Langsom hjerterytme kan være en normal tilstand, en sygdom i hjertets ledningssystem, en følge af andre hjertesygdomme og visse typer medicin eller en tilstand, der kommer med alderen, når det elektriske system i hjertet bliver slidt. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling.
Årsager
Bradykardi defineres som under 50 hjerteslag pr. minut.
Der kan være flere forskellige årsager til langsom hjerterytme. En stor gruppe raske mennesker har langsom hjerterytme uden at være syge. Det drejer sig særligt om personer, der har trænet meget og derfor har en god kondition og en lav hvilepuls.
Langsom hjerterytme kan også skyldes sygdom i hjertets ledningssystem. Her vil de elektriske impulser i hjertet enten hæmmes, så pulsen falder eller afbrydes, så der kommer pause i hjerterytmen. Ved langsom puls kan hjerterytmen falde til under 40 slag i minuttet, og ved pauser holder hjertet op med at slå i et par sekunder.
Langsom hjerterytme kan være relateret til sinusknuden som en tilstand, der kaldes ”syg sinusknude-syndrom”. Den kan også være relateret til AV-knuden som en tilstand, der kaldes ”AV-blok”.
Medicin som beta-blokkere og calciumblokkere er også en hyppig årsag til bradykardi.
Symptomer
De typiske symptomer på langsom hjerterytme er:
- Træthed
- Mathed
- Åndenød
- Svimmelhed
- Sortnen for øjnene
- Besvimelse
Kontakt din læge, eller ring 1-1-2, hvis du oplever symptomer.
Undersøgelser
Hvis du får konstateret langsom hjerterytme, vil du få lavet et elektrokardiogram (EKG). Lægen vil her overvåge din hjerterytme og hjertets elektriske impulser.
Hvis du har anfald en gang imellem, kan du få overvåget din hjerterytme med en Holter-monitor. Det er et apparat, der bliver sat på din brystkasse, som registrerer alle hjerteslag i op til tre døgn.
Hvis du har anfald en gang om ugen eller mindre, kan du få overvåget din hjerterytme med en R-test eller en event recorder. De optager kun, når der er forstyrrelser i din hjerterytme. Du kan også aktivere dem, hvis du føler dig utilpas.
Hvis du kun oplever meget sjældne anfald, kan du få opereret en lille overvågningsenhed ind under huden ved brystbenet. Den optager kun, når der er forstyrrelser i din hjerterytme.
Behandling
Din behandling for langsom hjerterytme kan bestå i at få indopereret en pacemaker. Tager du i forvejen rytmeregulerende medicin, vil du som regel blive bedt om at holde pause. Hermed kan lægen vurdere, om der fortsat er brug for en pacemaker, når du ikke længere får medicin.
Livet efter bradykardi
Det er sundt for dig at være fysisk aktiv som en del af livet efter en hjerte-kar-sygdom, ligesom sunde kostvaner er en vigtig del af dit liv med hjertesygdommen.
Motion
Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.
Kost
Spis sund mad som hjertepatient for at forbedre dit sygdomsforløb. Sund og varieret mad kan være med til at sænke et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal.
Sund mad kan have en positiv effekt hos patienter der skal passe på overvægt eller hjælpe ved et ikke planlagt vægttab pga. fx sygdom. Sund mad for hjertet kan samtidig give mere energi og overskud.
Rygning
Hvis du ryger, har det en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt, at du er røgfri og undgår passiv rygning, når du har en hjerte-kar-sygdom.
Ofte stillede spørgsmål om langsom hjerterytme
Hvorfor slår mit hjerte langsomt?
Hjertet kan slå langsomt af flere grunde. Hos nogle er det helt normalt, fx hos personer i god fysisk form eller under søvn, hvor kroppens behov for blod og ilt er mindre. Hos andre skyldes det en forstyrrelse i hjertets elektriske ledningssystem.
Normalt dannes hjertets elektriske impulser i sinusknuden. Impulserne ledes gennem forkamrene til AV-knuden, hvor de kort forsinkes, før de ledes videre gennem hjertets ledningssystem til hjertekamrene. Her udløser impulserne en sammentrækning af hjertemusklen, så blodet pumpes ud i kroppen.
Ved langsom hjerterytme dannes de elektriske impulser enten langsommere end normalt i sinusknuden, eller også ledes de langsommere gennem hjertets ledningssystem. Det kan blandt andet skyldes aldersforandringer, arvæv efter hjertesygdom eller andre sygdomme.
Langsom hjerterytme kan også skyldes forhold uden for selve hjertet. Visse typer hjerte- og blodtryksmedicin kan nedsætte pulsen. Andre årsager kan være lavt stofskifte, søvnapnø eller forstyrrelser i kroppens saltbalance, som kan påvirke hjertets elektriske aktivitet.
