– Jeg tror, det er vigtigt, at vi tør tænke anderledes

Hjertestartere skal virke. Og de skal være tæt på. Det er vigtigt for Per Munch. For han har selv prøvet, hvilke stor forskel de to ting gør, når lynet slår ned.

Faktisk har Per Munch fortalt sin historie til hele Danmark i Jyllands-Postens artikel ”Hjertet stoppede, og lyset slukkede. Men Per Munch var et heldigt sted”. For sådan er Per Munch – han deler ud af sine erfaringer, forklarer han.

Det hele startede, da Per Munch for 5 år siden faldt om i sit lokale fitnesscenter i Brønderslev.

– Jeg skulle lige til at gå i gang med mine øvelser, fortæller Per Munch, da Hjerteforeningen fanger ham på telefonen umiddelbart efter, han har været forbi sin vanlige toårskontrol af ICD’en, der i dag skaber tryghed i hans bryst.

Dog blev det ikke til mange øvelser for Per Munch dengang i fitnesscentret. For han faldt om.

– Havde jeg været alene, var det slut, fortæller Per Munch.

Heldigvis var han ikke alene. Nej, en sygeplejerske, der tilfældigvis var i samme fitnesscenter, sprang til med livreddende førstehjælp og med brug af den nært hængende hjertestarter.

I dag har Per Munch det godt oven på den skelsættende dag, men at både de rette mennesker og den rette teknologi i form af en fungerende og tilgængelig hjertestarter hang tæt på, skal man ifølge ham ikke tage for givet. Men derimod værdsætte.

Lige nu arbejder Hjerteforeningen med projekt NordStart på at opsætte 280 hjertestartere i Nordjylland ud fra en ny metode, der skal gøre, at hjertestarterne hænger mere præcis, hvor der er brug for dem. Det projekt kan Per Munch gode lide.

– Jeg har tillid til projektet, og jeg tror, det er vigtigt, at vi tør tænke anderledes. Når en algoritme kan bestemme, hvad jeg ser på Facebook, så kan man lige så godt bruge computerne til noget gavnligt også, siger han.

En computeralgoritme gør forskellen

Det, der er anderledes, er computeralgoritmen bag ophængningen af hjertestarterne. Nærmere bestemt de 280 prikker på landkortet, som computeren og forskerne bag har sat i det nordjyske. For de prikker indikerer, hvor den optimale placering er for hjerterstarterne. Hvor de er mest tilgængelige, hvis uheldet er ude, som det var med Per Munch. Det er første gang på verdensplan, at denne form for projekt og i denne størrelse igangsættes med hjertestartere. Og samtidig gennemfører Hjerteforeningen en massiv uddannelse af lokalbefolkningen i genoplivning.

NordStart kan lade sig gøre takket være en tocifret milliondonation fra Melsen Fonden i Nordjylland.

Men én ting er avanceret hardware og blinkede dioder fra computeren. Noget andet er den tryghed, som menneskene i lokalområdet får – især hvis de har været ramt af hjertestop eller har forsøgt at hjælpe ved at hente en hjertestarter – når hjælpen er nær, og hjertestarteren virker.

– Hvis du har prøvet at blive vækket med en hjertestarter, eller du har forsøgt at genoplive en, vil du nok opleve, at projekt NordStart giver en god værdi ved at sætte hjertestarterne bedre op.

Men at opsætte dem er egentlig ikke nok i sig selv, synes Per Munch.

– En del af Hjerteforeningens arbejde, som jeg forstår det, går ud på, at vi også arbejder med at gøre hjertestarterne funktionsduelige ved at have en serviceaftale tilkoblet, og ved at hjertestarteren ikke er låst inde et sted, så hjertestarterne kan bruges, når der brug for dem. Det ville jo være skrækkeligt, hvis man som menneske vil redde en anden, men at hjertestarteren så ikke virker eller hænger et sted, man ikke kan få fat på dem. Det kan jo være traumatisk som oplevelse. Jeg kunne i al fald selv forestille mig at blive frustreret og ulykkelig, hvis jeg havde sådan en oplevelse. Derfor synes jeg, at det er betryggende, at de hjertestartere, der sættes op her med projekt NordStart, har kvaliteten i orden, siger Per Munch.

Hjælper andre i dag

Per Munch er i dag kommet videre i sit liv, efter han tog en beslutning om, at frygten for at falde om igen ikke skulle være styrende for ham – eller hans familie. Han lever på fjerde år med en ICD indopereret.

– Til at starte med er det underligt at se sig selv i spejlet, når man har fået indopereret sådan en ICD. Hvad nu hvis den giver mig stød? Det er jo træls at få stød, ved vi alle sammen. Men jeg tænker ikke på det mere. ICD’en var et tilbud om sikkerhed, jeg fik, og det har jeg taget imod, fortæller Per Munch.

Han er opmærksom på, at der er mange måder at reagere på hjertesygdom.

– I den henseende er jeg sluppet godt fra det. Selvfølgelig tænker jeg over det også med kosten og en sund livsstil, men jeg lever et normalt liv og jeg har ingen mén. Og jeg tænker også, at hvis jeg skulle gå og være bange, så ville det være svært at holde ud. Også hvis min familie skulle gå og være bange. Jeg valgte i stedet at lytte efter, hvad overlægen sagde, da jeg kom fra intensiv til hjerteafdelingen. Han fortalte, hvad de havde lavet, men det kunne jeg ikke forholde mig til. Jeg spurgte: Er der et liv til mig efter det her? Han gav mig en beroligende forklaring, jeg kunne forstå. Og i dag er jeg meget åben for at fortælle om mine følelser, og hvordan jeg ser på det.

Per Munch er derfor patientstøtte og taler med patienter og pårørende på hospitalet om at blive ramt af hjertesygdom. Det giver ham mening at bidrage til hjertesagen sådan.

At være patientstøtte besluttede jeg mig for at blive, da jeg følte mig klar til det. Jeg har været heldig at komme igennem mit forløb, og jeg ved, hvordan det er at ligge på et hospital – også uden patientstøtter. Jeg vil gerne give et håb til dem, som bliver ramt. Hjertet kan vi sgu ikke leve uden. Man er meget sårbar. Mit håb er at give håb til de mennesker om, at du kan komme dig oven på hjertesygdom. Det er jo ikke mig, det handler om som patientstøtte, men de andre – de pårørende, patienten. Vi kan tale om følelser og tanker – og de kan tage imod den udstrakte hånd fra mig og Hjerteforeningen. Jeg ser det som en medmenneskelig gerning. Jeg kan glæde mig over, at nogen pludselig kommer forbi mig og siger: ”Tak for hjælpen, Per” Så bliver man sgu glad. Det er min medicin, fortæller Per Munch.

Læs mere om Patientstøtteordningen her.