Ingredienser

Pizzadej
  • 3 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk salt
  • 100 g grahamsmel
  • 200 g italiensk pizzamel
  • 200 g hvedemel
Topping
  • 750 g friske tomater
  • 200 g frisk babyspinat
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 125 g revet ost 20+
  • 75 g feta- eller salatost
  • 2 tsk oregano
  • salt og peber
  • 100 g rucola

Tilberedning

Pizzadej
Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt og rør først grahamsmel og dernæst pizzamel i dejen. Ælt hvedemel i dejen lidt ad gangen og ælt til dejen er sammenhængende, men stadig lidt fugtig.

Rul dejen ud, så den passer i størrelsen til en ildfast form, ca. 25 x 30 cm. Læg dejen i formen foret med bagepapir og lad den hæve, mens du tilbereder fyldet.

Topping
Skær tomaterne i både. Skyl spinaten og slyng den tør. Damp spinat med presset hvidløg i det vand som hænger ved spinaten, til den falder sammen.

Pensl pizzadejen med olivenolie og drys dejen med revet ost. Fordel tomater, spinat og smuldret fetaost over bunden. Krydr med oregano, salt og peber.

Bag pizzaen i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter. Servér pizzaen skåret i mindre stykker toppet med rucola.

Frugt og grønt pr. person

264 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2960 kJ (705 kcal). Kulhydrat 111 g. Fedt 19 g, heraf mættet fedt 7 g. Fuldkorn pr. person: 25 g

Ude og Hjemme, uge 34, 2012