Atrieflimren og atrieflagren

Atrieflimren og atrieflagren kaldes også for forkammerflimren og forkammerflagren og er de hyppigste former for rytmeforstyrrelser i hjertet.

Begge udgår fra hjertets forkamre, medfører i udgangspunkt de samme symptomer og behandles stort set ens. Da disse rytmer dannes i forkamrene, er de sjældent farlige.  Men forbliver rytmeforstyrrelsen ubehandlet, kan det medføre alvorlige bivirkninger i form af blodpropper til især hjernen eller udvikling af svækkelse af hjertets pumpekraft, også kaldt hjertesvigt. Disse følgevirkninger kan forebygges – men det kræver en diagnose samt en målrettet og effektiv behandling.

Hvis du har fået atrieflimren eller -flagen eller har risikofaktorer for at udvikle det (se boks herunder), vil du i det følgende kunne lære mere om sygdommene, hvad der sker i hjertet og i kredsløbet, og hvilke signaler din krop sender dig, som du bør reagere på.
Med den viden kan du opnå større forståelse for din sygdom. Du får hermed mulighed for i samarbejde med din læge at finde den behandling, der passer bedst til dig.
Det kan alt sammen give dig bedre livskvalitet med din atrieflimren eller atrieflagren.

 

Få et bedre liv med atrieflimren

Lever du med atrieflimren? Så kan Hjerteforeningens eksperter måske hjælpe dig. Tilmeld dig her og få tilsendt brugbar viden, konkrete værktøjer og gode råd til at navigere i hverdagen med atrieflimren fra vores læger, diætister og psykologer. Det tager kun et øjeblik.

 

 

Årsager

 

 

Hjertets arbejde i normal rytme (sinusrytme)

Hjertet har et elektrisk ledningssystem. I den normale hjerterytme, også kaldet sinusrytme, vil et hjerteslag starte med en elektrisk impuls i et lille område i højre forkammervæg (sinusknuden). Strømimpulsen forplanter sig til resten af hjertet, hvorved hjertemusklen trækker sig sammen. I sammentrækningen presses blodet i de øverste kamre, forkamrene, videre ned gennem hjerteklapperne til hjertekamrene og videre ud i kroppens blodkarsystem. Se figur 1

Hjertets arbejde i atrieflimren/-flagren

Ved atrieflimren opstår der impulser utallige steder i forkammervæggen. De mange og uregelmæssige strømimpulser forhindrer forkamrene i at trække sig effektivt sammen og få blodet presset videre ned i hjertekamrene. Forkamrene flimrer/vibrerer/sitrer, og blodet må derfor løbe passivt ned i hjertekamrene. Det mere stillestående blod i forkamrene får hermed mulighed for at klumpe sammen/koagulere. Små blodklatter kan rive sig løs og med blodstrømmen føres op til hjernen (blodprop i hjernen, apopleksi).

En stor del af strømimpulserne i forkamrene ved forkammerflimren/-flagren bliver bremset på overgangen mellem forkamre og hjertekamre i den såkaldte nodalknude/AV-knuden. Denne naturlige bremse er årsagen til, at atrieflimren i sig selv er en ufarlig rytme, fordi hjertekamrenes sammentrækninger – og dermed pulsen – bremses ned.

Hjertet arbejder generelt bedst, når strømforsyningen er regelmæssig, så hjertets sammentrækninger bliver regelmæssige, og blodforsyningen ud i kroppen står mål med behovet for iltning af muskler, organer med mere.

Under atrieflimren arbejder hjertet mindre effektivt, og det kan knibe med at forsyne kroppen med tilstrækkelig ilt – især under fysisk aktivitet. Jo hurtigere hjertet slår, desto mindre effektivt trækker det sig sammen. Hjertets ydeevne kan forbedres ved at sænke pulsen under hurtig atrieflimren, hvorved hjertet skånes mod overbelastning på sigt.

