Dansk forskning peger nu på, at 24% af alle hjertepatienter ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet, efter de er blevet ramt af blodprop i hjertet. Samme tendens viser sig i forhold til hjertesvigt. Utryghed som følge af en voldsom livsomstilling gør de hjertesyge danskere særligt udsatte. Resultaterne bør tages meget alvorligt, siger forskningschef.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).
Hver 4. dansker, som har været ramt af hjerteanfald, er nødsaget til at forlade sit job inden for ét år, efter han eller hun er vendt tilbage til arbejdsmarkedet.
LÆS omtale af historien her på bt.dk
Tallet kommer fra en nyt, dansk forskningsstudie med deltagelse fra Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason, og baserer sig på en analyse af data fra Det Danske Patientregister indsamlet over 15 år. I alt er sygehistorik og tilknytning til arbejdsmarkedet blevet gennemgået for 39,000 mennesker mellem 30 to 65 år. Ens for disse danskere er, at de har været udsat for blodprop i hjertet mellem 1997 og 2012.
Derfor forsker jeg: I beskæftigelse efter blodprop i hjertet
91% af deltagerne i undersøgelsen vendte tilbage i job inden for ét år efter blodprop i hjerte. Men ét år efter at være vendt tilbage til jobbet, var 24% nødsaget til at forlade arbejdsmarkedet for i stedet at blive forsørget af staten.
Forskningsresultatet er for nyligt blevet udgivet i Journal of the American Heart Association Report og bakkes op af lignende studie, om hjertesvigtspatienter, der i samme grad havde svært ved at vende tilbage til arbejdslivet.
Social slagside er markant
Forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen har været involveret i begge studier og siger:
– 1 ud af 4 forlader deres arbejde inden for 1 år efter deres blodprop i hjertet. Det er tankevækkende og et resultat, som bør tages meget alvorligt.
Gunnar Gislason understreger, at studierne indikerer en social slagside.
– Folk med lavere uddannelse ser ud til i højere grad at være udsatte i forhold til at forlade arbejdsmarkedet efter hjerteproblemer, hvis man sammenligner med folk med højere uddannelse. Det bør undersøges nærme, hvordan vi kan undgå, at patienter med blodprop i hjertet mister tilknytning til arbejdsmarkedet.
– Med de nye resultater får vi belyst, at tilbagevenden til arbejde ikke nødvendigvis er lig et godt efterforløb, da 24% af patienter der har haft blodprop i hjertet mister tilknytningen til arbejdsmarkedet igen. Dette tal er 3 gange højere end for den arbejdende danske befolkning med samme alder og køn, siger forsker og læge Lærke Smedegaard fra Herlev og Gentofte Hospitals Hjertemedicinsk afdeling.
Hjertepatienter ringer ofte om bekymringer i forhold til jobsituationen
Hos Hjerteforeningens rådgivningstelefon, Hjertelinjen taler socialrådgiver Malene Stærmose løbende med hjertesyge danskere, som i forbindelse med deres sygdom har problemer med at bevare arbejdsmarkedstilknytningen. Patienterne efterspørger hjælp til at bevare overblik, forstå lovgivningen samt kende deres rettigheder og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet når hjertesygdom rammer. Samtalerne drejer sig ofte om utryghed på flere området, fortæller hun
– ”Jeg troede, jeg var på vej tilbage til livet og arbejdsmarkedet, men det gik ikke, og jeg mistede mit job” Det er en sætning jeg ofte hører, når hjertepatienter kontakter mig, forklarer Malene Stærmose.
– Hjertepatienterne spørger ofte sig selv: ”Hvor ender det arbejdsmæssigt og økonomisk for mig?”. Svaret har de svært ved at finde, og den frustration og utryghed slås de med. Livet som hjertepatient er ofte præget af usikkerhed, tab af arbejdsidentitet og uklarhed om forsørgerollen. Jobcentersystemet og den komplekse lovgivning har patienterne svært ved at forstå, og bl.a. det kan give psykiske reaktioner i form af angst og depression. Alt dette påvirker selvfølgelig også familien, og på den måde bliver forløbet ofte en nedadgående spiral, hvor vi som forening forsøger at rådgive og gribe hjertepatienterne. Vi oplever at viden og støtte her er essentielt.
Gruppen af lavt uddannede er ifølge Malene Stærmose ofte mere udsatte, hvilket kan skyldes ansættelser inden for erhverv og brancher, hvor arbejdet kan være svært foreneligt med hjerte-kar-sygdom. Det kan fx dreje sig om skifteholdsarbejde, natarbejde, fysisk belastende arbejde og lignende. Hvis de er dårligere stillet ansættelsesretligt og heller ikke har tilknytning til en fagforening, kan dette muligvis også spille ind.
