I november fik den 17-årige Noah Riis Hedemark et hjertestop midt i matematiktimen på sit gymnasium i Holstebro. Havde det ikke været for lægehelikopteren, der hurtigt bragte gymnasieeleven fra det vestjyske til Aarhus Universitetshospital i Skejby, tror han ikke selv, at han havde overlevet.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Noah Riis Hedemark kan ikke selv huske noget fra den tirsdag i november. Men han har fået fortalt, at han pludselig falder ned af stolen midt i matematiktimen på sit gymnasium i Holstebro, hvor han går i 1. g.

Her opfatter Noahs lærer hurtigt, at der er tale om et hjertestop, så han begynder at give hjertemassage. Samtidig ringes der 112. Ambulancen kommer efter tre minutter, og i løbet af i alt 80 minutter bliver Noah først med ambulance og det meste af vejen med lægehelikopter bragt til Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvor lægerne står klar til at tage sig af ham.

Hvornår gør akutlægehelikopterne mest gavn for akutte hjertepatienter?

 

Nicolaj Brejnholt Støttrup fra Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Foto: Aarhus Universitetshospital.

Teamet er klar på hospitalet

Det er afdelingslæge Nicolaj Brejnholt Støttrup fra  Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Skejby, som er med til at tage imod Noah, da han ankommer med helikopteren.

– Helikopterplatformen er lige oven på det kardiologiske laboratorium, og vi har en elevator, som kører direkte ned til os, så der går kun 170-180 sekunder, fra helikopteren lander med Noah, til vi er klar til at behandle ham, fortæller Nicolaj Breinholt Støttrup.

Hjertelægen og resten af teamet på hospitalet i Skejby får en melding fra lægehelikopteren om, at Noah ikke har nogen spontan cirkulation – dvs. at hans hjerte ikke pumper. Man gør på hospitalet setuppet klar, så den livreddende behandling kan begynde så hurtigt som muligt – bl.a. er der mulighed for at koble patienterne til en hjerte-lunge-maskine. Der er også en thoraxkirurg klar (specialist i at behandle sygdomme og læsioner i brystkassen og organerne i brysthulen – eksempelvis hjertet). Og når der er tale om unge mennesker, tilkalder man også en børnekardiolog.

– I Noahs tilfælde er der heldigvis kommet normal hjerterytme igen efter hjerte-lungeredning (kombination af hjertemassage med brystkompressioner og kunstig ilttilførsel, red.) undervejs til hospitalet. Han er bedøvet, intuberet – dvs. at han har fået indført et rør i luftrøret for at opnå en fri luftvej – og tilkoblet respirator ved ankomsten til os, fortæller Nicolaj Breinholt Støttrup.

Men selv om Noah igen har fået normal hjerterytme, er der brug for en hurtig indsats. Lægen foretager bl.a. en røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer for at udelukke en kranspulsåresygdom eller noget andet unormalt, som kan have medført hjertestoppet.

– Der er også brug for at give Noah medicin, for hans blodtryk er lavt. Den får han intravenøst – dvs. sprøjtet direkte ind i blodet. Herefter bliver han kølet ned, siger Nicolaj Breinholt Støttrup.

 

Pacemaker giver tryghed

To dage senere vågner Noah – noget omtumlet og træt, men uden følelsen af at have det decideret dårligt.

– Da jeg vågner, spørger jeg min mor, om det ikke er tirsdag, men hun siger, at det er torsdag, og så bliver jeg meget forvirret, og jeg ved ikke, hvor jeg er. Jeg kunne ikke begribe, at der var gået to dage, siger Noah, som indtil for nylig har spillet meget håndbold og er i god form.

Han har dog tidligere haft problemer med, at han er besvimet, og han har fået konstateret ARVC – en sygdom i hjertemuskulaturen, som forårsager hjerterytmeforstyrrelser.

– Det er nok det, som har været en af årsagerne til, at jeg fik et hjertestop. Nu har jeg fået en pacemaker indopereret, og det giver en stor tryghed, når jeg forhåbentlig snart skal tilbage til mit normale liv igen, fortæller Noah.

 

Akuthelikoptere gør en forskel

Den helikopter, som bragte Noah fra Holstebro til Skejby, er en af de i alt fire lægebemandede akuthelikoptere i Danmark. Den landsdækkende helikopterordning blev indført i 2013 og har dermed eksisteret i syv år.

Men der mangler fortsat viden om, præcis hvornår en akuthelikopter bruges bedst og gør mest gavn, når en dansker rammes af hjertestop eller en blodprop i hjertet eller hjernen. Derfor vil en gruppe forskere, med professor Christian Juhl Terkelsen fra Aarhus Universitetshospital i Skejby og ph.d.-studerende Sivagowry Rasalingam Mørk i spidsen, og med støtte fra Hjerteforeningen, undersøge og evaluere akutlægehelikopterne – bl.a. deres indsats over for akutte hjertepatienter som Noah.

Forskerne fra Aarhus håber at kunne dokumentere, at akuthelikopterne kan gøre en væsentlig forskel for akutte hjertepatienter og patienter med blodprop i hjernen, som har langt til nærmeste specialiserede behandling på center.

Nicolaj Breinholt Støttrup er ikke i tvivl om, at den samlede indsats over for Noah – herunder lægehelikopteren – var meget vigtig for at stabilisere hans tilstand og minimere risikoen for, at han skulle få en hjerneskade eller et nyt hjertestop.

– Helikopteren er med til at sikre, at patienter, som bor langt fra et hjertecenter, har samme behandlingstilbud, som patienter bosiddende tæt på et hjertecenter, siger han.

Hvornår gør akutlægehelikopterne mest gavn for akutte hjertepatienter?

 

Uden helikopterne havde jeg måske ikke overlevet

Hos Noah er der heller ingen tvivl om, at lægehelikopteren gjorde en forskel for ham den dag i november.

– Hvis det ikke havde været for en hurtig indlæggelse, og at jeg kom i behandling så hurtigt, som det skete, så havde jeg nok ikke været her nu. Jeg tror helikopteren reddede mit liv, siger Noah.

 

Ovenstående er et modelfoto og ikke et billede af Noah, der omtales i artiklen.