Ved atrieflagren er den elektriske aktivitet mere systematisk end ved atrieflimren. Ofte løber den elektriske strøm rundt om en af hjerteklapperne. Hjerterytmen vil være mere regelmæssig, men oftest stadig for hurtig. Effekten af varmebehandling (ablation – se under behandling) er ofte bedre, og proceduren enklere end ved atrieflimren.

Læs om hjertet her

 

Symptomer

Hvorfor og hvordan mærker du din atrieflimren?

 

Ikke alle mærker deres atrieflimren. Men den uregelmæssige puls og uroen i brystet kan i sig selv for nogle være generende og forstærkes under fysiske eller psykiske belastninger. Ofte er atrieflimren/-flagren også en del af anden hjertesygdom, som er med til at forstærke generne ved den uregelmæssige puls, eksempelvis brystsmerter ved åreforsnævringssygdom eller åndenød ved hjertesvigt.

Træthed og åndenød er fremtrædende symptomer, som hænger meget sammen og øges ved øget belastning. De opstår især, når musklerne mangler ilt på grund af den hurtige uregelmæssige hjerterytme. Iltmanglen udløser øget vejrtrækning for at få mest mulig ilt ind i blodet via lungerne. Samtidig øges pulsen yderligere for at pumpe det iltede blod hurtigere ud til de ilthungrende muskler.
Den hurtigere puls giver som tidligere nævnt dårligere tømning af blod ud i kroppen, og blodet i lungekredsløbet fragtes langsommere ned gennem hjertet. Der kan således være 2 to årsager til fornemmelse af åndenød:

1. iltmangel i kroppen
2. blod, som staser tilbage i lungekredsløbet

Svimmelhed og eventuelt besvimelser kan opstå ved for lange pauser i den uregelmæssige rytme.

Følelse af uro og angst plejer af aftage i takt med, at man lærer sin rytmeforstyrrelse bedre at kende og ved, hvordan man skal forholde sig til symptomerne.

Øget vandladning i forbindelse med anfald opleves af nogle. Det er en hormonelt udløst og hensigtsmæssig reaktion på den aktuelle belastning, hjerte og kredsløb befinder sig i.

Læs om symptomer her.

 

Gode råd til dig med atrieflimren/-flagren:

  • Du må gerne bruge din krop alsidigt, men
  • lyt til din krops signaler – træthed, utilpashed, svimmelhed osv.
  • Lær at fordele din arbejdsbyrde efter behov i mindre portioner med pauser imellem
  • HUSK, at motion styrker dit hjerte og kredsløb – også ved atrieflimren. Følg ovenstående råd

Søg straks læge, hvis du oplever symptomer, du ikke er fortrolig med, eller ved nytilkomne symptomer – herunder også svimmelhed og besvimelse.

 

Forskellige stadier af atrieflimren

Hos de fleste vil atrieflimren udvikle sig over tid. De første tilfælde af atrieflimren vil ofte være sjældne og kortvarige, men ofte vil anfaldene med tiden blive hyppigere og mere langvarige. Nogle mærker ikke deres atrieflimren/-flagren, som da opdages tilfældigt f.eks. i forbindelse med anden kontakt til behandlersystemet. Behovet og mulighederne for at behandle atrieflimren vil afhænge af, hvor mange symptomer du har, og i hvilket stadie af sygdommen du befinder dig.

Af praktiske årsager deler man forløbet af atrieflimren ind i tre forskellige stadier:

  • Anfaldsvis (paroksystisk) atrieflimren. Det vil sige, at hjerterytmen veksler mellem atrieflimren og regelmæssig hjerterytme (sinusrytme). Anfaldene kan (især i begyndelsen) være sjældne og kortvarige og går ofte over af sig selv. Anfaldene starter hos mange om natten.
  • Længerevarende (persisterende) atrieflimren. Her går anfaldene af atrieflimren ikke over af sig selv, men det er muligt at stoppe anfaldene med medicinsk behandling eller med et stød på brystkassen under ganske kortvarig bedøvelse – også kaldet DC-konvertering (se forklaring senere).
  • Permanent atrieflimren. Det vil sige, når atrieflimren konstant er til stede. Overgangen til en permanent tilstand med atrieflimren opleves af mange som en befrielse, da det medfører mulighed for en mere ensartet levevis. Man behøver ikke længere at grue for næste anfald og omstændighederne omkring det.

