Ingredienser

  • 3 porrer
  • 4 fed hvidløg
  • 1 kg kartofler
  • 2 persillerødder eller
  • 300 g knoldselleri
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 laurbærblade
  • 4 timiankviste
  • ¼ liter madlavningsfløde 18 %
  • salt og peber
  • 8 skiver parmaskinke eller anden spegeskinke
  • 4 kviste timian, brug kun bladene
Tilbehør
  • 4 skiver hvedebrød

Tilberedning

Snit det hvide af porrerne i skiver. Pil hvidløgsfeddene og hak dem. Skræl kartofler og persillerødder og skær dem i mindre stykker.

Varm olien op i en tykbundet gryde og svits porrer og hvidløg heri, uden at det tager farve. Kom kartofler og persillerødder ved og tilsæt vand, så det lige dækker. Tilsæt laurbærblade og timian og lad det simre under låg i ca. 30 minutter.

Fjern laurbærblade og timiankviste og puréer suppen med en stavblender eller i en food-processor. Kom suppen tilbage i gryden og tilsæt fløden. Lad suppen koge op under omrøring – den brænder nemt på – og smag den til med salt og peber.

Fjern forsigtigt fedtkanten på skinken, læg skiverne i pres mellem 2 stykker bagepapir mellem 2 bageplader og bag dem i ovnen ved 150 grader i ca. 30 minutter

Server suppen rygende varm med skinkechips, et drys timianblade og hvedebrød.

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

3000kJ (710 kcal) fordelt på: Protein 13 % Kulhydrat 61 % Fedt 26 % (21 g)