En forebyggende screening for hjerte-kar-sygdom kan have stor effekt for mænd i aldersgruppen 65-69 år. Det viser nye data fra den store danske screeningsundersøgelse ”DANCAVAS”, der netop er blevet fremlagt.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Er du mand og mellem 65 og 69 år, kan du have særligt stor gavn af en forebyggende screening for hjerte-kar-sygdom.
Faktisk kan dødeligheden i forbindelse med hjerte-kar-sygdom i den aldersgruppe reduceres med hele 11 procent, hvis man følger en forebyggende screening op med enten medicinsk behandling eller forebyggende tiltag.
Det viser nye data fra den store danske screeningsundersøgelse ”DANCAVAS”.
Resultaterne fra ”DANCAVAS” er netop blevet offentliggjort i ”New England Journal of Medicine” og præsenteret ved ESC – en årlig hjertekongres, hvor de største fremskridt og forskningsresultater præsenteres for hjerteforskere fra hele Europa.
Her blev undersøgelsen præsenteret på en såkaldt hotline-session, som der typisk er stor prestige i.
Meget lovende data
Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason er glad for at se de nyligt offentliggjorte resultater.
– ”DANCAVAS” er et meget vigtigt studie, fortæller han.
– Det sætter fokus på, hvordan vi kan opspore patienter i øget risiko for hjerte-kar-sygdom, iværksætte forebyggende tiltag og dermed forhindre udvikling af hjertesygdom.
– Og det er meget lovende data, der nu er blevet fremlagt.
– Et så markant resultat har vi ikke set før i et screeningsprogram, forklarer han.
Giver os vigtig viden
Ifølge Gunnar Gislason er der dog et stykke vej endnu, før resultaterne måske kan benyttes i klinisk praksis.
– Det er vigtigt, at vi ser lidt flere data, inden vi vurderer, om det skal implementeres.
– Studiet viste desværre ikke effekt på den samlede population, og ingen forskel i dødeligheden i aldersgruppen 70-74 år, siger han.
– ”DANCAVAS” fokuserede desuden udelukkende på mænd, men der er også behov for, at vi fokuserer på forebyggelse blandt kvinder, som generelt er underrepræsenterede i studier af hjerte-kar-sygdom – det håber jeg, fremtidige studier vil sætte fokus på.
– Jeg mener derfor ikke, at studiet giver afgørende svar på, hvordan vi skal fokusere, og hvem vi skal fokusere på, hvis vi skal igangsætte screeningstiltag for hjerte-kar-sygdom.
– Men det giver os vigtig viden, som kan være med til at gøre os kloge på fremtidige forebyggende tiltag.
– Og kan vi dykke dybere ned i de data, som studiet frembringer, kan det også gøre os klogere på fx designet af et nyt studie, som kan adressere problemet endnu bedre i fremtiden, slutter han.