 

Undersøgelser

For at stille den endelige diagnose kræves det, at din rytmeforstyrrelse dokumenteres på
EKG (elektrokardiogram). Kontakt egen læge eller lægevagten ved anfald. Ofte ophører anfaldet dog spontant, inden det fanges på et EKG. Derfor er der andre muligheder:

Hvis du har hyppige anfald, kan du få overvåget din hjerterytme med en Holter-monitor, der sættes på dit bryst med elektroder. Apparatet registrerer alle hjerteslag i op til to døgn.

Hvis du har sjældne anfald (en gang om ugen eller mindre) kan du få overvåget din hjerterytme med en R-test eller en event-recorder. Disse optager kun, når der er forstyrrelser i hjerterytmen. Du kan også aktivere dem, hvis du føler dig dårlig.

Hvis du har meget sjældne anfald, kan du i lokalbedøvelse få opereret en lille overvågningsenhed ind under huden ved siden af dit brystben. Den optager kun hjerterytmen, når der er forstyrrelser.

Du vil også altid få målt blodtryk samt blive udredt for risikofaktorer for åreforsnævringssygdomme (måling af kolesterol og blodsukker) samt ved blodprøve få tjekket dit stofskifte. Derudover kan du blive tilbudt en ultralydsscanning af hjertet, hvor lægen kan se, hvordan dit hjerte arbejder.

Læs om undersøgelser her.

 

Behandling

Behandlingen af din atrieflimren/-flagren har 2 hovedformål, at:

  1. Forlænge din livslængde
  2. Mindske dine symptomer og hermed øge din livskvalitet

For at opfylde målene er det vigtigt at:

  1. forebygge blodpropper
  2. forebygge hjertesvigt

 

Forebyggelse af blodpropper

Forebyggelse af blodpropdannelse sker ved behandling med blodfortyndende medicin. Din læge vurderer ud fra dine øvrige risikofaktorer dit behov for behandling, og hvilken type medicin der passer til dig i netop din situation.

48-timers-reglen

Hvis du er yngre uden andre risikofaktorer, så har du endnu ikke behov for blodfortyndende behandling. Men vær opmærksom på at kontakte lægen/vagtlægen, hvis dit anfald har varet omkring ½-1 døgn – afhængig af, hvor påvirket du er af dit anfald.
Tidsfaktoren kan få betydning for din behandling med henblik på omslag fra atrieflimren til sinusrytme. Risikoen for blodpropper stiger jo længere tid hjertets forkamre flimrer/sitrer. Efter ca. 48 timer kræver det som hovedregel flere ugers blodfortyndende behandling, inden eksempelvis DC-konvertering (se forklaring senere) kan foretages.

Læs om behandling her.

 

Blodfortyndende medicin

Den blodfortyndende behandling ved atrieflimren/-flagren kan bestå af:

  1. Warfarin (Marevan)
  2. NOAK-præparater

Marevan bruges stadig i behandlingen, men er ikke længere det foretrukne valg med mindre:

  1. du har en hjerteklaplidelse eller mekanisk hjerteklap ud over din atrieflimren/-flagren
  2. du har dårlig nyrefunktion
  3. du ikke tåler NOAK-præparater
  4. du har en velfungerende Marevan-behandling og ønsker at fortsætte uændret

