af Hjerteforeningen
d. 24. januar 2013

Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle kroppens celler og er nødvendigt for en lang række af kroppens vigtige funktioner. Vores krop kan selv danne kolesterol, men vi får også en stor del gennem kosten. Det føres i forskellige former rundt i kroppen med blodet. Er der for meget kolesterol i blodet, kan det føre til åreforsnævring og blodpropper

FO_RI_kolesterolsmoer

Der er meget, du kan gøre med kost og motion:

Vores krop kan selv danne kolesterol, og vi indtager kolesterol med kosten. Jo federe mad vi spiser, jo mere kolesterol sender leveren ud i blodet. Dermed er en dårlig udvikling i gang. Mængden af kolesterol i blodet stiger, det samme gør aflejringen af kolesterol i karrene, og dermed øges risikoen for at få en blodprop eller anden hjertekarsygdom.

Kroppen skal bruge fedt. En fedtfri kost er derfor ikke en løsning til at sænke mængden af kolesterol i blodet. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken slags fedt vi spiser.

Det mættede fedt i maden (fx fedtet i kød, smør, stegemargarine, pålæg, palmeolie og kokosfedt) øger mængden af kolesterol i blodet, mens det umættede fedt nedsætter det. Derfor er det godt at spise det sunde fedt – i begrænsede mængder.

En god huskeregel
Det sunde, umættede fedt er flydende i køleskabet
Det usunde mættede fedt er hårdt i køleskabet

 

For højt indhold af kolesterol i blodet er en af de største risikofaktorer for hjertekarsygdom. Du kan ikke selv mærke, om du har forhøjet kolesterol. Derfor er det vigtigt at få målt dit kolesteroltal.

Kolesterol er et fedtstof, der dels indtages gennem kosten og dels dannes i leveren. Det transporteres rundt i kroppen med blodet i forskellige former: det lede LDL-kolesterol og det herlige HDL-kolesterol. Hvis indholdet af kolesterol i blodet er for højt, kan det føre til åreforsnævring og øge din risiko for blodpropper.

Dit totale kolesterol bør som udgangspunkt højst være 5,0 mmol/l, men det er dit LDL-kolesteroltal, du skal være særlig opmærksom på. Der er forskellige niveauer for, hvor højt dit LDL-kolesteroltal maksimalt bør være, afhængig af om du er rask, eller om du er hjertesyg eller har øget risiko for hjertekarsygdom.

Dit kolesteroltal kan måles i en blodprøve, og tallet angives imillimol kolesterol per liter blod (mmol/l).
Når du får målt dit kolesteroltal, vil du typisk få oplyst dit totalekolesteroltal, dit LDL-kolesteroltal og dit HDL-kolesteroltal.

Kolesteroltallet (total-kolesterolet) er summen af kolesterol i LDL, HDL og VLDL

Kolesterol transporteres i blodet i forskellige former. Formen er afgørende for, hvilken indvirkning kolesterolen har på blodkarrene.

Alt kolesterol i blodet har en skal omkring sig, der består af proteiner, dvs. æggehvidestoffer. Disse proteinstoffer virker som en slags færge for kolesterol. Færgerne med deres last af kolesterol kaldes lipoproteiner. Der findes flere slags lipoproteiner:

VLDL-kolesterol (very low density lipoprotein) indeholder kolesterol og triglycerider. Triglycerider er det, vi forstår ved fedt. Det er de partikler, der dannes i leveren, når vi spiser fedtholdige måltider.

LDL-kolesterol (low density lipoprotein) dannes ud fra VLDL-kolesterol, idet triglyceriderne spaltes fra. LDL-kolesterolet er det, der kan give anledning til fedtaflejring i blodkarrene. Det aflejres først i celler med en masse LDL-partikler. Det kan med tiden forsnævre blodkarrene. Når et blodkar er forsnævret, kan det føre til, at det organ, der forsynes af blodkarret, ikke får nok ilt til at virke normalt. Derfor kaldes LDL-kolesterol også for det lede kolesterol.

HDL-kolesterol (high density lipoprotein) er endnu en type af kolesterol, der findes i blodet. Det er en anden færge, der sejler fra blodkarrene tilbage til leveren med noget kolesterol. På den måde er HDL-kolesterol med til at sænke indholdet af kolesterol i blodkar, hvor det er uhensigtsmæssigt anbragt. Jo mere der findes af HDL, der også kaldes det herlige kolesterol, desto bedre.

Den samlede mængde af de forskellige typer kolesterol i blodet kaldes for det totale kolesteroltal, og et højt kolesteroltal er et fingerpeg om en øget risiko for blodpropper.

Mængden af kolesterol i blodet måles i mmol/l (millimol per liter). Det totale kolesteroltal er meget flot, hvis det er under 5,0 mmol/l. Kun nogle, men ikke alle, med et kolesteroltal over 5,0 mmol/l, har behov for medicinsk behandling. Det gennemsnitlige kolesteroltal i den danske befolkning er ca. 6,0 mmol/l.