte rådet om at ændre sine kostvaner.

Sådan levede Thomas Wiinstedt i årevis indtil for seks år siden, hvor hans egen læge gav ham kolesterolsænkende medicin, fordi hans kolesteroltal stadig var for højt.

– Men jeg oplevede ubehag ved at tage pillerne, og derfor vendte jeg spørgsmålet om at stoppe med min læge. Hun lod beslutningen være op til mig, siger Thomas Wiinstedt.

Bivirkningerne generede ham efterhånden så meget, at beslutningen blev nem at tage. Han droppede pillerne fra den ene dag til den anden, og i stedet holder han sig i form ved at spille tennis og spise sundt. Tobakken lagde han også på hylden for et par år siden.

Thomas Wiinstedt får dog stadig jævnligt målt sit kolesteroltal hos egen læge, og i dag ligger det på omkring de 7 mmol/l.

Peter: Jeg blev svimmel og følte mig spærret inde

Et valg mellem pest og kolera. Sådan beskriver en 45–årig rask mand sit dilemma om, hvorvidt han skal tage medicin mod forhøjet kolesterol, selvom hans hjerte ikke fejler noget

Peter er 45 år og partner i et stort advokatfirma i Jylland. Han dyrker spinning tre gange om ugen, spiser sundt og er på papiret rask. Men Peter, som gerne vil være anonym (Peters rigtige navn er redaktionen bekendt), har et for højt kolesteroltal på 6,3 mmol/l. Han savner et klart svar på, om personer med forhøjet kolesteroltal, der ikke lider af hjertesygedom, bør tage kolesterolnedsættende medicin.

Hans far døde af en blodprop i hjertet som 63-årig efter mange års hjertesygdom, der blandt andet indebar en bypassoperation. Den skæbne sidder i Peters baghoved, og han ønsker ikke at blive ramt af hjertesygdom som sin far. Han har derfor været igennem et helbredstjek hos lægen, hvor hans kolesterol altså viste sig at være for højt. I første omgang forsøgte han at få kolesteroltallet ned med sund kost og motion. I tre måneder spiste han og familien fisk tre gange om ugen og kylling uden skind, imens de holdt sig fra smør. Men hans kolesteroltal faldt kun med 0,3 til 6 mmol/l.
– Jeg mistede gejsten og motivationen. Tænk, at jeg i en alder af 45 år ikke kan få mit kolesteroltal ned med kost og motion og nu skal i gang med at spise piller. Det gør mig ked af det. Jeg håbede jo, at jeg selv kunne få tallet ned, fortæller Peter.

Blev svimmel
Forventningen om selv at kunne få kolesteroltallet bragt i orden faldt til jorden, og Peter blev enig med sin læge om at begynde på kolesterolsænkende medicin. En pille hver aften i tre måneder. Herefter skulle Peter til kontrol for at se, om totalkolesterollet var kommet ned under det anbefalede 5 mmol/l. Men allerede efter to uger på medicinen begyndte han at få det underligt.
– Jeg blev svimmel og følte mig spærret inde i en osteklokke, hvor jeg ikke rigtig var mig selv. Og jeg fik også ondt i mine muskler og led. Så jeg stoppede med at tage pillerne, siger Peter. Han kontaktede igen sin læge og vendte bivirkningerne med ham. Lægen foreslog Peter at prøve med et andet præparat. Efter mange overvejelser har han besluttet sig for at prøve. – Der er jo delte meninger om, hvorvidt vi, der ikke er hjertesyge, skal tage kolesterolsænkende medicin, og jeg savner klar besked om, hvad pokker der er det rigtige at gøre. Jeg føler mig mere syg, når jeg tager medicinen. Omvendt ønsker jeg ikke at gå rundt med for højt et kolesteroltal, når min far døde i en al for tidlig alder af en blodprop, siger Peter. Indtil andet er bevist, tager Peter medicinen, men det er ikke med glæde. Han håber dog, at en kontrolmåling om 1,5 mdr. har fået hans kolesteroltal ned.