Marevan-behandling kræver jævnlige blodprøver (INR-måling) for at måle effekten af den blodfortyndende behandling. Bedst er det at måle INR-værdien 1 x ugentligt ved hjemmemåling. Herved sikrer du dig bedst, at blodfortyndingstallet ligger mellem 2 og 3, som giver den optimale blodfortynding. Virkningen af Marevan nedsættes eller forstærkes af en lang række anden medicin, herunder også en del hjertemedicin.
Grønne grøntsager indeholder K-vitamin, som får INR-tallet til at falde og blodet til at blive” tykkere”. Derfor bør man leve med et jævnt indtag af grønne grøntsager i kosten – gerne i varieret form. Det er vigtigt at fortsætte med at spise grøntsager, da de er en del af den sunde kost. Medicinen kan tilpasses herefter.

Af alle blodfortyndende præparater er det kun Marevan, der er påvirkelig for K-vitamin.

 

NOAK-præparaterne
Disse præparater er ofte første valg i den forebyggende behandling mod blodpropper ved atrieflimren. Overordnet set er virkningen den samme for alle NOAK-præparater. Der kan dog være små forskelle, som kan have betydning for valg af den ene type frem for den anden. NOAK-præparaterne udskilles i forskellig grad gennem nyrerne, og det er derfor vigtigt, at du via en blodprøve får undersøgt din nyrefunktion, før behandlingen påbegyndes samt hver tredje måned i det første år, du er i behandling. Herefter skal du to gange om året via en blodprøve have målt din nyrefunktion.

Fælles for NOAK-præparaterne:

  • ingen behov for at følge graden af blodfortyndingen
  • kræver stort set kun kontrol af nyretal
  • behæftet med færre bivirkninger end Marevan
  • virker i ½ til 1 døgn alt efter valg af NOAK-præparat

På grund af den korte virkningstid er det vigtigt at huske at tage din medicin. Skulle du glemme en tablet, kan du inden for de første få timer efter tage den glemte tablet – men tag ALDRIG dobbelt dosis!

Blødninger er naturligt nok den kendteste og mest alvorlige bivirkning. Kontakt derfor altid lægen, hvis du får blod i urinen, i afføringen, voldsom næseblødning eller ukendte mavesmerter. Dette gælder uanset, hvilken type blodfortyndende medicin du får.

Der findes efterhånden antidot ”modgift” til de her nævnte præparater. Talt med din læge om dette og generelt om medicinsk behandling af atrieflimren, hvis du får behov for dialog.

Læs om medicin her.

 

Aurikellukning

Enkelte tåler ikke blodfortyndende behandling. Her kan aurikellukning komme på tale. Ved hjælp af en sonde fra lysken føres en såkaldt ”paraply” ind i venstre forkammer og foldes ud, så der lukkes af ind til ”øret”. ”Øret” er arnested for blodpropdannelse. Behandlingen foregår i lokalbedøvelse og følges op af behandling med Hjertemagnyl de følgende 6 måneder efter indgrebet. Se billedet.

 

Forebyggelse af hjertesvigt

For at forebygge en nedsat pumpekraft af dit hjerte på sigt handler det om at regulere din hjerterytme.

Som tidligere nævnt arbejder hjertet mest effektivt i sinusrytme. Derfor tilstræbes det behandlingsmæssigt at bringe atrieflimren/-flagren til ophør, så længe det er muligt. Denne strategi må opgives, hvis eller når det ikke længere lykkes eller kun lykkes kortvarigt. Der stiles herefter mod at sænke hastigheden på din atrieflimren/-flagren til en puls på ca. 60-80 i hvile. Hjertet beskyttes således mod unødig overbelastning.

Din behandling afhænger af, hvor mange symptomer du har, og om din sygdom kommer i anfald eller er kronisk. Hvis du har mange symptomer, vil man med behandling typisk forsøge at fastholde din normale hjerterytme. Hvis du har få eller ingen symptomer, er det muligt, at din sygdom er kronisk, og du vil få hastighedsregulerende (frekvensregulerende) behandling.

