af Hjerteforeningen
d. 6. juli 2018

Forhøjet blodtryk er en af hovedårsagerne til hjerte-kar sygdomme.

Omkring 1/5 af den danske befolkning i aldersgruppen 20-89 år lider af forhøjet blodtryk.

Omkring 30 % af personer med forhøjet blodtryk er ikke klar over at de har forhøjet blodtryk.

Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet må arbejde for at presse blodet ud i pulsårerne.

Hvis trykket er for højt øges belastningen på blodkarrene, og hjertet belastes, da det må arbejde hårdere for at få blodet rundt i kroppen. Det slider på hjertet, som over tid kan svækkes og blive tykkere og stivere.

Forhøjet blodtryk øger risikoen for åreforsnævring, og dermed øges risikoen for blodprop i hjertet og hjernen. På længere sigt betyder for højt blodtryk også, at man har øget risiko for at få hjerneblødning samt hjerte- og nyresvigt.

Der skelnes mellem to slags blodtryk:

Det systoliske blodtryk, “det høje tryk” er det tryk, hjertet skaber, når det trækker sig sammen og pumper blodet ud i kroppen.

Det diastoliske blodtryk, det “lave” tryk er hviletrykket mellem de to sammentrækninger.

Et blodtryk målt hos din læge (konsultationsblodtryk) skal være under 140/90. Et blodtryk målt i hjemmet skal være under 135/85. Hvis du har en forhøjet risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom, har en hjerte-kar-sygdom, har sukkersyge eller nyresygdom, bør dit blodtryk være mindre end 130/80.

Forhøjet blodtryk er sjældent generende i sig selv. Men forhøjet blodtryk øger risikoen for at få andre alvorlige sygdomme og kræver derfor behandling.

Stort hjerte
Dit hjerte tvinges til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt, så det med årene svækkes og bliver for stort. Symptomerne er hjertebanken, åndenød ved fysisk arbejde og hævede ben.

Hjertekramper og blodprop
Åreforsnævring udvikles hurtigere, især i hjertets kranspulsårer, hvis du har for højt blodtryk. Det giver risiko for hjertekrampe og blodprop i hjertet.

Blodprop i hjernen og slagtilfælde
Forhøjet blodtryk er en væsentlig årsag til slagtilfælde i form af blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Ca. 15.000 danskere rammes årligt af slagtilfælde.

Nyreskader
For højt blodtryk kan skade nyrerne. Nyresygdomme kan omvendt være årsag til forhøjet blodtryk

 

6 veje til et lavere blodtryk

Skal dit blodtryk ned? Så følg en – og gerne flere – af de 6 veje, som Hjerteforeningen anbefaler

Mange danskere lider af forhøjet blodtryk – og jo tidligere det opdages, jo bedre.

De fleste mærker ikke et forhøjet blodtryk. Enkelte kan dog få hovedpine, synsforstyrrelser, hjertebanken og åndenød.

Ofte er der ingen direkte årsag til et forhøjet blodtryk. Arveanlæg og livsstil har dog ofte indvirkning og derfor kan ændring af livsstil sænke blodtrykket, men ofte i kombination med blodtrykssænkende medicin.

Hjerteforeningen viser dig her 6 veje til et lavere blodtryk:

  1. Hold op med at ryge
    Når du ryger, stiger din risiko for at få hjertekarsygdomme. Blodkarrene tager skade, blodet størkner lettere, og årerne forsnævres. Derfor får rygere flere blodpropper. Allerede 1-2 år efter rygestop er risikoen for en blodprop halveret.
  2. Tab dig og spar på saltet
    Dit kredsløb belastes af overvægt. Man taber sig lettest ved at spise mindre fedt. Ligeledes kan du nedsætte blodtrykket ved et lavt forbrug af salt.
  3. Begræns alkoholindtaget
    Hold dig til sundhedsstyrelsen anbefalinger d.v.s. max 14 genstande om ugen for mænd og 7 for kvinder. Drikker du mere, kan det skade dit helbred og øge dit blodtryk.
  4. Bevæg dig noget mere
    Gå en rask tur, slå græs, svøm eller tag cyklen og hold et moderat tempo. Få pulsen op i sammenlagt mindst 30 minutter dagligt.
  5. Undgå stress
    Travlhed er ikke problemet, men stress kan føre til forhøjet blodtryk. Stress opstår, når du eksempelvis ikke føler, du har kontrol med din tilværelse, eller at du kan koble fra.
  6. Tag din medicin
    Har du fået ordineret medicin mod forhøjet blodtryk, er det afgørende, at du tager den. Det er ofte nødvendigt at tage flere typer medicin for at få den rigtige blodtryksværdi. Stands aldrig behandlingen uden at have talt med lægen, og kontakt din læge, hvis du oplever ubehag

 

 

Husk jævnligt at få målt dit blodtryk.

Har du spørgsmål i forhold til dit blodtryk, medicin, livstilsændringer eller andet er du velkommen til at ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00.