Studier har vist, at et højt indtag af rødt og forarbejdet kød er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Men ny forskning fra Institut for Fødevarer indikerer, at risikoen måske er afhængig af, hvad du spiser sammen med kødet.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Forskere er nu kommet et skridt tættere på at forstå en mulig sammenhæng mellem vores kødindtag og risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Resultaterne fra andre studier om kødets påvirkning af din risiko for hjerte-kar-sygdom peger i mange forskellige retninger. Derfor begyndte forskere at arbejde med antagelsen om, at dette skyldes, at der er andre faktorer i vores livsstil, der spiller ind på sammenhængen mellem kødindtag og risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Forskere fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet har i samarbejde med kolleger fra Ghent Universitet i Belgien undersøgt fire kostmønstres påvirkning af en forbindelse, der hedder trimethylaminoxid (TMAO).

TMAO dannes i leveren ud fra stoffet trimethylamin (TMA), der dannes af tarmbakterier ud fra stofferne carnitin og cholin. Disse findes især i kød fra firbenede dyr. Tidligere studier har peget på, at TMAO kan medføre åreforkalkning. Ernæringseksperter mener derfor, at det er bedst ikke at få for meget TMAO i den mad, vi spiser.

 

Hvad vi ellers spiser, har betydning

Forskerne har over en periode på fire uger set nærmere på, hvordan indtaget af enten kylling eller en kombination af rødt og forarbejdet kød påvirker TMAO-niveauet hos 32 grise, der enten er blevet fodret med en typisk vestlig kost med et højt fedtindhold og et lavt indhold af grøntsager – eller med  en noget sundere kost med et højt fiberindhold og et højt indhold af grøntsager.

Resultaterne viser, at vores kostmønster har en betydelig indflydelse på TMAO-niveauet.

Hanne Christine Bertram, der er professor ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet og én af forskerne bag undersøgelsen, uddyber:

– Vi har observeret et lavere TMAO-niveau i urinen hos grise, der er blevet fodret med rødt og forarbejdet kød sammen med ellers fiberrig kost med et højt indhold af grøntsager, end i de tilfælde, hvor grisene sammen med det røde og forarbejdede kød er blevet fodret med en kost med et højere fedtindhold og et lavt indhold af grøntsager. Dette viser os, at der er en sammenhæng mellem den mængde TMAO, der dannes, når vi spiser rødt og forarbejdet kød, og hvad vi ellers spiser. Vi finder til gengæld ingen effekt af de forskellige kostmønstre hos de grise, der er blevet fodret med kylling i stedet for rødt og forarbejdet kød, siger Hanne Christine Bertram.

– Vores resultater viser først og fremmest, at den mængde TMAO, vi danner, når vi spiser rødt og forarbejdet kød, er påvirket af vores øvrige kost. Så hvis vi antager, at TMAO afspejler en øget risiko for hjerte-kar-sygdom, peger vores resultater på, at det ikke behøver være skadeligt at spise rødt og forarbejdet kød, hvis vi ellers i øvrigt spiser sundt. Tilsyneladende sker reguleringen ikke i leveren, der jo ellers er involveret i TMAO-dannelsen. Derimod tyder det i stedet på, at vores øvrige kost øver indflydelse gennem ændringer af tarmbakteriernes sammensætning og aktivitet. Dermed er vi kommet et skridt tættere på at forstå de processer, der påvirker vores TMAO-niveau ved kødindtag – og dermed vores risiko for at få hjerte-kar-sygdom.

 

Husk de hjertesunde råd

Natasha Selberg er ernæringsfaglig konsulent i Hjerteforeningen og pointerer, at der – på trods af forskningsprojektets resultater – stadig er meget, vi ikke ved. Hun peger på, at forsøgene i dette forskningsresultat eksempelvis er lavet på grise og ikke på mennesker.

Hun er dog optimistisk i forhold til, at resultaterne understøtter de hjertesunde kostråd.

– Kostrådene handler om at skære ned for det røde og forarbejdede kød til fordel for eksempelvis fisk, kylling eller bælgfrugter og samtidig skrue op for de svært fordøjelige fibre og komplekse kulhydrater fra grove grøntsager og fuldkornsprodukter, forklarer Natasha Selberg.

Ifølge hende skal vi forhindre tarmbakterierne i at omsætte proteiner. Vi kan derfor supplere de hjertesunde råd ved at drikke masser af vand, være fysisk aktive og ikke lade der gå alt for længe mellem toiletbesøgene.

 

LÆS: Sådan lever du sundere

 

Til Fagnet har forsker Tine Rask Licht beskrevet netop disse tre råd og forklarer her, hvorfor det virker:

– Det holder gang i fordøjelsessystemet og nedsætter den tid, maden er undervejs i tarmene. Vi ved fra nyere studier, at en lang tarmtransittid medfører flere sundhedsskadelige nedbrydningsprodukter fra proteiner i kroppen, siger Tine Rask Licht til Fagnet.

Tine Rask Licht peger på, at tarmbakterierne først nedbryder de komplekse kulhydrater. Hvis maden er længe undervejs, løber bakterierne tør for kulhydrater og begynder at omsætte de proteiner, der ikke er blevet fordøjet længere oppe i systemet. Du kan læse hele artiklen på Fagnet her.

 

Vær fysisk aktiv med Hjertetræning

Du kan være fysisk aktiv ved at gøre brug af Hjerteforeningens nye tilbud og hjemmeside, Hjertetræning. Tilbuddet er gratis tilbud for alle, både stabile hjertepatienter og alle andre interesserede, der ønsker inspiration til fysisk aktivitet og bevægelse. På Hjertetrænings hjemmeside får du i de første fire træningsvideoer inspiration til at holde dig fysisk aktiv af ambassadør Thomas Evers Poulsen. De 15-minutters træningsprogrammer indeholder opvarmning, øvelser med puls og styrke og udstrækning. Undervejs i programmerne guider Thomas Evers Poulsen gennem, hvordan du kan tilpasse øvelserne til dit fysiske niveau.

Se meget mere på Hjertetrænings hjemmeside

 

God fornøjelse!