Hjerteforeningens nye professor på akutområdet, Christian Juhl Terkelsen, skal bl.a. forske i, hvordan forløbet fra patientens oplevelse af brystsmerte til ballonudvidelse bliver optimal. Vi skal hjælpe alle danskere, uanset hvor i landet de bor, siger han.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

– Jeg kunne nemt være blevet ortopædkirurg ligesom min far.

Den rolige jyske stemme fra computerens højtaler er Christian Juhl Terkelsen. Interviewet med Hjerteforeningen er i gang via onlineforbindelse. En samtaleform, der ligesom andre steder i landet er blevet mere udbredt under coronakrisen.

Christian Juhl Terkelsen har fundet en halv time i sin kalender fredag formiddag imellem vagterne på Hjertecentret i Aarhus, hvor de modtager de sværest tilredte patienter med store blodpropper. Som Christian Juhl Terkelsen selv beskriver det i beskedne vendinger, så står han og kollegaer ”klar, hvor de dårligste patienter kommer ind”. Lige dér gør teamet den store forskel. Og redder liv hver dag.

Men faktisk startede Christian Juhl Terkelsens karriere et andet sted i kroppen. Og længere fra hjertet. Nemlig på Grenaa Sygehus, hvor han var i gang med sin lægeuddannelse på ortopædkirurgisk afdeling.

– Da jeg efterfølgende skulle i turnus på medicinsk afdeling valgte min overlæge Jørgen Buhl at sætte mig til at passe de hjertesyge. Det var et vendepunkt for mig. Selvom jeg gjorde en forskel for folk som kom ind i skadestuen med brækkede håndled og sår der skulle syes og som assistent når der skulle behandles dårlige hofter og knæ, så kunne jeg hurtigt se, at jeg som hjertelæge ville gøre en kæmpe forskel og meget hurtigt, forklarer Christian Juhl Terkelsen.

Vendepunktet blev kun forstærket og forseglet af mødet med den meget anerkendte og velrenommerede hjertelæge Henning Rud Andersen.

– Det er ham, vi alle ser op til og har lært så meget af, og mødet med ham dengang gjorde kæmpe indtryk på mig, netop fordi han viste mig, hvordan en ballonudvidelse hurtigt hjælper patienten, der kommer ind i en slem forfatning. Senere hen fik jeg æren af at bruge hans viden i praksis, og jeg tænker løbende tilbage på, hvordan han inspirerede mig – og mange andre.

 

Hurtig udredning og behandling

Christian Juhl Terkelsen har i dag skabt en karriere med flere betydningsfulde resultater i bagagen og er en af hovedårsagerne til, at Danmark nu er det førende land i verden, når det kommer til hurtig udredning og behandling af patienter med store blodpropper. Hjerteforeningen har løbende støttet hans forskning.

Først og fremmest har Christian Juhl Terkelsen ledet et hold af forskere, der har vist, hvordan blodprøvetagning og en måling af hjerterytmen (EKG, red.) allerede i ambulancen kan afgøre, om patienten skal køres direkte til et højt specialiseret hjertecenter. I så fald kan man hurtigt konstatere, om en ballonudvidelse er den rette behandling. Den præcise diagnose, hurtige behandling og generelt optimerede arbejdsgang redder hver dag liv.

Henning Rud Andersen ledede forskningsprojektet DANAMI-2, der viste, at det gik patienter med stor blodprop i hjertet markant bedre hvis de blev transporteret til ballonudvidelse på et hjertecenter frem for at få blodpropsopløsende behandling. Efter DANAMI-2 var Christian Juhl Terkelsen med til at indføre, at patienterne, hvor man havde mistanke om blodprop i hjertet, hurtigt blev undersøgt i ambulancen for at bestemme, hvad de fejlede, og så de kunne køres direkte til hjertecenter frem for først at køre omkring lokalsygehuset. På den måde fremskyndede sundhedspersonalet behandlingen mere end 1 time og gjorde risikoen for at dø af blodproppen langt mindre.

