Angst efter ICD

Angst er en af de mest almindelige psykologiske reaktioner hos mennesker, som får stillet en diagnose på en alvorlig kronisk sygdom. På Hjerteforeningens rådgivning, Hjertelinjen, har der været mange henvendelser fra både hjertepatienter og raske unge mennesker oven på Christian Eriksen-hændelsen i Parken forrige lørdag.

Psykolog Sidsel Grove fra Hjerteforeningens faste rådgivningsteam snakker med nogle af de hårdest ramte, hvad angår angst i forbindelse med hjertestop og ICD.

Truet på livet
Vi har alle et indbygget alarmberedskab, som bliver aktiveret, når vi føler os truet. Et hjertestop er jo netop en trussel på livet, og derfor er det ifølge Sidsel Grove også en helt naturlig reaktion at blive overvældet af angst i tiden efter et hjertestop.

– De fleste oplever, at angsten aftager, i takt med at de ved egen og pårørendes hjælp vænner sig til deres nye livssituation. Der er dog en gruppe, som udvikler længerevarende angst, depression eller posttraumatisk stress på baggrund af oplevelsen, forklarer Sidsel Grove.

Omkring 20 procent af de personer, der får en ICD, udvikler efterfølgende angst eller depression. Det er derfor vigtigt at opsøge professionel støtte, hvis man oplever længerevarende psykiske symptomer som angst eller nedtrykthed.

Reaktionerne er forskellige
Nogle hjertepatienter oplever en psykologisk krise efter at have fået en ICD. Krisen handler især om sygdommen – altså den medicinske baggrund for, at man har fået sin ICD. Det er dog meget forskelligt, hvordan hjertepatienter oplever det at have en ICD. Nogle synes, at det er trygt, og oplever det som en slags ”livsforsikring”. Andre har svært ved at forlige sig med tanken om at skulle have en hjertestarter indopereret i kroppen.

– Hvordan man oplever at leve med en ICD, afhænger af mange ting. Fx hvor alvorlig hjerte-kar-sygdommen er, ens personlighed og de muligheder, man har for leve det liv, man gerne vil. Derfor er det også meget individuelt, hvad man har behov for af støtte efterfølgende. Forskningen tyder dog på, at der er nogle, som er i højere risiko for at udvikle angst eller depression i tiden efter at have fået en ICD.

Læs evt. artiklen om den avancerede pacemaker ICD her

Unge med angst
Den forskning, der findes på området, tyder på, at det især er de lidt yngre patienter, der er i risiko for at udvikle angst og depression.

– Når man er yngre, har man generelt en mere aktiv livsstil, og man kan derfor føle, at sygdommen sætter begrænsninger for det liv, man gerne vil leve. Oven i det har unge ofte ikke nogen i deres omgangskreds, som er kronisk syge, som de kan relatere til og spejle sig i. Derfor kan yngre hjertepatienter opleve at stå meget alene med deres situation, forklarer Sidsel Grove.

På Hjertelinjen oplever man også, at helt raske unge mennesker ringer ind med angstlignende symptomer – normalt ikke en målgruppe, man forventer at møde i rådgivningen. Oven på hændelsen i Parken og det store fokus på hjertestop og ICD, der efterfølgende har været i medierne, kommer det derfor ikke som en stor overraskelse for rådgiverne.

– For mange var det en voldsom oplevelse at være vidne til Christian Eriksens hjertestop. Det at blive konfronteret med livets sårbarhed på denne måde sætter naturligt nogle nye tanker i gang hos mange mennesker. Hvis man samtidig ved, at der er noget hjertesygdom i ens egen familie, kan det give spørgsmål om egen risiko for at opleve noget lignende, forklarer Hjertelinjens psykolog.

Er man er bekymret for, om man selv er i risiko, er det ifølge Sidsel Grove godt at søge rådgivning og afklaring, da sådanne bekymringer hurtigt kan fylde meget – og ofte unødvendigt. For hjerte-kar-sygdom rammer oftest ældre mennesker.

– Der er mange, der lever med en ICD, og angsten er selvfølgelig også noget, ældre patienter oplever. Den krise, som et hjertestop eller konstateringen af en alvorlig sygdom kan bringe et menneske i, har ingen aldersbegrænsning. Uanset om man er ung eller gammel, er der behov for ekstra opmærksomhed på de psykiske reaktioner i tiden efter en ICD-operation.

Hverdagsliv med en ICD

Nogle af de mest almindelige spørgsmål, som rådgivningen bliver stillet af ICD-patienter, handler om helt praktiske, hverdagsmæssige udfordringer, såsom:

Hvordan forholder jeg mig, når jeg skal ud og købe ind?

Kan jeg rejse med det her apparat i kroppen?

Hvordan påvirker mobiltelefon og andet IT-udstyr min ICD?

Har du spørgsmål om din eller pårørendes ICD, så ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00

Har du brug for at snakke med en patient- eller pårørendestøtte, så klik her