GIV LIV

Angst og depression

Hjerteforeningen mener, at hjertepatienter altid skal have støtte til at tackle de psykiske følger af sygdommen

 

Der er sket et stort fald i dødelighed som følge af hjertesygdom, hvilket bl.a. skyldes en højt specialiseret behandling, der redder mange patienter. Men med sygdommen følger ofte en menneskelig krise, og hjertepatienters risiko for at udvikle angst og depression er betydeligt forhøjet sammenlignet med den raske befolkning. Depression forringer livskvaliteten og forværrer prognosen. Alligevel oplever mange patienter, at der ikke bliver spurgt ind til den psykologiske side af hjertesygdommen.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At alle hjertepatienter tilbydes systematisk, målrettet og kvalificeret undervisning i de psykologiske aspekter af hjertesygdommen.
  • At der etableres systematisk screening for angst og depression i sundhedsvæsenet, herunder at screening bør ske flere gange i forløbet.
  • At screeningsresultatet ved behov følges op med tilbud om kvalificeret hjælp og støtte
  • At der er adgang til kvalificerede psykologer i regioner og kommuner som en integreret del af en tværsektoriel og tværfaglig indsats.
  • At sundhedspersonalet i regioner og kommuner tilbydes efteruddannelse, så de bliver bedst muligt klædt på til at give følelsesmæssig støtte
  • At patientuddannelsen styrkes ved at tilknytte fagpersoner med særlig ekspertise inden for psykologi og pædagogik.
  • At sundhedslovens kriterier for henvisning til psykolog med tilskud udvides, så alle hjertepatienter med behov får adgang til psykologbehandling på linje med retten til behandling af deres fysiske lidelse.

Hjerteforeningens ekspert

Stig Brøndum
Stig Brøndum

Senior projektleder

Ekspertområder:

Rehabillitering

Læs mere

Fakta

  • 18 procent af de danske hjertepatienter har symptomer på angst, og 15 procent på depression, 1-1½ år efter deres diagnose (1).
  • Deprimerede hjertepatienter har sværere ved at passe godt på helbredet og overholde behandling end hjertepatienter uden depression (2-6).
  • Deprimerede hjertepatienter får flere komplikationer og dør tidligere end hjertepatienter uden depression, selvom de modtager optimal behandling for deres hjertesygdom (2-6).
  • Kun 71 procent af landets hospitaler og 31 procent af kommunerne underviser i alle anbefalede elementer på patientuddannelsen for hjertepatienter, herunder undervisning i de psykiske efterreaktioner (7).
  • 48 procent af de danske hjertepatienter har ikke på noget tidspunkt oplevet, at personalet har spurgt ind til, om de har haft følelsesmæssige problemer i forbindelse med deres hjertesygdom (1).
  • I 2018-19 screenede 72 procent af landets sygehuse patienter for depression i forbindelse med hjerterehabilitering (8).

Kilder

  1. Christiansen, N.S., Zinckernagel, L., Zwisler, A.D., Rod, M.H., Holmberg, T. ”Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats”. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2015.
  2. Meijer, A., Conradi, H.J., Bos, E.H., Thombs, B.D., van Melle, J.P., de Jonge, P. “Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research”. General Hospital Psychiatry, 2011, May-Jun; 33(3): 203-16.
  3. Lichtman, J.H., Froelicher, E.S., Blumenthal, J.A., Carney, R.M., Doering, L.V., Frasure-Smith, N., Freedland, K.E., Jaffe, A.S., Leifheit-Limson, E.C., Sheps, D.S., Vaccarino, V., Wulsin, L., American Heart Association Statistics Committee of the Council on Epidemiology and Prevention and the Council on Cardiovascular and Stroke Nursing. “Depression as a risk factor for poor prognosis among patients with acute coronary syndrome: systematic review and recommendations: a scientific statement from the American Heart Association”. Circulation, 2014, Mar 25; 129(12): 1350-69.
  4. Carney, R.M., Freedland, K.E., Steinmeyer, B., Blumenthal, J.A., Berkman, L.F., Watkins, L.L., Czajkowski, S.M., Burg, M.M., Jaffe, A.S. ”Depression and Five Year Survival Following Acute Myocardial Infarction”. J. Affect Disorders, 2008; 109(1-2): 133-138.
  5. De Jonge, P., Spijkerman, T.A., van den Brink, R.H.S, Ormel, J. ”Depression after myocardial infarction is a risk factor for declining health related quality of life and increased disability and cardiac complaints at 12 months”. Heart, 2006; 92(1): 32-39.
  6. Bauer, L.K., Caro, M.A., Beach, S.R., Mastromauro, C.A., Lenihan, E., Januzzi, J.L., Huffman, J.C. “Effects of Depression and Anxiety Improvement on Adherence to Medication and Health Behaviors in Recently Hospitalized Cardiac Patients”. Am J Cardiol, 2012; 109: 1266-1271.
  7. Rossau, H.K. NOTAT: “Patientuddannelse til hjertepatienter: En forundersøgelse med fokus på Region Midtjylland udarbejdet for Hjerteforeningen”. REHPA – Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Region Syddanmark og Syddansk Universitet, 2017.
  8. ”Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Årsrapport 2018”. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og styregruppen for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase

Nyttige dokumenter og links