Hvornår er bradykardi farligt?
Bradykardi, langsom hjerterytme, er ikke nødvendigvis farlig. Hos nogle mennesker er det helt normalt og okay, og det giver ingen symptomer.
Bradykardi kan dog være et problem og blive farlig, hvis den langsomme hjerterytme betyder, at hjertet ikke pumper tilstrækkeligt blod rundt i kroppen. Det kan ske, hvis impulserne i hjertets elektriske system dannes meget langsomt, eller hvis de ikke ledes normalt videre fra forkamrene til hjertekamrene.
Når kroppen ikke får nok blod og ilt, kan man få symptomer som svimmelhed, sortnen for øjnene, besvimelse, udtalt træthed, åndenød eller brystsmerter. Det afhænger derfor ikke kun af, hvor langsom rytmen er, men også af om man har symptomer, og hvad årsagen til den langsomme hjerterytme er.
En langsom hjerterymte bør vurderes af en læge, hvis den er nyopstået, meget langsom, eller hvis den ledsages af symptomer. Ved besvimelse, brystsmerter, svær åndenød eller påvirket almentilstand bør man søge akut hjælp.
Er en puls på 45 for lav?
En puls på 45 betyder, at hjertet slår 45 gange i minuttet. Det kan være normalt som hvilepuls, især hvis du er i god fysisk form eller måler pulsen under søvn eller afslapning. Pulsen kan dog være for lav, hvis den ikke passer til kroppens behov — for eksempel hvis den ikke stiger ved aktivitet, eller hvis du oplever svimmelhed, åndenød, udtalt træthed, sortnen for øjnene eller besvimelse. Hvis pulsen er nyopstået lav, usædvanlig for dig eller ledsaget af symptomer, bør du kontakte din læge. Ved besvimelse, brystsmerter eller svær åndenød bør du søge akut hjælp.
Hvordan føles bradykardi?
Nogle mærker ikke at have en langsom hjerterytme og har ingen symptomer. Andre kan få symptomer, hvis hjerterytmen er så langsom, at der ikke pumpes nok blod og ilt rundt i kroppen.
Det kan føles som svimmelhed, mathed, usædvanlig træthed, åndenød eller nedsat fysisk ydeevne. Nogle oplever også sortnen for øjnene eller besvimelse. Symptomerne kan især vise sig ved aktivitet, hvor pulsen normalt skal stige, fordi kroppen har brug for mere blod og ilt.
Man kan selv måle sin puls, fx i hvile og eventuelt i forbindelse med aktivitet. Det vigtigste er ikke kun selve pulstallet, men også om pulsen er usædvanlig for dig, om den passer til situationen, og om du har symptomer. Hvis du har langsom puls og samtidig bliver svimmel, meget træt, forpustet eller besvimer, bør du kontakte læge. Ved besvimelse, brystsmerter eller svær åndenød bør du søge akut hjælp.
Hvilke symptomer kan være tegn på, at hjertet ikke får ilt nok?
Hvis hjertemusklen ikke får nok ilt, kan det give trykken, smerter eller ubehag i brystet. Det kan føles, som om noget strammer, klemmer eller presser bag brystbenet. Smerterne kan stråle ud i armene, halsen, kæben, ryggen eller maven. Nogle får også åndenød, kvalme, svimmelhed, klamsved, mathed eller en stærk følelse af uro. Symptomerne kan komme ved fysisk aktivitet eller psykisk belastning og aftage i hvile, men de kan også opstå pludseligt og opstå i hvile.
Ved langsom hjerterytme er brystsmerter ikke det mest typiske symptom, men trykken eller smerter i brystet sammen med langsom puls bør vurderes hurtigt, da det kan være tegn på, at hjertet er belastet eller ikke får tilstrækkeligt blod og ilt.
Hvis trykken eller smerter i brystet varer ved i flere minutter, opstår i hvile eller ledsages af åndenød, klamsved, kvalme, besvimelse eller svær utilpashed, bør man straks ringe 1-1-2.
Ordforklaringer
Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.
- Bradykardi kaldes også for langsom hjerterytme.
- Elektrokardiogram kaldes også for hjertekardiogram og forkortes EKG.
Ved du, hvad der gør dit hjerte sundt?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Hjertet kalder på dig
Hver 2. dansker bliver ramt af hjertesygdom.
Med din støtte kan vi styrke forskning, forebyggelse og hjælp til dem, der lever med hjertesygdom tæt på.
Sammen kan vi redde liv – og give flere mulighed for et hjertesundt liv.
Støt i dag og red liv