Ingredienser

Kartoffel-pastinakmos
  • 800 g kartofler
  • 500 g pastinakker
  • 1 dl letmælk (cirka)
  • salt og peber
Rødbedesalat
  • 500 g rødbeder
  • 2 spsk vineeddike
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 æbler
  • salt og peber
  • 2 cm perberrod
  • 50 g kapersbær eller 2 spsk kapers
Karbonader
  • 500 g hakket svine- eller kalvekød, 6 % fedt
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og peber

Tilberedning

Kartoffel-pastinakmos
Skræl kartofler og pastinakker. Skær dem i grove stykker og kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra; men gem lidt af kogevandet. Mos kartofler og pastinakker med en kartoffelmoser eller et piskeris. Spæd mosen med kogevandet eller lun mælk og smag til med salt og peber.

Rødbedesalat
Rens rødbederne uden at ødelægge skrællen. Kog rødbederne møre i letsaltet vand i ca. 1 time. Skyl de kogte rødbeder under koldt vand og smut skrællen af. Skær rødbederne i skiver eller både.
Pisk vineddike og olie sammen og vend rødbederne i dressingen.
Skær æblerne i både og vend dem med rødbederne. Smag salaten til med salt og peber og drys med fintrevet peberrod og kapersbær.

Karbonader
Form kødet til 4 bøffer og hak et mønster med en kniv på begge sider. Brun karbonaderne i olien på begge sider. Krydr med salt og peber og steg karbonaderne endnu 3 minutter på hver side ved middel varme.

Servér karbonaderne med kartoffel-pastinakmos og rødbedesalat.

Frugt og grønt pr. person

315 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2641 kJ (629 kcal). Kulhydrat 81 g. Fedt 21 g, heraf mættet fedt 5 g

Ude og Hjemme, uge 6, 2012