Ingredienser

Suppe
  • 1 løg
  • 1 rød chili
  • 500 g cocktailtomater
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g linser (fx sorte linser fra Puy)
  • 1 spsk. eddike
  • 1 spsk. brun farin
  • 3 dl tomatjuice
  • 7 dl grønsagsbouillon
  • ½ tsk. salt
  • peber
Ristede svampe
  • 500 g svampemix
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 3 kviste frisk timian
  • ½ tsk. salt
  • peber
  • 1 dl cremefraiche 6 %
  • 4 skiver fuldkornsbrød

Tilberedning

Suppe
Hak løget. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Skær tomater og peberfrugt i tern. Varm olien i en gryde, og svits løg, presset hvidløg, peberfrugt og chili.

Skyl linserne, og kom dem i gryden sammen med tomater og rør godt rundt. Tilsæt eddike og farin og kog op. Tilsæt tomatjuice og bouillon og kog under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Smag suppen til med salt og peber.

Ristede svampe
Rens svampene. Varm olien på en pande, og rist svampene ved god varme tilsat presset hvidløg og hakket timian. Krydr med salt og peber, og tag svampene af varmen.

Top suppen med svampe og creme fraiche, og servér med brød som tilbehør.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 400 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1700 kJ (400 kcal). Kulhydrat 63 g. Fedt 12 g, heraf mættet fedt 3 g

Ude og Hjemme, uge 13, 2016
Ude og Hjemme