Dette skal du vide om pulsen og dit hjerte

Din puls er et udtryk for, hvor mange gange dit hjerte slår i minuttet.

Så hvis dit hjerte slår 70 gange i minuttet, så er din puls 70.

Når dit hjerte slår, pumper det nemlig blod, der indeholder ilt og næringsstoffer, rundt i kroppen.

De skal sikre, at alle din krops celler får det, de har behov for.

Din puls kan variere

Din puls kan variere i styrke, hastighed og rytme.

Når dit hjerte pumper blod ud i kroppen, kan din puls mærkes som en rytme eller banken på bestemte steder på kroppen, hvor dine arterier ligger tæt på huden.

Hvor tydelig din puls mærkes, afhænger af den mængde blod, der pumpes ud i din krop ved hvert hjerteslag.

Så jo mere blod der pumpes ud, desto kraftigere kan din puls føles.

Pulsens hastighed varierer konstant, alt efter din krops behov for ilt.

Når du er i bevægelse, stiger dine musklers iltbehov, og det får dit hjerte til at slå hurtigere.

Derfor er din puls som udgangspunkt højere, når du er aktiv, end når du er i hvile.

Pulsens rytme er hjerterytmen, som kan variere fra person til person.

Men en normal hjerterytme, der også kaldes for sinusrytme, har en regelmæssig rytme med jævne mellemrum mellem hvert hjerteslag.

Hvad kan påvirke pulsen?

Der er mange faktorer der kan spille ind på pulsens hastighed.

• Koffeinholdige drikke som kaffe og the kan få pulsen til at stige.
• Det samme kan energidrikke, da de har et meget højt indhold af koffein.
• Alkohol kan få pulsen til at stige.
• Rygning får pulsen til at stige, da indtagelsen af nikotin og kulilte gør, at hjertet må arbejde hårdere for at få den samme mængde ilt ud til kroppens celler, som hos folk der ikke ryger.
• Influenza og forkølelse kan få pulsen til at stige, da kroppen arbejder hårdere for at bekæmpe sygdommen.
• Følelsesmæssig påvirkning får pulsen til at stige. Hvis vi bliver forskrækkede, bange eller stressede, aktiveres kroppens alarmberedskab. Det øger kroppens iltbehov og får pulsen til at stige, selvom vi sidder stille.

Medicin kan også påvirke pulsens hastighed. Der findes medicin, som sænker pulsen, og så er der medicin, som har den bivirkning, at det kan få pulsen til at stige. I de fleste tilfælde er der tale om en kortvarig stigning, der ikke skader hjertet.

Hvornår er min puls for høj eller for lav?

Da pulsen varierer konstant – afhængig af fysisk aktivitet og følelsesmæssig tilstand – er det vigtigt at måle den i hvile.

En normal puls målt i hvile, ligger på mellem 60-100 slag i minuttet.

Hvis pulsen vedvarende ligger over 100 slag i minuttet i hvile, så har man takykardi, som betyder hurtig puls.

Der kan være forskellige årsager til, at man har en hurtig puls i hvile, og det behøver ikke skyldes sygdom.

En hurtig puls i hvile kan give symptomer som:

• Hjertebanken
• Trykken, uro og sitren i brystet
• Åndenød
• Svimmelhed
• Mathed

Hvis du gentagne gange oplever hurtig puls over 100, som varer i flere minutter, bør du kontakte din læge.

Hvis du bliver svært utilpas, mens du oplever at have hurtig puls, bør du ringe 1-1-2.

Er pulsen under 50, kaldes det for bradykardi, som betyder langsom puls.

Der er mange, der har en langsom puls i hvile, uden det er skadeligt for hjertet. En langsom puls i hvile ses bl.a. hos personer, der træner meget.

Men det kan også skyldes medicinpåvirkning eller sygdom i hjertets elektriske system, og man bør derfor reagere, hvis man samtidig oplever symptomer.

