Onlineterapi kan hjælpe hjertepatienter med angst og depression

Da den nu 59-årige sygeplejerske Helle Birgitte Thomsen i november 2019 blev diagnosticeret med iskæmisk hjertesygdom, mærkede hun, at der efterfølgende skete noget med hendes humør.

– Lysten til at gøre de ting, som jeg normalt ville gøre, var væk. Jeg var heller ikke så glad mere, fortæller hun.

Som det anbefales i den nationale kliniske retningslinje for rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, blev Helle Birgitte Thomsen screenet for depression og angst.

Screeningen viste, at hun havde angst efter at have fået konstateret den alvorlige hjertesygdom.

En del af rehabiliteringen

Helle Birgitte Thomsens eksempel er ikke enestående.

Op imod hver femte patient med diagnosen iskæmisk hjertesygdom udvikler angst eller depression eller begge dele.

Men indtil nu er den gruppe af patienter blot blevet henvist til egen læge.

– Vi ved faktisk ikke, om patienterne får den nødvendige behandling for den depression og angst, som hjertesygdommen har ført med sig. Det er desværre stadig et tabu for mange at skulle i psykologisk behandling.

– Hvis man lider af depression, er det også ofte svært at tage initiativ til at opsøge egen læge, fordi man ikke har overskuddet.

– Vi tænkte, at hvis nu man kunne integrere behandlingen af angst og depression med den fysiske rehabilitering, så ville det fungere bedre, fortæller Susanne S. Pedersen.

Hun er professor og institutleder på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og ansat på Hjertemedicinsk Afdeling B på Odense Universitetshospital.

Internetbaseret behandling har stort potentiale

Hun satte derfor – i samarbejde med kolleger på instituttet, hjertecentre og kommuner fra de fem regioner i Danmark – gang i et stort forskningsprojekt med navnet ”eMindYourHeart”, som Hjerteforeningen har støttet med en million kroner.

– Vores udgangspunkt var, at brug af internetbaseret behandling af patienter med depression og angst generelt har et stort potentiale.

– Det har vist sig, at online behandling er lige så effektiv som behandling, hvor psykolog og patient er i samme rum.

– Vi satte os for at sammensætte et sådant forløb for patienter med iskæmisk hjertesygdom og depression og/eller angst.

– Og derefter undersøge, om det kunne reducere patienternes symptomer på angst og depression, hvis forløbet blev en integreret del af det nuværende rehabiliteringstilbud, fortæller Susanne S. Pedersen.

Hun og hendes kolleger gik derefter i gang med at udvikle behandlingen.

Tre hjertepatienter, som selv havde kendskab til symptomer på angst og depression, indgik i udviklingen.

Behandlingen bliver nu afprøvet i 14 hjertecentre og kommuner gennem et lodtrækningsstudie – også kaldet et randomiseret studie.

Har hjulpet meget

Helle Birgitte Thomsen er en af de patienter, som fik tilbuddet om at være med i ”eMindYourHeart”-studiet.

Over en periode på 12 uger sad hun hjemme foran computeren og kunne i ro og mag få behandlingen på de tidspunkter, hvor det passede hende.

– Behandlingen bestod af en række trin. På hvert trin var der noget tekst og nogle øvelser, som jeg skulle arbejde med.

– Der var også konkrete redskaber, jeg kunne bruge i min hverdag.

– Jeg fik tilknyttet en terapeut, der var med hele vejen, og som jeg kommunikerede med om behandlingen både online og over telefonen, forklarer hun.

Forløbet var en rigtig god oplevelse for Helle Birgitte Thomsen.

Hun peger på, at teksterne var velskrevne og lette at forstå, og at hun følte sig tryg ved både den tilknyttede terapeut, og at det foregik online.

– Hvis jeg ikke havde fået tilbuddet, tror jeg, det havde det taget længere tid for mig at komme mig over min angst.

– Jeg føler, at det har hjulpet mig meget, og at jeg tager en del af den viden med mig resten af livet, siger hun.

En fast del af rehabiliteringen

I lighed med mange andre forskningsprojekter har COVID-19-pandemien også forsinket ”eMindYourHeart”-studiet.

Dog kunne forskerne under COVID-19 stadig behandle de patienter, som var kommet ind i gennemførlighedsstudiet.

Netop fordi det var online.

På nuværende tidspunkt har 80 ud af de tiltænkte 188 patienter indtil videre fået tilbudt behandlingen i det randomiserede studie.

– De fleste af de patienter, som har deltaget, er glade for at have været med. Og vi kan også se af de foreløbige tilbagemeldinger, at deres symptomer på angst og depression bliver reduceret.

– Selv om vi ikke har de endelige resultater fra det randomiserede studie endnu, så er der noget, der tyder på, at det virker.

– Kan vi dokumentere det, når vi er helt færdige med studiet – forhåbentlig i løbet af 2022 – vil det være oplagt at implementere den her type af behandling som en fast del af rehabiliteringen til hjertepatienter, siger Susanne S. Pedersen.

Hjerteforeningen kæmper for at ændre politikken

Ifølge en ny, landsdækkende undersøgelse fra Hjerteforeningen svarer hver femte hjertepatient, at vedkommende mangler hjælp og støtte fra sundhedsvæsenet til at håndtere svære følelser.

Omkring halvdelen af undersøgelsens godt 6.000 deltagere mener ikke, at de fik information fra sundhedsvæsenet om mulige følelsesmæssige reaktioner.

Hver fjerde hjertepatient fik ikke information om, hvad de selv kunne gøre for at få det bedre.

Hjerteforeningen mener, at hjertepatiententer altid skal have støtte til at tackle de psykiske følger af sygdommen.

Du kan læse meget mere om Hjerteforeningens politiske indsats på dette område på denne side.

Flere og flere patienter efterspørger desuden et mere individuelt, fleksibelt og inddragende patientforløb.

Hjerteforeningen arbejder derfor politisk for, at digitaliseringen skal bruges i langt højere grad.

Det skal ske for at imødekomme patienternes ønsker og skabe endnu bedre patientforløb.

Læs mere om, hvad Hjerteforeningen foretager sig på dette område, på denne side.