Færdigretter og forarbejdet mad storhitter hos forbrugerne. Nogle af varerne indeholder rigtig meget sukker, salt og fedt – ingredienser, som i større mængder ikke er gode for hverken blodtryk eller hjerte. Men det er ikke kun lasagnen i plastbakken og det saltede kødpålæg, der kan få konsekvenser for helbreddet. Også nogle af de varer vi tror er sunde, kan gemme på meget sukker, fedt eller salt. På sigt kan det medvirke til hjerte-kar-sygdomme. Det understreger tre nye forskningsstudier.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Maven knurrer og kroppen værker efter en lang, travl dag.
Skal du bruge timer i køkkenet på at snitte gulerødder og skrælle kartofler til den hjemmelavede simreret? Eller skal du putte en plastbakke i mikroovnen og servere en rygende varm, færdiglavet lasagne på kun fire minutter?
Vælger du den sidste løsning, er du bestemt ikke den eneste. Basisvarer som grøntsager, kylling og friske krydderurter har fået hård konkurrence i supermarkedets indkøbskurv.
– Gennem de sidste mange år er indtaget af såkaldt ultraforarbejdet mad steget markant, forklarer ernæringsfaglig chefkonsulent Natasha Selberg fra Hjerteforeningen.
– I en travl hverdag bliver færdigretter og andet forarbejdet mad den hurtige og billige løsning – også selvom vi godt ved, at det ikke nødvendigvis er det sundeste valg.
Hun peger på, at vi i løbet af de sidste 40-50 år er gået fra at spise primært basisvarer som kartofler, grøntsager og kød til at spise stærkt processeret mad i større og større mængder. Typiske eksempler er fx sodavand, langtidsholdbare bageriprodukter, søde morgenmadsprodukter, færdiglavede gryderetter, sødede frugtyoghurter, pølser, kyllingenuggets, energibarer, færdige desserter og buddinger og noget lyst brød.
Særligt de såkaldte ultraforarbejde fødevarer har været i fokus.
– De ultraforarbejde fødevarer gennemgår flere industrielle processer under fremstillingen og indeholder ofte meget salt, sukker, tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. De er også ofte fattige på de fibre og næringsstoffer, der findes i friske eller meget lidt forarbejdede fødevarer som frugt og grøntsager, yoghurt og fuldkornsbrød, forklarer Natasha Selberg.
Det er altså fødevarer med et højt indhold af alt det, der i store mængder ikke et godt for hjertet og samtidig indeholder meget lidt af det, der gavner kroppens vigtigste organ.
Vær opmærksom på de hurtige, færdigpakkede løsninger
Der er ifølge Natasha Selberg ikke nok evidens til at kunne sige, at nogle af de ingredienser, der bliver brugt i de industrielt fremstillede madvarer som tilsætningsstoffer, er decideret skadelige for vores kroppe. Ofte er det indholdet af fedt, salt og sukker, der er problematisk.
– Vi skal som forbrugere også være særligt opmærksomme på de fødevarer, der bliver markedsført som “sukkerfri”, “plantebaseret” eller med “højt fiberindhold”. Disse fødevarer kan nemlig i nogle tilfælde skjule et højt indhold af fedt og/eller sukker.
Selvom mange af os tror, at færdiglavet mad som sandwicher, wraps, proteinbarer og fedtfattig yoghurt er bedre end junk food, afslører de nye undersøgelser, at de ofte er nogle af de allermest forarbejdede.
– Stærkt forarbejdet mad har været sat i sammenhæng med en højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom og været beskyldt for også at være en del af forklaringen på den voksende globale fedmeepidemi, fortæller Natasha Selberg.
Det er også hovedfokus i de tre nye forskningsstudier, der for nylig blev præsenteret for tusindvis af hjertelæger og -forskere på verdens største hjertekonference, hvor også Hjerteforeningen var repræsenteret.
Studierne fra tre forskellige universiteter viste sammenhænge mellem risikoen for at udvikle hjertesygdom og indtaget af ultraforarbejdede fødevarer. Herunder en af de helt store syndere og allermest populære krydderier, nemlig salt.
Bliv klogere på, hvad salt gør ved din krop
Ofte er disse varer blandt de allermest forarbejdede. Men det kan være svært at gennemskue, pointerer Hjerteforeningens ernæringsfaglige chefkonsulent, Natasha Selberg.
3 nye forskningsresultater støtter op
Det første af de tre nye studier har fulgt 10.000 kvinder i 15 år.
Forskere fra University of Sydney så, at kvinderne med den højeste andel af ultraforarbejdede fødevarer i deres diæt er 39 procent mere tilbøjelige til at udviklet forhøjet blodtryk end dem med det laveste.
