Ingredienser

Kebab
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 cm ingefær
  • 1 stor håndfuld frisk koriander
  • ½ grøn peberfrugt
  • 2 grønne chilier
  • 2 tomater
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 spsk. tørrede koriander
  • 1 tsk. ajoanfrø (timianfrø)
  • 1 tsk. salt
  • 1 dl raps
  • 1 æg
  • 500 g hakket oksekød, 3-7%
  • 1½ spsk. raps- eller olivenolie
Tilbehør
  • 1 lime i både
  • ½ portion roti (fladbrød)
  • Evt. 1 portion mynte chutney
  • Løgsalat

Tilberedning

Kebab
Tænd ovnen til 225 grader.

Pil løg og hvidløg. Skræl ingefær og hak det hele groft. Hak koriander groft. Skær peberfrugt, chili og tomater i mindre stykker. Kom det hele i en foodprocessor og hak det fint.

Bland det hele med krydderier, salt, rasp, æg og kød. Ælt det godt sammen i ca. 5 minutter. Del kødet i ca. 15 stykker og form dem som pølser i ca. 14 cm længde, eller som små runde bøffer. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med olie og steg dem i ovnen i 20-30 minutter.

Tilbehør
Servér kebab med limebåde, roti, løgsalat og evt. mynte chutney.

TIP
Servér evt. kebab som hovedret til 4 personer.

Seekh kebab er nem at lave, og man kan spise dem i en sandwich, hvor de bliver rullet i en roti med radisesalat og mynte chutney. Man kan også servere seekh kebab som en forret med grøn salat og lime eller som en ekstra ret til hovedretten

Frugt og grønt pr. person

100 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1000 kJ / 250 kcal Kulhydrat: 25 g Fedt: 8 g, heraf mættet fedt 2 g

Hjertevarm mad 2017