Ingredienser

Marinerede sild
  • 400 ferske sild
  • 1 rødløg
  • 2 dl eddike
  • 75 g sukker ½ tsk. salt
  • peber
Porrecreme
  • 2 porrer
  • 1 dl skyr
  • 1 spsk. sennep
  • ¼-½ tsk. salt
  • peber
Tilbehør
  • 4 tykke skiver rugbrød (280 g)
  • 1 potte/bakke karse eller brøndkarse

Tilberedning

Marinerede sild
Klip sildene over på midten, og klip finnerne af. Skær hver filet i 3 skiver på skrå, og læg dem i et fad. Skær løget i skiver. Kog eddike, sukker, salt og peber op i en gryde. Kom løgskiverne i lagen og kog et par minutter, og hæld lagen over sildene. Sildene er færdige, når de er kølet af.

Porrecreme
Snit porrerne meget fint, og skyl dem grundigt i en skål med koldt vand. Kom porrerne i en gryde med det vand, der hænger ved. Kog dem uden låg, rør indimellem, indtil de falder sammen og er møre, samtidig med at vandet er kogt væk. Lad porrerne køle af. Rør skyr med sennep, vend porerne i og smag til med salt og peber.

Fordel porrecremen på de 4 skiver rugbrød. Lad sildene dryppe af, og læg dem oven på porrecremen. Pynt med brøndkarse og løg fra sildelagen.

TIP
De marinerede sild kan holde sig et par dage i køleskabet. I stedet for at marinere sildene selv, kan du bruge 300 gram marinerede sild.

Frugt og grønt pr. person

Ca. 75 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1800 kJ (420 kcal). Kulhydrat 48 g. Fedt 16 g, heraf mættet fedt 3 g

UH3617