Ingredienser

Knækbrød
  • 25 g gær
  • 2½ dl vand
  • ½ tsk salt
  • 1 spsk raps- eller olivenolie
  • ½ dl hørfrø
  • 200 g rugmel
  • 200 g hvedemel
Rejeost
  • 200 g rejer
  • ½ bundt dild
  • 200 g friskost naturel, 4%
  • ½ ubehandlet citron
  • friskkværnet sort peber
Tilbehør
  • fx rød peberfrugt, agurk og radiser

Tilberedning

Knækbrød
Opløs gæren i vandet i en skål. Tilsæt salt, olie, hørfrø, rugmel og hvedemel, og ælt dejen sammen til en blød og elastisk dej. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse. Del dejen i 2 og rul hvert stykke dej tyndt ud mellem to stykker bagepapir til en firkant, ca. 20×30 cm. Fjern det øverste stykke bagepapir, prik dejen med en gaffel, og skær den ud i 12 stykker. Løft bagepapiret med dej over på bageplader, og bag knækbrødene ved 200 grader i 10 minutter. Skru ned til 100 grader, og bag brødene færdige i 15-20 minutter, til de er sprøde. Lad knækbrødene køle af på en bagerist, og opbevar dem i en lufttæt beholder.

Rejeost
Hak rejerne groft, og hak dilden fint. Rør osten med fintrevet skal af den halve citron, 1 spiseskefuld citronsaft, dild og peber. Vend rejerne i osten.

Servér rejeosten med fx peberfrugt i skiver, agurk i stave og skyllede radiser.

 

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1 stk bart knækbrød: 300 kJ (70 kcal). Kulhydrat 13 g. Fedt 1,5 g, heraf mættet fedt <1 g. Kostfibre 2 g. 1 stk knækbrød m smøreost: 350 kJ (90 kcal). Kulhydrat 14 g. Fedt 2 g, heraf mættet fedt <1 g