Ingredienser

Kålssalat med asiatisk dressing
  • 500 g spidskål
  • 1 hovedsalat
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 2 spsk thai karrypasta
  • 1 spsk rapsolie
  • 2 tsk sukker
  • 2 spsk fiskesauce
  • 2 limefrugter
  • eventuelt salt
Laksespyd
  • 500 g laksefilet
  • salt
  • 3 spsk sesamfrø
  • spyd
Tilbehør
  • 320 g fuldkornsjasminris

Tilberedning

Kålssalat med asiatisk dressing
Snit spidskålen fint. Skyl og tør salaten, og bryd den i store stykker. Skær peberfrugt og løg i tynde skiver. Rør karrypastaen sammen med olie, sukker, fiskesauce og limesaft. Vend grøntsagerne sammen med dressingen og smag eventuelt salaten til med lidt salt.

Laksespyd
Skær skindet af laksefileten, og skær den i store tern. Træk laksen på spyd og krydr med lidt salt. Drys laksen med sesamfrø, og læg laksespyddene på en bageplade med bagepapir. Steg spyddene under grillen i ovnen ca. 4 minutter.

Servér laksespyddene med spidskålssalat og kogte ris.

TIP
Læg træspyddene i vand i 30 minutter, inden du bruger dem, så brænder de ikke under grillen. Du kan grille laksen uden at sætte den på spyd.

Frugt og grønt pr. person

263 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2783 kJ (663 kcal). Kulhydrat 84 g. Fedt 22 g, heraf mættet fedt 4 g

Ude og Hjemme, uge 17, 2014