Atrieflimren? Få Hjerteforeningens bedste råd

Lider du af atrieflimren, og har du et BMI-tal på over 27, kan et vægttab både mindske risikoen for nye anfald, nedsætte længden af anfaldene og minimere graden af symptomer.

Risikoen for atrieflimren stiger med 5-8 procent for hvert BMI-point, din vægt overstiger BMI 27. En sund vægt kan omvendt nedsætte risikoen for anfald med atrieflimren.

BMI står for Body Mass Index og er en måde at finde ud af, om du er overvægtig, normalvægtig eller undervægtig.

Du kan beregne dit BMI her:

Beregn BMI

Slankekur eller modediæter er ikke en langtidsholdbar løsning til at sænke dit BMI-tal.

Hvis dit BMI-tal er over 27, anbefales du at spise hjertesund kost, men i mindre portioner (downsize). Desuden skal snacking, søde sager og kalorieholdige drikke udskiftes med sundere løsninger.

Læs mere; https://hjerteforeningen.dk/2022/03/verdens-mest-simple-vej-til-vaegttab-downsize-din-mad/

Hjertesund kost ved atrieflimren baseres på de 5 F’er:

• Fedtstof fra planteriget
• Frugt og grønt
• Fisk
• Fuldkorn
• Fysisk aktivitet

Frugt og grønt – Spis mindst 600 gram frugt og grønt om dagen

Det anbefales at spise 600 g frugt og grønt dagligt – mest af det grønne. Frugt og grønsager forebygger udvikling af hjerte-kar-sygdom.

Et højt indtag af frugt og grønt vil nemlig nedsætte blodtryk, sænke kolesterol og gør det nemmere at opnå og fastholde en sund vægt, som er en vigtig del af behandlingen af atrieflimren.

Du har måske hørt noget om grønne grøntsager og blodfortyndende behandling? Dette gælder kun behandling med Marevan/Marcoumar/Warfarin. Her skal indtaget af grønne grøntsager balanceres med medicin. Dette gør du ved at indtage cirka samme mængde grøntsager hver dag – altså 600 g frugt og grøntsager dagligt inkl. grønne grøntsager.

Læs mere om frugt og grønt, når du får blodfortyndende medicin

Svøm i fisk

De sunde omega-3 fedtsyrer har en lang række gavnlige effekter på din atrieflimren; de har en hjerterytme stabiliserende effekt, kan sænke blodtrykket, modvirke sammenklumpning af blodet og har en antiinflammatorisk effekt på blodkar.

Anbefalingen lyder på 350 g fisk om ugen. Har du atrieflimren, skal 300 g heraf være fede fisk.

Laks, sild, ørred og makrel er fede fisk rige på omega-3. Du kan vælge både fiskekonserves, fersk- og frossen fisk.

Du skal spise den ægte vare – dvs. fisken og ikke kosttilskud med fiskeolie.

En høj dosis af kosttilskud med fiskeolie synes fx at fremprovokere flere anfald hos personer med atrieflimren.

Hjerteforeningen anbefaler derfor ikke fiskeolietilskud – heller ikke selvom du ikke spiser fisk.

Få den nyeste viden om fiskeolie her

Spis fuldkorn

Fuldkorn indeholder mange gode vitaminer, mineraler og kostfibre, som er med til at forebygge hjerte-kar-sygdom.

En kost rig på fuldkorn mætter godt og mætter i længere tid, så du kan nøjes med mindre mad. Mindre portioner med mættende fuldkorn gør det lettere holde eller opnå en sund vægt < BMI 27.

Anbefalingen lyder på 75 g fuldkorn dagligt. 75 g fuldkorn får du fx gennem 1 portion havregryn og 2 skiver rugbrød.

Læs mere: Derfor skal du spise mere fuldkorn

Fedt skal der til

Kostens samlede indhold af fedt har også betydning for din vægt. Når du har atrieflimren ved vi at et lavere BMI giver et bedre forløb med atrieflimren med færre og mildere anfald af hjerteflimren. Tilpas derfor dit indtag af fedt med det mål, at fastholde en sund vægt.

Fedt – Erstat animalsk mættet fedt med det sunde umættede fedt fra planteriget

Fedtstof handler også om typen af fedt i kosten:

• Umættet fedt er hjertesundt. Vælg umættet fedt fra planteriget, som fx raps- og olivenolie, avocado, frø, nødder, kerner samt fede fisk.
• Mættet fedt øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. En kost med højt indhold af animalsk fedt dvs. mættet fedt kan få LDL-kolesterol til at stige og øge risikoen for åreforkalkning.

Ombyt det mættede fedt fra dyreriget, som fx kød- og kødpålæg, fede mejeriprodukter, smør og fløde, ud med det sunde umættede fedt på de områder, hvor det er muligt.

Sådan vælger du de rigtige fedtstoffer

Fysisk aktivitet

Når atrieflimren er stabil og i ro, er der ingen begrænsning for motion. Undersøgelser viser, at moderat fysisk aktivitet mindsker hyppighed og varighed af anfald af atrieflimren, mens lav grad af fysisk aktivitet kan forværre anfald af atrieflimren.

Læs mere om fysisk aktivitet ved atrieflimren her

Vil du vide mere?

I Hjerteforeningen har vi samlet en masse viden og råd om atrieflimren til dig.

Her på denne side kan du læse mere om hjertesygdommen.

Vi har også produceret podcasts om emnet, ligesom du kan gense et af vores populære webinarer om atrieflimren, lige når du har lyst.

Endelig har vi på denne side samlet en lang række gode råd til dig, der ønsker at leve sundere og dermed mindske risikoen for atrieflimren.

E-bog til dig: Få tilsendt din guide til livet med atrieflimren KLIK HER 

Få flere gode råd om atrieflimren hos Hjerteforeningen

Har du andre spørgsmål om atrieflimren og rytmeforstyrrelser i hjertet?

Så anbefaler vi, at du ringer til vores rådgivningslinje, Hjertelinjen, der har åbent alle hverdage mellem 9 og 16.

Her kan du altid få en snak med en af vores højt kvalificerede fagpersoner – hvad enten det handler om kost og motion, medicin, psykologi eller noget helt andet.