Ingredienser

  • 3 gulerødder
  • 2 porrer
  • 4 stilke bladselleri
  • 2 røde peberfrugter
  • 200 g hakket oksekød, højst 10 % fedt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 200 g frosne ærter eller edamammebønner
  • 4 dl bouillon (grønsags- eller oksebouillon)
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. vand
  • 1 bundt friske koriander
Tilbehør
  • 250 g fuldkorns-risnudler eller andre fuldkornsnudler

Tilberedning

Skær gulerødder, porrer og bladselleri i skiver. Flæk peberfrugtrene, og skær dem i skiver. Brun kødet på en stor pande i 1 spsk. olie, og læg det på en tallerken. Steg grønsagerne i resten af olien, 4-5 minutter under omrøring. Hak hvidløgene fint, og vend dem i grønsagerne sammen med kødet og ærter eller edamammebønner. Tilsæt bouillon. Rør majsstivelsen med sojasauce og 2 spsk. vand. Rør blandingen med grønsagerne og kog op under omrøring. Hak koriander og drys over retten.
Kog nudlerne som angivet på emballagen og servér med saucen.

TIP
Opskriften her, indeholder lidt kød og mange grønsager. Mængden af kød er bare 200 gram, hvilket svarer til cirka en halv pakke. Du kan fryse resten af kødet ned og bruge en anden dag, eller du kan bruge alt kødet i saucen.

Du kan bruge alle slags grønsager i saucen, tøm gerne grønsagsskuffen for det, du har, eller skift en eller flere grønsager i opskriften ud med andre.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 275 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2000 kJ (470 kcal). Kulhydrat 65 g. Fedt 15 g, heraf mættet fedt 2 g

UH1016