 

Anden behandling
Ud over den medicinske behandling findes der andre behandlinger til at genoprette en normal hjerterytme (sinusrytme).

Læs generelt om behandling her.

 

DC-konvertering
DC-konvertering (DC-stød) er den mest almindelige behandling til at få hjertet tilbage i normal rytme (sinusrytme). DC-konvertering er et elektrisk stød, som sendes gennem brystkassen og dermed hjertet for herved at ”nulstille” den elektriske strøm i hjertet. Herefter får hjertets sinusknude mulighed for at overtage styringen igen. DC-konverteringen kræver kortvarig fuld bedøvelse. DC-konvertering har i sig selv ingen langtidseffekt, og der er derfor ingen garanti for, hvor godt stødet virker, og hvor længe hjerterytmen holder sig normal efter DC-konverteringen.

Det vil derfor være meget individuelt, hvornår det er relevant at afstå fra stødbehandling ved tilbagevendende episoder med atrieflimren. Hvis lægen skønner, at stødbehandlingen ikke længere vil have den ønskede effekt, tages der stilling til følgende muligheder: Enten accepteres din atrieflimren som en blivende tilstand og behandles med medicin, der sænker din puls (betablokkere, calciumblokkere eller digoxin), medicin som forebygger anfald (flecainid, Rytmonorm eller Cordarone), eller det vurderes, om der er mulighed for at tilbyde en såkaldt ablation (varme- eller kuldebehandling af lungevenerne).

 

Varmebehandling (ablation)

Ablation kan komme på tale, hvis du har mange gener af din atrieflimren/-flagren trods forsøg på anden behandling. Behandlingen går ud på ved hjælp af en sonde fra lysken at varme- eller kuldebehandle muskelcellerne omkring lungevenerne i hjertets forkammer. Her kan der være områder, der danner et utal af ekstra strømimpulser i hjertet. Ved at varmebehandle områderne bliver forbindelsen brudt, hvormed impulserne ikke kan brede sig ud til hjertet og fortsat forårsage strømkaos i forkamrene.

Behandlingen forudsætter, at du tager blodfortyndede medicin mindst tre uger forud for din ablation og mindst tre måneder efter. Men ofte vil den blodfortyndende behandling være livslang, afhængigt af din risiko for at danne blodpropper.

Behandlingen udføres enten i lokalbedøvelse eller under fuld bedøvelse. Tal inden behandlingen med lægen om dine muligheder. Behandlingen er dog ikke velegnet til alle.

 

Ablationsbehandling

Mazeoperation
Mazeoperation kan komme på tale i forbindelse med hjertekirurgi som fx bypass- og/eller hjerteklapoperation. Ved en mazeoperation snitter og syer hjertekirurgen en labyrint af linjer i venstre og højre forkammer, hvorved der dannes arvæv, som blokerer de uregelmæssige impulser ved atrieflimren. Behandlingen kan i udvalgte tilfælde udføres ved hjælp af en mere skånsom kikkertoperation (mini-maze).

 

Pacemaker-behandling
I forbindelse med atrieflimren kan der som tidligere nævnt opstå svimmelhed eller tilmed besvimelser. Dette skyldes pauser i den uregelmæssige rytme – også kaldet taky-brady-syndrom. Disse pauser vil ofte forstærkes i forsøget på medicinsk at sænke den hurtige puls. Da behandlingen er betydningsfuld for at skåne hjertet mod overbelastning, kan det være nødvendigt at tilbyde dig en pacemaker, som sørger for, at din puls aldrig bliver så lav, at det fører til svimmelhed eller besvimelse. En pacemaker anlægges i lokalbedøvelse (følg linket for yderligere information).

 

HIS-ablation
HIS-ablation kan tilbydes, når ingen andre forsøg på at finde en tilfredsstillende behandling af atrieflimren er lykkedes, og der fortsat er mange gener forbundet med den hurtige og uregelmæssige hjerterytme. HIS-ablation vil for nogle få derfor være det helt rigtige valg for at mindske symptomerne.