– Et højt blodtryk øger risikoen for at udvikle en række alvorlige hjerte-kar-sygdomme, forklarer Natasha Selberg
Læs mere om, hvordan du holder dit blodtryk stabilt
Det andet studie fra universitet er en metaanalyse af mere end 325.000 mænd og kvinder. Analysen viser, at de, der spiser flest ultraforarbejdede fødevarer, er 24 procent mere tilbøjelige til såkaldte kardiovaskulære hændelser som hjerteanfald og stroke.
Øges det daglige indtag af ultraforarbejdede fødevarer med ti procent, forbindes det med en øget risiko for hjertesygdomme på seks procent. De, der spiste mindre end 15 procent ultraforarbejdede fødevarer ud af deres samlede kost, var i mindst risiko for hjerteproblemer.
Et tredje studie, som blev præsenteret på konferencen, har undersøgt, hvor negativ betydning et højt saltindtag kan have for hjertet.
Forskerne fra Kyungpook National University Hospital i Sydkorea brugte data fra mere end 500.000 personer i alderen 40-70 år mellem 2006 og 2010.
De, der aldrig selv tilføjede salt til måltider, var 18 procent mindre tilbøjelige til at udvikle atrieflimren, som er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse blandt voksne. Atrieflimren er forbundet med en fem gange større risiko for stroke.
Natasha Selberg forklarer, at nogle af de ultraforarbejdede madvarer ofte også indeholder meget salt. Salt påvirker vores blodtryk negativt, og generelt spiser 9 ud af 10 danskere for meget salt. Forarbejdede fødevarer som ost og pålæg samt færdigretter indeholder ofte meget salt og bidrager med en stor andel af det samlede daglig saltindtag.
Ultraforarbejdet mad får os til at spise mere
Tidligere studier har ifølge Natasha Selberg yderligere vist, at forsøgspersoner, der fik ultraforarbejdet mad i to uger, også spiste væsentlig flere kalorier, end når de spiste langt mindre forarbejdet mad.
I studier er eksempler på ultraforarbejde produkter fx cornflakes og færdigkager fra supermarkedet, færdige frostretter, pulversovs, toastbrød, ketchup, chips og kiks.
– Vi har en tendens til at overspise, hvis maden er industrielt forarbejdet. Færdigretter er oftest smagsoptimeret med en sammensætning af fedt, sødt og salt og med en konsistens, der ikke kræver så meget tyggearbejde. Det medvirker til et stort og hurtigt indtag. Maden er simpelthen sammensat på en måde, så vi spiser mere og hurtigere, forklarer Natasha Selberg.
– Forskningen bag er ganske interessant, fordi den peger på, at smagen af salt, sødt og fedt frister os til at spise mere. Og det er i høj grad her problemet ligger, og ikke kun indholdet af eksempelvis fedt og sukker, siger Natasha Selberg.
Undersøgelsen viste, at indtag af ultraforarbejdet mad fik forsøgspersonerne til at indtage 500 kalorier ekstra om dagen.
Forklaringen kan også være energitætheden af madvaren. Altså hvor mange kalorier der er i madvaren pr. gram.
Til eksempel indeholder pommes frites langt flere kalorier pr. gram end kogte kartofler. Problemet ligger derfor ifølge Hjerteforeningens ernæringsfaglige konsulent sandsynligvis ikke i, hvor meget en fødevare er forarbejdet, men at den forarbejdede mad er langt mere energitæt end den mindre forarbejdede og mindre energitætte mad.
– Forarbejdet mad indeholder generelt mange kalorier og få næringsstoffer. Og så har forarbejdet mad ofte et lavt mæthedsindeks, forklarer Natasha Selberg.
– Det vil sige, at forarbejdet mad mætter mindre pr. kalorie, og betyder, at du bliver hurtigere sulten igen.
Alt dette medvirker til et potentielt større indtag af mad, som på længere sigt gør, at det er sværere at holde en stabil vægt.
Er alt forarbejdet mad usundt?
Skal du så blot holde dig fra ultraforarbejdede fødevarer, hvis du vil leve sundt og undgå hjerte-kar-sygdom?
– Problemet er, at definitionen på ultraforarbejdet mad ikke er helt klar. Det dækker over alt fra kyllingenuggets til færdigsnittede grøntsager. Du kan ifølge Natasha Selberg godt leve sundt, uden at lave al din mad fra bunden. I stedet kan du gøre det nemmere for sig selv og vælge nogle madvarer, andre har skyllet, hakket og snittet og på den måde har tilberedt for dig.
– Det er selvfølgelig ikke sundt, hvis du tyr til de ultraforarbejdede produkter som kartoffelchips, masseproduceret og plastikpakket bagværk, kiks, søde morgenmadsprodukter, frostpizza, posesupper, pølser, kyllingenuggets, energibarer, læskedrikke og slik i store mængder. Men du kan efterhånden få mange sunde færdigretter og færdigsnittede salater. Så du kan i princippet sagtens leve udelukkende af forarbejdede fødevarer – og stadig leve sundt, lyder det fra Hjerteforeningens ernæringsfaglige konsulent.
