Hvis du lider af atrieflimren, er der især to faktorer i dit liv, du skal være særligt opmærksom på. Den ene skal du have meget af, den anden skal du begrænse.

Kan det lade sig gøre at mindske din atrieflimren?

Det vil vi prøve at give et svar på i denne artikel.

Hvis du kender fornemmelsen af atrieflimren, så oplever du til tider symptomer som:

  • Hjertebanken eller hurtig og uregelmæssig puls
  • Hyppig åndenød, træthed eller svimmelhed
  • Smerter i brystet
  • En følelse af uro eller angst.

Og du er absolut ikke den eneste.

Nyere studier anslår, at helt op mod en tredjedel af alle personer udvikler en eller anden form for hjerterytmeforstyrrelse, efter at de er fyldt 55 år.

Og atrieflimren er verdens mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse.

I Danmark har ca. 140.000 danskere atrieflimren, og flere end 20.000 danskere får diagnosen hvert år.


Der er endnu ledige pladser til vores næste webinarer om atrieflimren. Klik på billedet, og tilmeld dig.


Hvad er atrieflimren?

Atrieflimren – ofte også kaldet atrieflagren eller forkammerflimmer – er en hyppig rytmeforstyrrelse i hjertet.

Det er en kronisk sygdom, der forekommer lejlighedsvist i starten, men som oftest med tiden bliver permanent.

Atrieflimren opleves ofte som en generende uro i brystkassen, åndenød og hjertebanken, men kan være en meget forskellig oplevelse fra person til person.

Der er mange grader af hjertesygdommen, og hyppigheden af anfald kan også variere stærkt.

Nogle mærker nærmest ikke atrieflimren, selv om de faktisk har det.

Andre bliver stærkt generet af ubehagelige anfald, hvor pulsen galopperer, og de får kraftig åndenød.

Hvordan behandles atrieflimren?

Behandling af atrieflimren kan bestå af:

  • Forskellige typer medicin
  • Elektrisk stødbehandling
  • Operation (kaldet brændebehandling eller ablation).

Behandlingen består både i at regulere hjerterytmen og i mange tilfælde også af blodfortyndende medicin.

Det anvendes for at reducere den risiko for blodpropper i hjernen, der øges ved atrieflimren.

Hvad er årsagerne til atrieflimren?

Der kan være mange årsager til, at du får atrieflimren.

Høj alder og alle typer hjertesygdomme er blandt de største risikofaktorer.

Herudover kan atrieflimren også skyldes:

  • Forhøjet blodtryk
  • Forhøjet stofskifte
  • Overvægt
  • Diabetes
  • Søvnapnø.

Desuden har mænd ca. tre gange så stor risiko for at udvikle atrieflimren som kvinder.

Kan du selv mindske din atrieflimren?

Det er der noget, der tyder på, ja.

Men det er vigtigt at understrege, at vi her taler om potentielt at mindske din atrieflimren.

Selv om du følger nedenstående råd, er der ikke garanti for, at din atrieflimren vil mindskes.

Du vil dog forbedre dine chancer.

Et nyere studie har nemlig påvist, at der især er én faktor, der kan reducere hyppigheden og graden af dine anfald af atrieflimren.

Det er din motion.

Et australsk studie har fulgt 120 tilfældigt udvalgte patienter med atrieflimren over en seksmåneders periode.

Deltagerne havde en gennemsnitlig alder på 65 år, og 43 procent var kvinder.

Halvdelen af deltagerne fulgte deres normale behandling mod atrieflimren.

Den anden halvdel fik mere sved på panden.

De gennemførte ugentlig aerob træning (konditionstræning) under opsyn af en træner, ligesom de også skulle følge et motionsprogram alene.

Målet var at nå op på 3,5 timers motion om ugen i løbet af det halve år.

Deltagernes personlige motionsprogram fokuserede på moderat motion, såsom cykling, svømning og gåture.

Under sessionerne med træner blev der gået mere til vaflerne med fokus på høj intensitet i træningen.