Ved HIS-ablation overbrændes den del af hjertets elektriske ledningssystem, der hedder det HIS’ske bundt i skillevæggen mellem hjertets forkamre og hovedkamre. Ved overbrændingen af det HIS’ske bundt blokeres impulserne fra forkamrene til hjertekamrene. Du vil derfor få en pacemaker forud for indgrebet. Behandlingen kan ikke føres tilbage, og du vil være 100 procent afhængig af din pacemaker. Både HIS-ablation og indsættelse af pacemaker foregår under lokalbedøvelse.

 

 Gode råd til dig med atrieflimren

  • Sørg for at kende din behandlingsplan godt
  • Sørg for, at du ved, hvad du skal gøre, hvis du får et anfald
  • Lav sammen med din læge en handleplan for, hvordan du skal reagere, hvis du får et anfald af atrieflimren. Handleplanen vil afhænge af, om du er i behandling med blodfortyndende medicin eller ej, og hvilke symptomer du har i forbindelse med din atrieflimren.

Kontakt Hjertelinjen, hvis du har behov for yderligere information. Telefonlinjen er åben alle hverdage kl. 9-16 på telefon 70250000 eller på mail [email protected]

 

Forskning i atrieflimren

Forskning er nødvendig for at forstå en sygdom og for at finde nye og bedre behandlingsmuligheder.

Det er en proces, som kræver at forskellige forskere samarbejder og bidrager med hver sin brik til det samlede puslespil.

En aften i maj 2022 var 5 forskere samlet på Panum Instituttet i København for at fortælle om hver deres forskningsområde indenfor atrieflimren.

I videoerne nedenfor kan du komme med helt ind i forskningens verden og få indblik i hvordan farmaceuter, dyrlæger, og læger forsker.

Programmet var sammensat af forskerne Arnela Saljic og Sarah D. Nissen, fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.

Professor Thomas Jespersen, Københavns Universitet og Danish Cardiovascular Academy, var aftenens ordstyrer.

 

Se de 5 forskeres oplæg her

 

Livet med atrieflimren og -flagren

 

Motion og atrieflimren

Rygning

Når du har en hjertekarsygdom, er rygning noget af det mest usunde, du kan gøre mod dit hjerte. Derfor er et rygestop en nødvendig del af din behandling.

Undgå også passiv rygning, og få ikke en forværring eller et tilbagefald i hjertekarsygdommen. Med en røgfri fremtid vil din rehabiliteringen ske hurtigere.

Bliv røgfri i dag med gratis hjælp fra appen E-kvik, find et rygestopkursus nær dig på Stoplinien.dk eller ring på 80 31 31 31.

Læs mere om, hvordan rygning skader dit hjerte.

 

Spis sund mad for hjertet 

Når du har en hjerte-kar-sygdom, er en vigtig del af behandlingen, at du spiser sund mad for hjertetForebyg en forværring af hjerte-kar-sygdomme med den sunde madog sænk et forhøjet kolesterol eller for højt blodtryk gennem din kostStyrk samtidig også dit immunforsvar, og øg din livskvalitet. 

Få inspiration under ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad.

Se også Sund mad for hjertet når du har atrieflimren og Sådan skal du spise, når du får blodfortyndende medicin.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler. 

 

PODCAST: Lyt og lær om atrieflimren

Hør Hjerteforeningens psykolog Anne Mose fortælle om psykiske reaktioner ved atrieflimren. Klik på playknappen herunder.

Hør overlæge Ulrik Dixen fortælle om sygdommen atrieflimren. Klik på playknappen herunder.

Webinar: Se webinarer om atrieflimren

Vi har lavet en række webinarer. Tre af dem handler om atrieflimren.

Gå til vores side om webinarer og se dem, når det passer dig.

Gå til vores side om webinar

 

 

E-bog til dig: Få tilsendt din guide til livet med atrieflimren KLIK HER