Når man bliver ramt af hjertestop eller blodprop i hjertet eller hjernen, er hurtig lægehjælp og transport til hospitalet helt afgørende. Et nyt forskningsprojekt støttet af Hjerteforeningen vil finde ud af, hvornår og hvordan akutlægehelikopterne i de situationer gør mest gavn. Det skal danne grundlag for retningslinjer, som kan sikre, at akutte patienter får den hurtigst mulige hjælp, uanset hvor de bor.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Hvert minut tæller, når en person rammes af et hjertestop eller en blodprop i hjertet eller hjernen. Jo længere tid der går, inden behandlingen kan begynde, jo større er risikoen for, at man ikke overlever ved hjertestop, eller at man får komplikationer i forbindelse med blodprop i hjertet eller hjernen, som fx påvirket hjertepumpefunktion, hjerneskade eller andre fysiske og psykiske eftervirkninger, der kan have store omkostninger for den enkelte og for samfundet.
Den landsdækkende helikopterordning blev indført med finansloven i 2013 og har dermed næsten syv år på bagen. Der er i alt fire lægebemandede akuthelikoptere i Danmark. Men der mangler fortsat viden om, præcis i hvilke situationer en akuthelikopter bruges bedst og gør mest gavn, når en dansker rammes af hjertestop eller en blodprop i hjertet eller hjernen.
Grundig analyse
Derfor vil en gruppe forskere fra Aarhus Universitetshospital i Skejby med professor og overlæge Christian Juhl Terkelsen, læge og ph.d.-studerende Sivagowry Rasalingam Mørk og neurolog Claus Ziegler Simonsen i spidsen undersøge og evaluere akutlægehelikopterne – bl.a. deres indsats i forbindelse med akutte hjertepatienter og patienter med blodprop i hjertet eller hjernen. Undersøgelsen gennemføres i tæt samarbejde med akutlægehelikopterne og præhospitalerne i Danmark.
– Vi har nogle mindre undersøgelser, som indikerer, at en akuthelikopter kan nedbringe den tid der går, før patienten kan få relevant behandling, hvis der er tale om en blodprop i hjertet langt væk fra nærmeste hjertecenter. Men vi mangler at få en grundig analyse af sammenhængen mellem transporttiden til hjertecenter og patientens efterfølgende tilstand – altså om vedkommende overlever, og i hvor høj grad der opstår komplikationer eller eftervirkninger, forklarer Christian Juhl Terkelsen.
Alle skal have hurtig hjælp uanset postnummer
Han og kollegerne på Aarhus Universitetshospital vil dykke ned i de data, som er registreret for alle patienter med hjertestop og blodprop i hjertet eller hjernen for at se, hvor lang tid, der er gået, inden de er blevet bragt til hjertecenter eller neurologisk afdeling, om det er sket med helikopter eller ambulance, og hvordan det efterfølgende er gået dem.
Det er Christian Juhl Terkelsens håb, at resultaterne fra projektet kan optimere brugen af akutlægehelikoptere til tidskritiske hjertesygdomme.
– Vi kan forhåbentlig dokumentere, at akuthelikopterne kan gøre en væsentlig forskel for akutte hjertepatienter og patienter med blodprop i hjernen, som har langt til nærmeste specialiserede behandling på center. Og vi kan også gøre det klart, hvornår det bedst kan betale sig at sende en ambulance. Vi ønsker, at vores forskning kan danne grundlag for nye nationale retningslinjer for den akutte præhospitale indsats, som potentielt kan sikre lige behandling til borgerne i Danmark, så alle får den hurtigst mulige hjælp, uanset hvilket postnummer de har, siger Christian Juhl Terkelsen.
Mere viden om mekanisk kredsløbsstøtte
Som en del af projektet vil forskerne også undersøge hjertecentrenes tilbud om mekaniske kredsløbsstøtte til patienter med hjertestop. Det er en avanceret behandlingsform, som aflaster eller overtager hjertets pumpefunktion. Den bruges, hvis det ikke lykkes at få etableret blodcirkulation for en patient med hjertestop. Denne del af projektet gennemføres i tæt samarbejde med de øvrige hjertecentre i Danmark.
– Der er meget begrænset viden om brugen af mekanisk kredsløbsstøtte til patienter med hjertestop i Danmark – og det, selv om det er en ressourcekrævende og dyr behandling. Derfor vil vi undersøge, om der er regionale forskelle mellem, hvordan man bruger mekanisk kredsløbsstøtte, og også hvad transporttiden til hjertecentret har af betydning for patienternes overlevelse og eventuelle komplikationer efterfølgende. Vi vil også finde ud af, om vi kan blive bedre til at udvælge de rigtige patienter, siger Christian Juhl Terkelsen.