Symptomer på langsom puls kan være:

• Træthed
• Mathed
• Åndenød
• Svimmelhed
• Sortnen for øjnene
• Besvimelse

Hvis du oplever perioder med lav puls og symptomer, bør du kontakte din læge eller ringe 1-1-2.

Sådan mærker du din puls

For at måle din hvilepuls, skal du ligge i ca. 10 minutter og hvile.

Du må ikke ryge eller drikke kaffe, mens du venter, da det kan øge pulsens hastighed.

1. Lad din hånd hvile med håndfladen opad og din albue let bøjet.
2. Med den anden hånd sætter du din pege- og langfinger på håndleddet ved roden af tommelfingeren. Pres let, til du mærker en pulserende fornemmelse på dine fingerspidser. Det kan være nødvendigt at flytte fingrene lidt for at finde pulsen.
3. Mærk efter, om pulsen føles regelmæssig, det vil sige, om der er lige langt mellem hvert slag.
4. Brug et ur med sekundviser, og tæl antal slag i et minut – så har du din puls.

Når du mærker din puls, så skal du mærke, om den er regelmæssig – om den føles rytmisk med lige lang pause mellem hvert slag.

Hvis pulsen føles uregelmæssig, og slagene føles mere tilfældige i det minut, du måler pulsen, så bør du kontakte din læge.

Hvorfor er det sundt at få pulsen op med træning?

Hjertet er en muskel, der ligesom alle andre muskler i kroppen har brug for træning for at fungere bedst muligt.

Træning styrker hjertet og får det til at arbejde mere effektivt, så det bliver bedre til at pumpe blod rundt i kroppen.

Når pulsen stiger, er det et tegn på, at musklerne har brug for øget tilførsel af ilt og næringsstoffer.

Hjertet begynder derfor at slå hurtigere for at pumpe blodet hurtigere rundt i kroppen, så ilt og næringsstoffer kan blive transporteret via blodet ud til muskler og organer.

Hvad er maksimalpuls?

Maksimalpuls er et udtryk for den absolut højeste mængde pulsslag, dit hjerte kan præstere i minuttet.

Maksimalpulsen anslås ofte til 220 minus alder.

Er du 45 år vil din makspuls altså være 220 – 45 = 175 slag/min.

Der er dog en stor biologisk variation på op til ± 20 slag.

Hvad er hvilepuls?

Hvilepulsen er din hjertefrekvens i hvile.

Hvilepulsen måles bedst om morgenen, inden man stiger ud af sengen. Den skal måles i vågentilstand.

Måler man den senere på dagen, skal man ligge i 10 minutter, inden pulsen måles.

Hvilepulsen fortæller dig, hvor god form du er i. Jo lavere hvilepuls, jo bedre kondition.

Den gennemsnitlige hvilepuls for mænd er ca. 60-80 slag pr. minut og for kvinder 70-90.

Det er normalt, at folk i dårlig kondition har en høj hvilepuls. Sportsfolk i god form ligger typisk på en hvilepuls omkring 50-60 slag pr. minut.

Er du i rigtig god form, kan pulsen komme ned på omkring 40-50 slag per min.

Du vil hurtigt kunne se en udvikling, hvis du er ude af form og begynder på et træningsprogram. Hvilepulsen falder hurtigt – specielt i starten.

Hvilepulsen fortæller også om dit restitutionsniveau. Ved sygdom eller ved træthed stiger hvilepulsen.

Hvis du får medicin af typen betablokkere, bliver din makspuls holdt lavere end sædvanligt.

Det vil derfor være sværere at bruge pulsen som udtryk for arbejdsbelastning. I stedet kan du bruge den såkaldte Borg-skala.

Vil du have pulsen op og styrke dit hjerte?

Er du blevet nysgerrig efter mere viden om puls, kondition og træning, kan du læse mere her.

Du kan også blive inspireret til din træning på denne side, eller undersøge, om Hjerteforeningens gratis GÅ MED-tilbud kunne være hyggeligt og interessant for dig.

Her handler det om at få motion og frisk luft, men også i høj grad om social hygge og samvær.