Hjertepatienter og pårørende ringer i disse dage til Hjertelinjen med spørgsmål om vaccinationen mod coronavirus (COVID-19). Her får du vores svar på de oftest stillede spørgsmål.

Opdateret den 11. januar efter regeringens offentliggørelse af en vaccinationskalender og opdateret den 14. januar med Sundhedsstyrelsens statusrapport.

Den første dansker blev vaccineret mod coronavirus (COVID-19) den 27. december. Nu starter det omfattende vaccinationsprogram udviklet af Sundhedsstyrelsen og de øvrige sundhedsmyndigheder. Der er ikke vacciner nok til at vaccinere alle danskere på én gang. Derfor vil der gå noget tid, før alle kan tilbydes vaccinationen, men du kan her læse vores artikel om vaccinationsplanen.

– Vi kan ikke sige præcis, hvornår den enkelte dansker kan forvente at blive tilbudt vaccination. Antallet af vacciner til rådighed vil afhænge af, hvor mange og hvilke vacciner der bliver godkendt, fortæller Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason.

Han forklarer, at Danmark har forudbestilt vacciner fra flere forskellige vaccineproducenter.

– Det er forskelligt, hvor mange vacciner der er bestilt hos hver producent, og hvordan de enkelte vacciner skal opbevares og distribueres. Det må derfor forventes, at vaccinationsindsatsen løbende bliver tilpasset.

Gunnar Gislason peger på, at Sundhedsstyrelsen hen over jul og nytår har sendt brev ud til alle landets borgere via e-Boks med information om vaccinationsindsatsen. Han opfodrer til, at alle danskere læser dette brev for at få de officielle, fælles retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om vaccinen.

 

OVERBLIK: Oftest stillede spørgsmål og vores svar om vaccinen

Følgende er baseret på oplysninger fra Sundhedsstyrelsen på udgivelsestidspunktet for artiklen (den 7. januar 2021). Oplysningerne kan blive opdateret løbende, og du kan følge med om vaccinen på sst.dk.

 

Hvem får tilbudt vaccination?

Alle i Danmark vil få tilbudt vaccination, efterhånden som de godkendte vacciner ankommer. Vaccinerne er ikke undersøgt til gravide/ammende og børn under 16 år, så disse grupper vil ikke blive tilbudt vaccination.

Da der til at starte med kun er en begrænset mængde vacciner til rådighed, har Sundhedsstyrelsen ud fra sundhedsfaglige vurderinger fastlagt en prioriteret rækkefølge.

Prioriteringen af målgrupper bygger på følgende målsætninger:

  1. Minimere død og alvorlig sygdom som følge af coronavirus
  2. Minimere smittespredning og holde epidemien under kontrol
  3. Sikre samfundskritiske nøglefunktioner.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af målsætningerne lavet følgende prioriteringsliste for vaccinationerne:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer ≥ 65 år (denne alder eller over, red.) som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp
  3. Personer ≥ 85 år (denne alder eller over, red.)
  4. Personale i sundheds- og ældresektoren samt udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb eller pårørende, som er uundværlige omsorgs- eller plejepersonen
  7. Personer i alderen 80-84 år
  8. Personer i alderen 75-79 år
  9. Personer i alderen 65-74 år
  10. Personer under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19
  11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner
  12. Øvrige befolkning over 16 år.

 

Hvornår bliver det hjertepatienternes tur til at blive vaccineret?

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle personer, som har sygdomme eller tilstande, der giver en øget risiko for et alvorligt forløb med coronavirus, bliver vaccineret inden for en kort periode – forventeligt inden april 2021. Den 8. januar udgav Sundhedsstyrelsen en ”vaccinationskalender”. Den indeholder bl.a. information om, hvor meget vaccine der forventes at være til rådighed, hvor mange vaccinationer som er gennemført og planlagt, samt størrelsen af de forskellige målgrupper. Kalenderen vil blive opdateret hver uge. Du kan læse mere om kalenderen og se den nyeste version her.

Præcis hvornår du som hjertepatient vil få tilbudt vaccine, afhænger bl.a. af, hvilken hjertesygdom du har, hvor alvorlig den er, og hvilke andre risikofaktorer du har. Andre risikofaktorer er eksempelvis høj alder eller anden sygdom.

 

Hvad er forskellen på “øget” og “særligt øget” risiko?

