Atrieflimren og atrieflagren

Atrieflimren og atrieflagren kaldes også forkammerflimren og er de mest hyppige former for rytmeforstyrrelser i hjertet.
Atrieflimren og atrieflagren giver de samme symptomer og behandles derfor ens. Som udgangspunkt er tilstanden sjældent farlig med det samme, men kan medføre alvorlige følgevirkninger såsom blodpropper i arme, ben og hjerne samt hjertesvigt, hvis den forbliver ubehandlet. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling.

16-ekstra-ledningsbane-figur-kopi

Årsager

Hjertet har et elektrisk ledningssystem. Normalt vil elektriske impulser udgå fra et lille område i højre forkammer (sinusknuden) og forplante sig til resten af hjertet. Ved atrieflimren og atrieflagren opstår impulser flere steder i forkamrene. Det fører til en uregelmæssig elektrisk aktivitet, der giver hurtig og uregelmæssig hjerterytme.

Ved atrieflimren opstår et elektrisk kaos, hvor muskelcellerne i hjertet ikke trækker sig sammen på samme tid. Dermed vibrerer forkamrene i stedet for at trække sig sammen.

Ved atrieflagren er den elektriske aktivitet mere systematisk. Ofte løber den elektriske strøm rundt om en af hjerteklapperne. Hjerterytmen vil være mere regelmæssig, men oftest stadig for hurtig.

Følgende faktorer kan medføre øget risiko for atrieflimren og atrieflagren:

  • Høj alder
  • Hjertesygdomme
  • For højt blodtryk
  • For højt stofskifte
  • Overvægt
  • Sukkersyge
  • Kronisk sygdom i lungerne
  • Nedsat funktion i nyrerne
  • Alkohol
  • Mandligt køn

 

Hvis du har anfald, kan følgende faktorer øge din risiko for nye anfald:

  • Feber
  • Infektion
  • Akut sygdom
  • Fysisk stress
  • Psykisk stress
  • Alkohol
  • Kaffe

 

Symptomer

Symptomer på atrieflimren og atrieflagren kan variere fra person til person. Nogle oplever ingen symptomer, mens andre føler sig meget generede.

De mest almindelige symptomer er:

  • Hurtig og uregelmæssig puls
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Åndenød
  • Mæthedsfornemmelse
  • Smerter i brystet
  • Følelse af uro og angst

Søg straks læge, hvis du oplever symptomer.

 

Undersøgelser

For at stille diagnosen kræver det, at lægen kan se din puls, mens du har et anfald af rytmeforstyrrelse. Dernæst er et elektrokardiogram (EKG) nødvendigt for at kunne stille den endelige diagnose.

Hvis du har anfald en gang imellem, kan du få overvåget din hjerterytme med en Holter-monitor, der sættes på dit bryst med elektroder. Apparatet registrerer alle hjerteslag i op til to døgn.

Hvis du har sjældne anfald (en gang om ugen eller mindre) kan du få overvåget din hjerterytme med en R-test eller en event-recorder. Disse optager kun, når der er forstyrrelser i hjerterytmen. Du kan også aktivere dem, hvis du føler dig dårlig.

Hvis du har meget sjældne anfald, kan du få opereret en lille overvågningsenhed ind under huden ved siden af dit brystben. Den optager kun hjerterytmen, når der er forstyrrelser.

Du vil også altid få taget en blodprøve for blandt andet at se, om dit stofskifte er for højt. Derudover kan du blive tilbudt en ultralydsscanning af hjertet, hvor lægen kan se, hvordan dit hjerte arbejder.

 

Behandling

Der er gode muligheder for behandling, hvis du har atrieflimren eller atrieflagren – både med blodfortyndende behandling, frekvensregulerende behandling og rytmeregulerende behandling:

  • Blodfortyndende behandling skal forebygge blodpropper specielt i hjernen.
  • Frekvensregulerende behandling er medicin, der skal hindre din puls i at blive for hurtig.
  • Rytmeregulerende behandling kan både være medicinsk og ikke-medicinsk, og skal forebygge eller forhindre, at du får flere anfald.

Din behandling afhænger af, hvor mange symptomer du har, og om din sygdom kommer i anfald eller er kronisk. Hvis du har mange symptomer, vil man med behandling typisk forsøge at fastholde din normale hjerterytme. Hvis du har få eller ingen symptomer, er det muligt, at din sygdom er kronisk, og du vil få frekvensregulerende behandling.

Atrieflimren og atrieflagren kan ofte behandles med varmebehandling (ablation) omkring lungevenerne i hjertets forkammer. Her kan der sidde væv, der danner impulser og aktiviteter i hjertet. Ved at varmebehandle vævet bliver forbindelsen brudt, hvormed impulserne ikke kan brede sig ud til hjertet.

 

Livet med atrieflimren og atrieflagren

 

Må jeg motionere?
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Atrieflimren og atrieflagren kaldes også for forkammerflimren.
  • Hjertesvigt kaldes også for hjerteinsufficiens.
  • Elektrokardiogram kaldes også for hjertekardiogram og forkortes EKG.
  • Ultralydsscanning af hjertet kaldes også for ekkokardiografi.