Preben: Jeg sørger for at spise sundt

Efter mange år uden behandling for et tårnhøjt kolesteroltal valgte Preben Olesen at tage medicin. Bivirkninger mærker han intet til.

I over 20 år gik 73-årige Preben Olesen rundt med et forhøjet kolesteroltal uden at tage kolesterolnedsættende medicin. Hans kolesteroltal tal var ellers helt oppe på 11 mmol/l.

Preben Olesens forhøjede kolesteroltal blev opdaget for 35 år siden i forbindelse med hans datters fødsel. En blodprøve fra hendes navlestreng afslørede, at hun havde et alt for højt kolesteroltal, som hun havde arvet fra sin far. Lægerne undersøgte derefter den nærmeste familie.

Det viste sig, at det arvebærende gen stammede fra Prebens mor, og at Preben Olesen led af arveligt forhøjet kolesterol, også kaldet Familiær hyperkolesterolæmi. Sygdommen skyldes en arvelig defekt, som er til stede fra fødslen, og som kan betyde, at personer udvikler åreforsnævring og hjertekarsygdom i en tidlig alder.
Ingen skrupler med at stoppe
Lægerne ordinerede Preben Olesen datidens anvendte kolesterolmedicin, og han tog den. Men seks år senere læste han om et stort internationalt studie, der afslørede, at den pågældende kolesterolmedicin gav øget risiko for mavesår og galdesten. Derfor besluttede han sig for at stoppe med at tage pillerne.

Han har aldrig haft skrupler over beslutningen, selvom han vidste, at hans blod indeholdt alt for meget kolesterol, hvilket med tiden kan føre til åreforsnævring og dermed forhøjet risiko for blodpropper.

– Jeg har nu heller aldrig været ramt af hjertekarsygdom i de 22 år, jeg ikke tog medicin, siger Preben Olesen.
Begyndte behandling igen efter 22 år
Men efter råd fra sin nabo, som er hjertelæge, gik Preben alligevel til sin læge for at få målt sit kolesteroltal i 1999. Tallet viste sig at lægge på 11 mmol/l. Siden da har Preben taget statiner, som er kolesterolsænkende medicin, der ofte bliver behandlet med i dag. Det er det eneste medicin, han tager, og han mærker ingen bivirkninger.

– Jeg sørger for at spise sundt men uden at være fanatisk. Der er stadig plads til den gode ost. Piben lagde jeg også på hylden for 10 år siden, og motion har jeg altid dyrket, siger Preben Olesen. Han er netop vendt hjem fra en uge på ski i Alpe d´huez i Frankrig, og hver morgen bader han i Furesøen.

PODCAST: Lyt med om kolesterol

Vi har lavet to podcasts om kolesterol. Få dem herunder.

Kan man selv mærke et forhøjet kolesteroltal?

Mere end 2 millioner voksne danskere har et højt kolesteroltal. Læge Marie Bayer Elming er vært og taler med overlæge Lia Bang, Rigshospitalet, om det gode og det dårlige kolesterol, om årsager til forhøjet kolesterol og ikke mindst om konsekvenserne. Ca. 30.000 danskere lider af arveligt forhøjet kolesterol, men hvad er det egentligt og hvordan behandles det?

Kan man selv gøre noget ved et forhøjet kolesteroltal?

Lia Bang er overlæge på Rigshospitalet og forklarer om behandlingen af forhøjet kolesterol. Hvornår er medicinsk behandling vigtig, hvordan virker den og hvilke bivirkninger kan man opleve?

Læge Marie Bayer Elming er vært i denne podcast. Lyt også til del 1:”Kan man selv mærke et forhøjet kolesteroltal?”

Støt vores forskning i bl.a. forhøjet kolesterol

Hjerteforeningen støtter forskning i bl.a. forhøjet kolesterol, fordi vi ved, hvor mange danskere der lider af dette, og fordi det koster leveår. Kæmp sammen med os for et liv uden hjertesygdom. Støt i dag. Tak!

Forhøjet kolesterol