Bradykardi (langsom hjerterytme)

Bradykardi er langsom hjerterytme, der enten skyldes god kondition eller sygdom i hjertets ledningssystem.

Langsom hjerterytme kan være en normal tilstand, en sygdom i hjertets ledningssystem, en følge af andre hjertesygdomme og visse typer medicin eller en tilstand, der kommer med alderen, når det elektriske system i hjertet bliver slidt. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for effektiv behandling.

 

Årsager

Der kan være flere forskellige årsager til langsom hjerterytme. En stor gruppe raske mennesker har langsom hjerterytme uden af være syge. Det drejer sig særligt om personer, der har trænet meget, og derfor har en god kondition og en lav hvilepuls.

Langsom hjerterytme kan også skyldes sygdom i hjertets ledningssystem. Her vil de elektriske impulser i hjertet enten hæmmes, så pulsen falder eller afbrydes, så der kommer pause i hjerterytmen. Ved langsom puls kan hjerterytmen falde til under 40 slag i minuttet, og ved pauser holder hjertet op med at slå i et par sekunder.

Langsom hjerterytme kan være relateret til sinusknuden som en tilstand, der kaldes ”syg sinusknude syndrom”. Den kan også være relateret til AV-knuden som en tilstand, der kaldes ”AV-blok”.

 

Symptomer

De typiske symptomer på langsom hjerterytme er:

  • Træthed
  • Mathed
  • Åndenød
  • Svimmelhed
  • Sortnen for øjnene
  • Besvimelse

 

Kontakt din læge, eller ring 1-1-2, hvis du oplever symptomer.

 

Undersøgelser

Hvis du får konstateret langsom hjerterytme, vil du få lavet et elektrokardiogram (EKG). Lægen vil her overvåge din hjerterytme og hjertets elektriske impulser.

Hvis du har anfald en gang imellem, kan du få overvåget din hjerterytme med en Holter-monitor. Det er et apparat, der bliver sat på din brystkasse, som registrerer alle hjerteslag i op til to døgn.

Hvis du har anfald en gang om ugen eller mindre, kan du få overvåget din hjerterytme med en R-test eller en event recorder. De optager kun, når der er forstyrrelser i din hjerterytme. Du kan også aktivere dem, hvis du føler dig utilpas.

Hvis du kun oplever meget sjældne anfald, kan du få opereret en lille overvågningsenhed ind under huden ved brystbenet. Den optager kun, når der er forstyrrelser i din hjerterytme.

 

Behandling

Din behandling for langsom hjerterytme kan bestå i at få indopereret en pacemaker. Tager du i forvejen rytmeregulerende medicin, vil du som regel blive bedt om at holde pause. Hermed kan lægen vurdere, om der fortsat er brug for en pacemaker, når du ikke længere får medicin.

 

Livet efter Bradykardi


Må jeg motionere?

Motion er vigtigt i behandlingen af næsten alle hjerte-kar-sygdomme. Når dit hjerte er veltrænet, har det lettere ved at klare belastninger. Præcis som andre muskler i din krop. Er du i form, er mange ting lettere i hverdagen. Og det giver dig livskvalitet og velvære.

Motion er godt for din sundhed på mange måder. Og kan forebygge hjertesygdom. Så snart din læge har sagt ok for motion og træning, kan du gå i gang. Alt efter dit forløb og fysisk form vil det være godt at starte med gåture. Gerne op til 30 minutter dagligt. Er du ikke vant til at lave motion, er det vigtigt at starte roligt.

Der er normalt ikke begrænsninger for, hvor meget du må presse dit hjerte. Hvis der er begrænsninger for dig i forhold til træning, giver hospitalet dig besked om det. Sørg dog altid for at varme op og ned.

Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med eller vender tilbage til et fysisk aktivt liv? Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.

>> Få råd og guides til motion på vores motions-hjemmeside

 

Spist sundt og hjertevenligt
Sund mad giver dig ikke bare energi. Kost spiller en stor rolle i at leve sundt og hjertevenligt. Få råd til at købe, lave og spise sund mad.

Få inspiration under Spis sundt 

 

Ordforklaringer

Her en oversigt over betegnelser, som ofte bliver brugt som lægefaglige udtryk eller forkortelser.

  • Bradykardi kaldes også for langsom hjerterytme.
  • Elektrokardiogram kaldes også for hjertekardiogram og forkortes EKG.