Ud af gruppen af personer med øget risiko vil en andel være i særligt øget risiko. Da antallet af vacciner i den første tid er begrænset, vil det være nødvendigt, at de personer, som har en særligt øget risiko for et alvorligt COVID-19-forløb, bliver tilbudt vaccinen først. Det vil sige de personer, som i tilfælde af smitte har en særligt høj risiko for indlæggelse og død. Du kan læse mere om, hvilke hjertepatienter som tilhører denne gruppe i Sundhedsstyrelsens tekst her.

Personer i særligt øget risiko vil generelt være patienter med aktuel sygehuskontakt eller høj sværhedsgrad af én eller flere af de sygdomme eller tilstande, som giver øget risiko ved COVID-19. Du kan læse mere om, hvilke hjertepatienter som tilhører denne gruppe. her.

Derudover bidrager høj alder, flere samtidige sygdomme, brug af mange forskellige typer medicin samt nedsat funktionsevne til den samlede risikovurdering. Som udgangspunkt vil børn og unge, selv hvis de har svær sygdom, typisk ikke være i særligt øget risiko.

En læge kan visitere personer med særligt øget risiko til at blive vaccineret som nogle af de første. Generelt vil det være sygehuslægen, da flertallet af patienterne i første omgang vil have et aktivt sygehusforløb. I disse tilfælde vil den behandlingsansvarlige læge på sygehuset visitere patienten til vaccination. For personer i særligt øget risiko, som ikke er i forløb på sygehuset, kan den praktiserende læge henvise til sygehuset, som så visiterer videre til vaccination. Når de første prioriterede målgrupper er blevet vaccineret, og der er kommet flere vacciner til Danmark, vil de praktiserende læger kunne visitere direkte. I første omgang er det regionerne, der står for vaccinationsindsatsen.

 

Hvordan holdes der styr på, hvem der skal tilbydes vaccination?

Statens Serum Institut holder sammen med Sundhedsdatastyrelsen styr på, hvem der får tilbudt vaccination. Henvisning af borgere til vaccination kan ske ad flere veje:

– Via CPR-nummer gennem Sundhedsdatastyrelsen. Det gælder fx borgere, som får tilbudt vaccination på baggrund af deres alder.

– Via kommunen, som har viden om, hvilke borgere der bor i plejebolig, og hvilke borgere over 65 år som modtager praktisk hjælp og personlig pleje.

– Via den behandlingsansvarlige læge, der indsender en liste over borgere til regionen, som efterfølgende giver Statens Serum Institut besked. For personer i øget eller særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 vil det være den behandlingsansvarlige læge på sygehuset eller den praktiserende læge via sygehuset for de patienter, som ikke er i et forløb på sygehus.

– For sundheds- og plejepersonale eller andre ansatte med særligt samfundskritiske nøglefunktioner kan arbejdsgiveren indsende en liste over medarbejdere til Statens Serum Institut.

Læs statusrapport fra Sundhedsstyrelsen om coronavaccine her.

 

Hvordan bliver jeg kontaktet, når det er min tur til at blive vaccineret?

Du vil modtage en besked i e-Boks, når du kan blive vaccineret. Hvis du er fritaget for digital post, vil du få et brev med posten. I brevet står hvor, hvordan og hvornår du kan blive vaccineret. Du skal derfor ikke selv kontakte din læge. Når du har fået besked, kan du selv gå ind på www.vacciner.dk og booke tid til vaccination. Her kan du også læse, hvordan du bestiller tid, hvis du ikke har NemID.

 

Skal jeg selv gøre noget for at sikre, at jeg bliver tilbudt vaccination?

Nej. Hele udvælgelsen sker elektronisk ud fra data, som Sundhedsdatastyrelsen ligger inde med. Vi har nogle af de bedste registre i verden. I vores cpr- og sundhedsregistre kan myndighederne finde alle relevante oplysninger om dig, bl.a. om diagnose, medicin, din læge, hospital mv.

Er du hjertepatient vil det derfor stå i sundhedsregistrene, og du vil automatisk få et brev i din e-Boks, når det er din tur til at blive vaccineret.

 

Giver vaccinen nogen bivirkninger for mit hjerte?

Sundhedsstyrelsen oplyser her om eventuelle bivirkninger fra vacciner.

Dags dato er der ikke registreret bivirkninger relateret til hjerte-kar-sygdom.

 

 

Læs mere

Du kan læse mere om vaccination mod coronavirus her: