Ingredienser
Agurkesuppe- 2 agurker
- 1 chili
- 100 g daggammelt hvedebrød uden skorpe
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk æbleeddike
- 1½ dl cremefraiche 6%
- ½-1 dl grønsagsbouillon
- 200 g rugbrød
- 1 spsk olivenolie
- 75 g røget laks
- 1 bakke karse
Tilberedning
Agurkesuppe
Skær agurkerne i tern. Flæk chilien,
skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Skær brødet i tern.
Kom agurker,
chili, brød, presset hvidløg og eddike i en blender, og blend det til en ensartet
konsistens. Justér konsistensen med cremefraiche og bouillon.
Rugbrødschips
Skær brødet i tynde skiver. Pensl brødet
med olien, og rist det i ovnen ved 200 grader i ca. 8 minutter. Skær brødet i
mindre stykker.
Anret suppen
med røget laks, skåret i mundrette stykker, og pynt med karse. Servér sprøde
rugbrødschips til.
Frugt og grønt pr. person
148 g
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
1167 kJ (278 kcal). Kulhydrat 41 g. Fedt 9 g, heraf mættet fedt 3 g
Ude og Hjemme, uge 22, 2014