QUIZ: Ved du, hvor stor en forskel mindre pakker og portioner gør for hjertesundheden?

Gennem de sidste 30-40 år er pakke- og portionsstørrelserne vokset og vokset år for år, uden at vi rigtig har lagt mærke til det. En standardsodavand var i 1970’erne eksempelvis på 25 cl (centiliter) og i 1980’erne på 50 cl, og i 1990’erne kom énlitersflasken til. Og ti år senere kom så tolitersflasken. Stigende pakke- og portionsstørrelser har påvirket, hvor store mængder vi danskere indtager af mad og drikkevarer.

Hjerteforeningen deltager derfor i partnerskabet ”Ja tak, lidt mindre”, som Rådet for Sund Mad står bag. I partnerskabet arbejder Hjerteforeningen sammen med en række partnere for at vende udviklingen med de tiltagende portionsstørrelser. Partnerskabet er ét ud af flere, som Hjerteforeningen indgår i for at forbedre danskernes hjertesundhed på samfundsniveau, da vores sundhed påvirkes af de rammer og det madmiljø, der omgiver os. Ernæringsfaglig seniorkonsulent i Hjerteforeningen Natasha Selbergs arbejde handler derfor om at få skabt sundere madmiljøer og rammer, der gør det sunde valg til det lette valg til gavn for hjertesundheden.

– Vi ved, at større portioner fører til ubevidst overspisning. Men vi ved også, at det virker, hvis vi reducerer pakke- og portionsstørrelser, siger Natasha Selberg og understreger, at reducering af portionsstørrelser derfor er et af flere relevante tiltag for at forebygge overvægt og forbedre hjertesundheden.

Lille reduktion giver stor besparelse

Selv en lille reduktion på omkring 10 procent betyder noget – så drikker eller spiser du kun en tiendedel mindre, gør du en forskel for din egen sundhed.

Du får her to gode eksempler på, hvor stor forskel en lille reduktion gør:

• Hvis en cola eksempelvis blev downsizet (engelsk for ’gjort mindre’, red.) fra 50 cl til 37,5 cl, ville det betyde op til et halvt kilo mindre på vægten, hvis man en gang om ugen drikker sodavanden på 37,5 cl.
• Hvis man spiser en scone med chokolade på 115 g i stedet for 130 g en gang om ugen, giver det cirka 350 g mindre på vægten på et år.

Det lyder måske ikke af meget, men sammen med andre downsizede fødevarer vil man blive sparet for mange ekstra kalorier og dermed ikke spise mere, end man har behov for eller lyst til.

– Vi ved, det betyder noget for hjertesundheden, ikke kun hvad vi spiser, men også hvor meget vi spiser. Portionsstørrelser er steget de seneste årtier, og der er solid dokumentation for, at store portioner får os til ubevidst at spise og drikke mere uden at føle os mere mætte, så vi potentielt får mere, end vi har lyst til eller behøver. Det kan over en årrække føre til uønsket overvægt. Downsizing vil få danskerne til at spise og drikke lidt mindre og skal sikre, at flere danskere bevarer en sund vægt og derigennem nedsætter risikoen for hjertesygdom. Derfor er det vigtigt, at vi ikke hele tiden eksponeres for store pakker og portioner, som ubevidst og automatisk får os til at spise og drikke mere, siger Natasha Selberg, der repræsenterer Hjerteforeningen i partnerskabet ”Ja tak, lidt mindre”.

Hun forklarer, at downsizing betyder lidt mindre portioner – og færre kalorier. Det gælder både det, vi øser op derhjemme, pakningerne i butikkerne og portionerne i kantiner, i restauranter og på takeawaysteder.

Du kan måske ikke se forskel

Hun peger på, at en ny undersøgelse viser, at det kan være svært for forbrugeren at se forskel på forskellige størrelser på portioner og dermed se, hvilke der er 10 procent mindre. Faktisk var det i undersøgelsen mere eller mindre tilfældigt, om deltagerne i undersøgelsen kunne udpege de portioner, der var de største, og dem, der var 10 procent mindre.

– Så det er altså en reduktion, der hverken kan ses eller mærkes, men med en stor forskel for sundheden, forklarer Natasha Selberg.

– Vi ved også fra en del undersøgelser, at man ikke føler sig mere mæt, bare fordi man spiser 10 procent mere. Når man heller ikke rigtig kan se 10 procents forskel i størrelsen af en madvare eller pakke, er der et stort potentiale i, at fødevareproducenter, detailhandelen, caféer og kantiner gør pakker og portioner lidt mindre for at forebygge uønsket vægtstigning hos danskerne. Det er denne bevægelse – altså at gøre downsizing til the new normal – som vi arbejder for på vegne af hjertesundheden ved at være en del af ”Ja tak, lidt mindre”.

NØGLETAL: Forskellige portioner kødsovs og bland-selv-slik under luppen i stor undersøgelse

I undersøgelsen, som Natasha Selberg refererer til i artiklen på siden her, blev 1.015 repræsentativt udvalgte danskere præsenteret for to forskellige fødevarer:

Fire portioner pasta med kødsovs og fire skåle bland-selv-slik, hvor to af dem vejede 10 procent mindre end de to andre. Deltagerne skulle udpege, hvilke der var større end de andre. Undersøgelsen peger på, at de 10 procents forskel kan være svær at se.

For pastaretten kunne 36 procent udpege den ene af de to store portioner, mens kun 15 procent kunne udpege den anden. Resten kunne ikke se forskel eller troede, at de mindre portioner var størst. Det var samme mønster for slikket, hvor kun henholdsvis 20 procent og 10 procent pegede på de to store portioner.

Læs mere

• Om downsizing
• Partnerskabet “Ja tak, lidt mindre”
• Artiklen “Mindre pakker og portioner skal gøre det nemmere for danskerne at holde vægten”