Nu får hjertepatienter omsider psykologhjælp umiddelbart efter operation

– Man lærer at leve med, at man har det dårligt. Det bliver ens hverdag.

– Så jeg synes det er fantastisk, at der kommer noget fokus på den mentale del nu. Det er der i den grad behov for, når man er hjertepatient. Tro mig.

Marianne Christensen har levet med hjertesygdom hele livet og været igennem to hjerteoperationer.

Hun blev ofte stakåndet ved fysisk aktivitet og oplevede jævnligt episoder, hvor hjerterytmen galopperede afsted på højtryk.

Det var dog først i 2006, at lægerne opdagede årsagen: en medfødt hjertefejl.

– Jeg havde råbt, at noget var galt, mange gange, men det var først, da jeg røg ind akut i 2006, at de opdagede min hjertefejl, fortæller hun.

– Da havde min puls kørt på højtryk i flere timer, og mit hjerte var begyndt at stå af.

Ryger ned i mørkt hul 

Marianne Christensen fik indopereret en ny hjerteklap med succes og blev herefter udskrevet.

Og i et par år derefter gik det udmærket.

Men i horisonten samlede der sig mørke skyer.

– Skæbnen vil, at jeg begynder at få det dårligt igen i 2008. Det viser sig, at 7-8 af de 48 knuder i hjerteklappen er gået op.

– Jeg får beskeden, at der ikke skal gøres noget ved det, da de regner med, at arvævet med tiden vil dække hullet, og symptomerne forsvinde igen.

– Det gør de bare ikke. Og samme år mister jeg så min tvillingebror. Der ryger jeg fuldstændig ned i et mørkt hul og bliver meget deprimeret, fortæller Marianne.

Bliver grebet for sent 

At leve med en hjertesygdom kan være stærkt psykisk belastende.

Mange danske hjertepatienter får hvert år problemer med deres mentale trivsel efter udskrivelsen fra hospitalet.

Ud over at ramme den enkelte hjertepatient, der kommer i risiko for angst og depression, giver det også store følgevirkninger for sundhedsvæsenet.

Mange hjertepatienter må igennem længere efterforløb end måske nødvendigt eller får forsinket deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, fordi de ikke får hjælp til psykiske følgevirkninger.

– Hjertesygdom er en alvorlig belastning for psyken, og vi ved, at hjertepatienter er i høj risiko for at udvikle angst og depression, fortæller Sidsel Grove, psykolog i Hjerteforeningen og rådgiver på Hjertelinjen.

– Derfor er adgangen til psykologhjælp afgørende for, at hjertepatienter kan få den rette støtte til at komme videre i forhold til deres nye livssituation.

– På nuværende tidspunkt er adgangen til psykologhjælp meget begrænset, hvilket betyder, at patienterne ofte først får hjælp alt for sent, hvilket kan få store konsekvenser for patienterne.

– Patienterne kommer hurtigere og hurtigere hjem fra hospitalet, fordi indlæggelserne bliver kortere og kortere. Så mange oplever at stå derhjemme med en masse følelser og tanker og ikke rigtig vide, hvad der er op og ned, siger hun.

Mange af følelserne og tankerne er helt naturlige reaktioner, men hvis ikke man får den rette støtte til at håndtere det, kan det udvikle sig til længerevarende depressioner og angstlidelser, forklarer Sidsel Grove.

Hun mener, at man ved at sætte ind med psykologisk støtte hurtigere vil gøre det muligt at forebygge, at reaktionerne bliver til længerevarende problematikker, og dermed hjælpe hjertepatienterne hurtigere tilbage til hverdagen.

Psykologer tilknyttes hjerteafdelingerne 

I Region Syddanmark er der dog for nylig kommet gode nyheder til hjertepatienter.

Som den første region i landet har regionen nemlig besluttet at tilknytte psykologer med speciale i efterreaktioner til hjerteafdelingerne.

Tiltaget er det første konkrete resultat af et samarbejde mellem regionen og Hjerteforeningen, der tilbage i 2018 mundede ud i udspillet ”20 slag for hjerterne”.

I ”20 slag for hjerterne” formulerede Region Syddanmark og Hjerteforeningen sammen en lang række nationale og regionale initiativer til fremtidens hjertebehandling.

Heriblandt altså initiativet med at knytte psykologer til regionens hjerteafdelinger.