– Vores sigte er, at vi gerne vil yde samme behandling over hele landet, for som det er i dag, kan vi stadig se geografiske forskelle på, hvordan patienter udredes, og hvor hurtigt det finder sted. Hjerteforeningen har derfor støttet mig med professoratet for at forske i, hvordan vi forbedrer, men også udbreder de metoder, som vi kan se virker, over hele Danmark. Og så vil vi forske i, hvordan vi også bliver bedre til at behandle de små blodpropper, fortæller Christian Juhl Terkelsen.

– Hvor de store blodpropper er lette at se på et hjertekardiogram (EKG, red.), er det sværere med de små blodpropper. For at fange dem må vi også tage blodprøver i ambulancerne, og hidtidige resultater viser, at cirka halvdelen af patienter med små blodpropper med fordel også kan køres direkte til hjertecenter til ballonudvidelse frem for til lokal sygehus. Det sikrer hurtigere diagnostik, behandling og kortere indlæggelsestid.

Artikel fortsætter under boksen..

 

 

Artikel fortsat..

Femårsdrømmen

Christian Juhl Terkelsens arbejdsområde omfatter også danskerne med hjertestop, hvor en hurtig udredning på samme måde er afgørende for overlevelsen. Ifølge ham er der også her en udfordring med geografisk ulighed. For sker hjertestoppet ét sted i landet, udredes patienten på én måde og køres til et hjertecenter (hjertecentre findes i Aarhus, Aalborg, Odense og København, red.), men sker hjertestoppet et andet sted i landet, udredes patienten på en anden måde og køres måske til en intensiv- eller hjerteafdeling, hvor behandlingen kan være en anden, end hvis man kom til et specialiseret hjertecenter.

– Vi har forskellige traditioner og viden rundt om i Danmark. Det må vi kunne gøre bedre, for ofte handler det om noget så enkelt som, at der visse steder i landet ikke er akutlæger med ude, når ambulancen kommer, og man derfor ikke visiterer patienten hen, hvor han eller hun måske har bedst af at komme. Jeg tror på, at vi alle vil det samme, og jeg er sikker på, at vi sammen kan optimere processerne, så alle danskere får samme behandling – det vil jeg kæmpe for som professor her på akutområdet.

Hvad drømmer du om på vegne af danskerne i forhold til de forbedringer, som du vurderer, at der er på vej?

– Fem år ud i fremtiden kan vi gøre en forskel, hvis vi får dette rette udstyr og bliver endnu bedre til at lave en god og hurtig diagnose i ambulancen. Det betyder i praksis, at vi rykker processen fra hospitalet helt ud i ambulancen og til  danskernes bopæl, hvor vi ankommer. På den måde kan vi lade de raske danskere blive hjemme, efter vi har givet dem en tryg diagnosticering og måske rådgivning om i stedet at gå til egen læge dagen efter. Ved at vi tager blodprøver, laver målinger af hjerterytmen og en række andre ting allerede, når vi er kørt ud med ambulancen, løser vi flere problemer hurtigt for både mennesket, vi skal hjælpe, og for systemet, der skal fokusere sine kræfter på de sygeste. Vi ved allerede nu, at 3 ud af 10 patienter med brystsmerter kan blive hjemme, og at kun 1 ud af 10 af de danskere, vi kører på hospitalet med mistanke om en blodprop, har en decideret blodprop. Så potentialet er stort, og vi skal sikre, at vi gør oplevelsen og trygheden optimal for danskerne med både rette viden og hurtig hjælp, hvis der virkelig er behov for en tur på hospitalet.

Hvert år oplever 10-12.000 danskere at få en blodprop i hjertet, og cirka 4.000 får på nuværende tidspunkt hjertestop uden for hospitalet.

Christian Juhl Terkelsens er bosiddende ved Aarhus, hvor han er tilknyttet Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, og har fire børn. Hans professorat gælder fra 1. marts 2020 og fem år frem.