Britisk forskning bekræfter den store udbredelse af arveligt forhøjet kolesterol. Nyere studie viser, at arveligt forhøjet kolesterol faktisk er mere udbredt end type 1-diabetes. Hjerteforeningen opfordrer til, at vi er mere opmærksomme på det arveligt forhøjede kolesterol

Du lever normalt. Spiser normalt. Motionerer normalt. Men din krop er præget af, at den ene eller begge dine forældre har forhøjet kolesterol. Derfor har du forhøjet kolesterol og stor risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

Sådan er situationen for mange briter. Det viser forskning, som er kommet i stand i et samarbejde med British Heart Foundation. Faktisk peger forskerne på, at arveligt forhøjet kolesterol er mere udbredt end type 1-diabetes.

Arveligt forhøjet kolesterol berører ifølge studiet 250.000 briter. Herhjemme er samme tal 26.000 danskere, som derfor har meget høj risiko for åreforkalkning i hjertet tidligt i livet.

Personer med arveligt forhøjet kolesterol, er generelt i høj risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom. Risikoen er mangedoblet i forhold til den generelle befolkning og kan sænkes med medicinsk behandling. Cirka 50 procent af mænd og 30 procent af kvinder med ubehandlet arveligt forhøjet kolesterol har haft en blodprop i hjertet, når de er henholdsvis 50 og 60 år gamle.

 

Du bør spørge dig selv

Medicinsk behandling med statiner kan hjælpe betragteligt på niveauet af kolesterol, og derfor er behandlingen særdeles vigtigt at komme i gang med. Det siger bl.a. chefkonsulent i Hjerteforeningens Forebyggelsesafdeling Mads Lind.

– Vi kan se af det britiske studie, at arveligt forhøjet kolesterol er meget udbredt. Det er en viden, mange andre studier havde indikeret, og vi tager derfor studiet som endnu en advarselslampe om, at danskerne skal være opmærksomme på kolesteroltallet, så folk kan komme i medicinsk behandling, siger Mads Lind og opfordrer til, at man får sit kolesteroltal undersøgt, specielt hvis man har forhøjet risiko for arveligt forhøjet kolesterol.

– Man kan spørge sig selv og hinanden, om der er slægtninge med forhøjet kolesterol, eller om der er nogen i familien, som har fået hjerte-kar-sygdom, før de er fyldt 60 år? Men også, om behovet for at teste for arveligt forhøjet kolesterol måske er endnu mere påtrængende, fordi du eller en af dine nærmeste ryger, ikke motionerer, spiser usundt eller drikker for meget.

 

Hvornår er jeg i risiko?

Risikoen for også at få arveligt forhøjet kolesterol er høj, hvis dine forældre fx har det.

Her er der risiko:

  • Hvis den ene forælder har både et normalt og et sygt gen (heterozygot), mens den anden forælder er rask, er der 50 % risiko for, at du som barn arver det forhøjede kolesterol.
  • Hvis den ene forælder har to syge gener (homozygot), mens den anden forælder er rask, er der sikkerhed for, at du som barn arver det forhøjede kolesterol.
  • Hvis begge dine forældre har et sygt gen, er der 75 % risiko for, at du som barn arver sygdommen.
  • Hvis begge dine forældre har to syge gener, er der sikkerhed for, at du som barn arver sygdommen.

Har du ”heterozygote” ligger dit totalkolesterol ofte mellem 8 og 12 mmol/L. Og har du ”homozygote” vil dit totalkolesterol ofte ligge over 20 mmol/L.

Kilde: Sundhed.dk.

RING: Hjerteforeningens rådgivning kan vejlede dig om forhøjet kolesterol alle hverdage fra kl. 9-16 på 70 25 00 00.

 

FAKTA: Arveligt forhøjet kolesterol

  • Arveligt forhøjet kolesterol, også kaldet familiær hyperkolesterolæmi, er en kendt genetisk årsag til tidlig åreforsnævringssygdom. Det har været estimeret, at 1 ud af 200 lider af arveligt forhøjet kolesterol, hvilket svarer til 28.000 personer i Danmark.
  • Kun få af de 28.000 personer er korrekt diagnosticeret, og kun ca. halvdelen af dem er i behandling med kolesterolsænkende medicin.
  • Personer med arveligt forhøjet kolesterol er generelt i høj risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom. Risikoen er mangedoblet i forhold til den generelle befolkning og kan sænkes med medicinsk behandling. Cirka 50 procent af mænd og 30 procent af kvinder med ubehandlet arveligt forhøjet kolesterol har haft en blodprop i hjertet, når de er henholdsvis 50 og 60 år gamle.

Kilde: Hjerteforeningens faktaark

 

 

Hvordan vil du beskrive artiklen?

  • Tryk send herunder, når du er færdig