Kæmpe undersøgelse: Det går den helt gale vej med danskernes sundhed 

Danskernes sundhed er forværret de sidste ti år.

Flere og flere har det psykisk dårligt, er stressede, sover dårligt, spiser usundt og er overvægtige.

Det er blandt de nedslående konklusioner i ”Sundhedsprofilen 2021” – en ny, landsdækkende undersøgelse, som 180.000 danskere har deltaget i.

Den store, nationale spørgeskemaundersøgelse er udarbejdet på tværs af de fem regioner og Syddansk Universitet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Og undersøgelsen finder bl.a., at:

• 18,5 % af danskerne kæmper med svær overvægt. Det er en stigning fra 13,6 % for ti år siden.
• Stigningen i overvægt kan ses i alle aldersgrupper.
• Mindre end halvdelen af alle danskere når mindst 150 minutters motion om ugen, som WHO anbefaler.
• 52 % af de danske kvinder mellem 16 og 24 år er stressede. Det er mere end en fordobling siden 2010.
• Flere og flere mistrives på tværs af alle aldersgrupper, men især blandt unge.
• Særligt danskere uden for arbejdsmarkedet eller med lavt uddannelsesniveau har et dårligt mentalt helbred.

Alt i alt tegner der sig et billede af, at det på mange områder er gået den helt gale vej med danskernes sundhed de sidste ti år.

LÆS OGSÅ: Regeringens udspil til en ny sundhedsreform

Alarmerende udvikling 

Seniorkonsulent i Hjerteforeningen Mads Lind har læst rapporten og advarer om en potentielt alarmerende udvikling inden for hjerte-kar-sygdom i Danmark.

– Det er nogle stærkt bekymrende tendenser, vi ser i undersøgelsen, siger han.

– Der er kommet flere generelt overvægtige og flere svært overvægtige i det danske samfund.

– Og det er på tværs af alle aldersgrupper.

– Vi kan derfor se, at der dermed vil komme en stærkt forøget risiko for flere hjerte-kar-sygdomme i fremtiden.

Langt større fokus på fysisk aktivitet 

Ifølge Mads Lind bør undersøgelsen vække opsigt blandt politikerne.

Han håber, at konklusionerne i undersøgelsen giver anledning til en fornyet og større indsats inden for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom.

– I Hjerteforeningen kæmper vi for, at vi på tværs af hele vores samfund gør en større indsats for at integrere fysisk aktivitet, siger han og nævner blandt Hjerteforeningens mærkesager:

• At flere arbejdspladser bør udvikle en strategi for, hvordan de understøtter deres medarbejderes aktivitetsniveau
• At alle folkeskoler bør realisere intentionerne fra folkeskolereformen om mere fysisk aktivitet
• At der stilles krav om, at man indtænker muligheden for fysisk aktivitet i offentlige byggerier, anlægsprojekter, byplanlægning og udvikling i naturområder.

– For at forbedre danskernes sundhed og komme hjerte-kar-sygdom i Danmark til livs er det ekstremt vigtigt, at vi har nogle strukturelle tiltag, der kan hjælpe og motivere os alle sammen til fysisk aktivitet, siger Mads Lind.

– Det gælder både for os voksne på arbejdsmarkedet og også for danske børn og unge.

– Vi bliver nødt til at være bedre til at sætte markant ind med fysisk aktivitet allerede i barndommen.

– Det kan godt være, at undersøgelsen her handler om voksne danskere, men hvis vi skal forebygge hjerte-kar-sygdom effektivt, skal vi sætte ind så tidligt som muligt.

– Og så er det bare vigtigt at blive ved med at understrege, at selv lidt bevægelse kan gøre meget. En lille indsats kan gøre en stor forskel for ens helbred, siger han.

– Det er meget vigtigt, at vi bliver ved med at skabe noget håb for de danskere, der kæmper med vægten. Det kan lade sig gøre at vende udviklingen, og det kan lade sig gøre at undgå vægtstigninger og få et sundere og raskere liv.

Mistrivsel skal bekæmpes langt mere 

Ud over overvægt har undersøgelsens dystre tal om danskernes mentale trivsel også fået alarmklokkerne til at ringe i Hjerteforeningen.

– Det er igen en stærkt bekymrende udvikling, vi kan se her, forklarer Mads Lind.

– Det tyder i den grad på, at vi skal blive langt bedre i det danske sundsvæsen til at screene for angst og depression, til at gribe ind tidligt med lavtærskeltilbud og til at tilbyde kvalificeret hjælp og støtte til den store gruppe danskere, der kæmper med mistrivsel.

Ifølge Mads Lind er mental trivsel afgørende for, hvor godt man bekæmper de andre livsstilsfaktorer, der medfører dårligt fysisk helbred.

– Depression forringer ens livskvalitet helt grundlæggende, siger han.

– Man kan fuldstændigt miste al energi og motivation, når man er deprimeret eller trist.

– For nogle bliver det en helt uoverskuelig opgave at prøve at spise sundt og være fysisk aktiv, som er de to absolut største faktorer i forhold til at få et sundt og langt liv.

– Og det værste er jo, at netop de to faktorer er selvforstærkende.

– Alle undersøgelser viser, at hvis du spiser sundt og dyrker motion, så har det en meget positiv effekt på din mentale trivsel.

– Her skal vi simpelthen være langt bedre til at skabe håb og motivere danskerne.

– Det er et område, som vi i Hjerteforeningen virkelig forsøger at råbe op om og sætte fokus på.

Vi ryger og drikker mindre 

På trods af de dystre konklusioner i rapporten er der dog også områder, hvor vi danskere har oppet os de sidste ti år.

Vi ryger og drikker nemlig mindre end tidligere.

• Der er færre dagligrygere i alle aldersgrupper for både mænd og kvinder.
• Det største fald i andelen af rygere ses blandt 16-24-årige. Her er 9 % dagligrygere.
• Færre unge og yngre drikker mere end 10 genstande om ugen eller mere end 5 genstande ved samme lejlighed.
• I de fleste aldersgrupper er der færre, der drikker meget ad gangen, sammenlignet med 2017.

– Det er heldigvis opløftende tal, fortæller Mads Lind.

– Rygning og alkohol er blandt de helt store risikofaktorer i forhold til hjerte-kar-sygdom, så noget tyder på, at kombinationen af oplysning, forebyggende indsatser og politiske initiativer, som hjælper danskerne til at leve sundt på de områder, tilsammen virker.

– Nu gælder det om at holde fast og fortsætte indsatserne og den politiske opmærksomhed på at begrænse tilgængeligheden til nikotin og tobaksprodukter samt unges adgang til alkohol.

– Så alt er heldigvis ikke dystert og negativt i undersøgelsen.

– Der er selvfølgelig altid plads til forbedring, men på nogle områder går det heldigvis den rette vej for danskernes sundhed, siger Mads Lind.

Du kan læse den nationale sundhedsprofil her.