Bør få mindst 3,5 timers motion om ugen

Et år efter studiets start gjorde forskerne status og tjekkede deltagerne for tilbagevendende atrieflimren.

Tilbagevendende atrieflimren blev defineret som:

  • Anfald, der varede over 30 sekunder
  • Tilfælde af operation (ablation)
  • Medicinsk behandling.

Efter 12 måneder var raten for tilbagevendende atrieflimren signifikant lavere i motionsgruppen (60 procent), sammenlignet med normalgruppen (80 procent).

Helt enkelt viser det, at et større antal patienter i motionsgruppen kunne opretholde en normal hjerterytme uden behov for operation eller medicin, forklarede forskeren bag studiet, dr. Adrian Elliott fra University of Adelaide.

Patienterne i motionsgruppen oplevede også en markant reduktion med hensyn til graden af symptomer på atrieflimren i forhold til normalgruppen.

Vores studie beviser, at konditionstræning bør være en del af behandlingen af patienter med atrieflimren. Og at patienter bør bestræbe sig på at få mindst 3,5 timers motion om ugen, hvoraf en del bør være med høj intensitet, konkluderede Arian Elliott.

Begræns eller afstå helt fra alkohol

Vi lovede dig to gode råd til at mindske din atrieflimren.

Her kommer det andet:

Pas på med alkohol.

Når du har atrieflimren, bør du være ekstra opmærksom på dit alkoholindtag.

Der er en sammenhæng mellem et stort forbrug af alkohol og anfald af atrieflimren.

Mærker du, at alkohol kan provokere din atrieflimren, bør du begrænse alkoholindtaget yderligere.

Tommelfingerreglen er maksimalt 3 genstande på én gang, men nogle tåler langt mindre.

Hvis alkohol ikke fremprovokerer atrieflimren, kan du godt nyde alkohol ved lejlighed.

Men har du atrieflimren, så anbefales det, at du begrænser indtaget til maksimalt 8 genstande om ugen.

Det gælder for både mænd og kvinder.

Alkohol kan være en udløser

Noget tyder endda på, at alkohol kan være én af de største triggere af anfald af atrieflimren.

Et amerikansk studie med 446 deltagere undersøgte over ti uger en lang række faktorer, som deltagerne selv identificerede som udløsere af deres atrieflimren:

  • Alkohol
  • Koffein
  • Søvnmangel
  • Fysisk aktivitet.

I mindre grad også:

  • Dehydrering
  • At ligge på venstre side
  • Store måltider
  • Meget kolde eller meget varme drikke.

Deltagerne skulle fuldstændigt afstå fra deres personlige, typiske triggere i enuges blokke i de første seks uger af testperioden.

Og herefter så vidt muligt ændre livsstil de sidste fire uger af testperioden.

Sammenligner man alle de målte triggere, var det kun deltagere, der helt afstod fra alkohol, som oplevede færre anfald af atrieflimren end normalt.

Din kost og vægt er også vigtig

Det er vigtigt også at understrege, at motion og alkoholforbrug ikke er de eneste to faktorer, der kan medvirke til at mindske din atrieflimren.

Lige så vigtigt er det, at du tænker på det, du putter i munden.

En hjertesund kost kan kraftigt forbedre dit helbred og mindske risikoen for anfald af atrieflimren.

Desuden kan vægttab spille en rolle.

I Dansk Cardiologisk Selskabs behandlingsvejledning for atrieflimren anbefales det fx, at et vægttab på 10 procent spiller en stor rolle for bedring af anfald af atrieflimren.

Endnu en god grund til at følge en hjertesund kost og eventuelt indrette dine måltider efter de 7 kostråd.

Vil du vide mere?

I Hjerteforeningen har vi samlet en masse viden og råd om atrieflimren til dig.

Her på denne side kan du læse mere om hjertesygdommen.

Vi har også produceret podcasts om emnet, ligesom du kan gense et af vores populære webinarer om atrieflimren, lige når du har lyst.

Endelig har vi på denne side samlet en lang række gode råd til dig, der ønsker at leve sundere og dermed mindske risikoen for atrieflimren.