På Odense Universitetshospital vil forskere udvikle et computerprogram, der skal kunne beregne den enkeltes risiko for at udvikle en hjerte-kar-sygdom. Alt sammen ud fra lidt oplysninger og en simpel blodprøve, som skal kunne tages derhjemme og sendes til test. Med metoden vil man kunne målrette forebyggelse af hjerte-kar-sygdom langt lettere og mere præcist end nu.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Tag en simpel blodprøve hjemme i stuen. Send den ind til et laboratorium sammen med nogle oplysninger om fx rygning, forhøjet blodtryk eller tidligere sygdom i familien, og få derefter at vide, hvor stor din risiko er for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, og hvordan forebyggelse kan hjælpe dig til at reducere risikoen. Det er sådan en model, som forskere på Odense Universitetshospital (OUH) med professor, overlæge Jes Lindholt i spidsen har fået midler fra Hjerteforeningen til at udvikle.

Jes Lindholt peger på, at selv om markant færre dør af hjerte-kar-sygdom end tidligere, er antallet af danskere med hjerte-kar-sygdom stigende.

– I dag lever hver tiende dansker med en hjerte-kar-sygdom, men halvdelen af tilfældene vil kunne undgås, hvis de bliver opdaget tidligere, og vi kan sætte forebyggende ind. Men det kræver avancerede røntgen- og blodtryksundersøgelser, hvis vi skal finde ud af, om en person uden symptomer har risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

 

Et gennembrud for forebyggelse og folkesundhed

I stedet for denne ofte besværlige arbejdsgang sigter Jes Lindholt og hans kolleger mod at finde et værktøj, hvor den enkelte person kan undersøges i eget hjem eller hos egen læge. Konkret arbejder forskerne på OUH på at udvikle et computerprogram, som kan analysere personlige oplysninger og en blodprøve, man kan få taget enten hos lægen eller hjemme hos sig selv.

– Tanken er, at computerprogrammet kan give dig din egen helt personlige og præcise risiko for at få hjerte-kar-sygdom de næste fem år. Det kan være et gennembrud for målrettet forebyggelse og for folkesundheden, for det er også meningen, at det nye værktøj skal forudsige, hvilken gevinst, du får af at gå i forebyggende behandling, fortæller Jes Lindholt.

Det er Jes Lindholts erfaring, at der kan være stor forskel på, hvem der faktisk møder op på sygehusene til undersøgelserne i dag, og hvem der især har behov for forebyggende tiltag. Foto: Heidi Lundsgaard.

App giver dig risiko for hjerte-kar-sygdom

Forskningsprojektet har fået titlen “PREPARE”, og det udføres i forlængelse af det tidligere projekt “DANCAVAS”. Her blev 15.000 mænd i alderen 60-74 år undersøgt for tegn på hjerte-kar-sygdom med røntgen-, blodtryks- og blodprøveundersøgelser. Det er analyser af blodprøverne og oplysningerne fra dette studie, der skal ligge til grund for computerprogrammet.

– For at finde opskriften på, hvordan man bedst kan forudsige hjerte-kar-sygdom, vil vi fodre programmet med alle de oplysninger, som vi fik fra blodet og folk selv, og sammenholde dem med, hvad vi fandt via scanningen og blodtrykstesten. Der skal også indgå data fra Danmarks Statistik, forklarer Jes Lindholt.

Når programmet er klar, skal der udvikles en app, som frit kan downloades. Her indtastes de ønskede oplysninger, og blodprøven indsendes. Værdierne fra blodprøven bliver herefter synlige for brugeren i vedkommendes e-journal og kan da indtastes i appen, som returnerer risikoberegninger i form af tal og grafik med tilhørende anbefalinger.

 

Rette op på social slagside

Det er Jes Lindholts erfaring, at der kan være stor forskel på, hvem der faktisk møder op på sygehusene til undersøgelserne i dag, og hvem der især har behov for forebyggende tiltag.

– Danskere med lavt uddannelsesniveau har større risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom sammenlignet med jævnaldrende med et højt uddannelsesniveau. Det kan være, fordi vi i sundhedsvæsenet ikke er gode nok til at få dem til at møde op til screeninger og undersøgelser. Hvis testen bliver gjort simplere og flyttet fra hospitalet til hjemmet, håber jeg, at vi kan gøre noget ved den sociale slagside, siger han.