Det glæder Sidsel Grove.

– Det er en af de ting, vi længe har arbejdet for i Hjerteforeningen – at det bliver standard, siger hun.

– Det kunne være fantastisk, hvis andre regioner kunne følge efter.

Stort behov for psykisk opfølgning 

Behovet for psykisk opfølgning til hjertepatienter er der.

Det viser Hjerteforeningens landsdækkende undersøgelse ”Livet med en hjertesygdom”.

Her svarer mere end hver fjerde hjertepatient, at vedkommende har dårlig trivsel.

Og hver femte hjertepatient svarer i undersøgelsen, at vedkommende mangler hjælp og støtte fra sundhedsvæsenet til at håndtere svære følelser.

Det billede nikker Marianne Christensen genkendende til.

Hun oplevede også at stå alene, meget alene, i sundhedsvæsenet, da hun fik psykiske følgevirkninger efter sine hjerteoperationer.

– Det psykiske var der aldrig nogen i sundhedsvæsenet, der spurgte ind til.

– Min familie og mine venner spurgte, hvordan jeg havde det, og om jeg var kommet videre, men de kan jo af gode grunde ikke sætte sig ind i, hvordan man går og har det.

– Det hjælper altid at snakke med en uvildig ekspert, der kan give en nogle redskaber og værktøjer, når man ryger ned i et hul. Men det måtte jeg selv sørge for, siger Marianne.

Hun kontaktede selv en psykolog efter sin første hjerteoperation, men har med egne ord haft 12 år, hvor det mentale overskud sjældent rakte til andet end at arbejde og sove.

Regionsrådsformand: Glad for, at der sker noget 

Formand for Danske Regioner og Region Syddanmark Stephanie Lose (V) glæder sig over, at de første, konkrete resultater fra ”20 slag for hjerterne” nu viser sig.

– Dengang tog vi konkret stilling til de anbefalinger, som Hjerteforeningen kom med, og sammen lavede vi en handlingsplan. Vi er blevet forsinkede af coronaen, men jeg er glad for, at der nu sker noget, siger hun.

– Erfaringerne viser jo, at det er en meget alvorlig situation at stå i, når man bliver hjertesyg. Man kommer i en situation, hvor man skal opereres, og det giver eftervirkninger, der trækker store veksler på folk efterfølgende, siger formanden for Danske Regioner.

– Det er jo også det, Hjerteforeningen har lagt vægt på med deres input. Så tiltaget er en måde, hvorpå man kan hjælpe patienter til, at de ikke ender med at skulle slås med angst og depression oveni deres i forvejen alvorlige helbredsmæssige situation.

Stephanie Lose håber, at initiativerne i ”20 slag for hjerterne” bliver bredt ud til andre regioner.

– I Region Syddanmark kommer man til at mærke følgevirkningerne af det her i et godt stykke tid. Og som formand mødtes jeg med Hjerteforeningen mange gange i løbet af processen, og jeg regner da med, at foreningen også vil spille konstruktivt med i forbindelse med den videre implementering.

Vil hjælpe dem, der kommer efter 

Marianne Christensen var igennem en ny hjerteoperation i 2020 og et hjertestop to dage efter.

Året før havde en reservelæge konstateret, at hjerteklappen ikke havde den rette størrelse.

Der var tale om et mismatch, og der skulle derfor indopereres en ny.

Efter operationen fulgte endnu en stærk psykisk reaktion, og igen tog Marianne selv affære.

– Igen oplevede jeg ikke at få tilbudt psykologisk opfølgning i sundhedsvæsenet, og jeg var altså helt nede under gulvtæppet igen, siger hun.

– Så jeg opsøgte selv min læge og fik en henvisning til en psykolog.

– Det hjælper. En professionel giver en nogle redskaber, man kan arbejde med. Og du bliver jo ved med at være hjertepatient, også selvom din operation er overstået.

Marianne Christensen glæder sig over det nye tiltag i Region Syddanmark – også selvom hun ikke umiddelbart får glæde af det.

– Jeg er slet ikke afsluttet endnu og kunne bestemt godt tænke mig noget mere hjælp.

– Men kan jeg hjælpe de andre, der kommer efter mig, ved at råbe lidt op om det her problem, så er jeg glad, siger hun.

Hjælp at hente i Hjerteforeningen 

Oplever du selv psykiske følgevirkninger, enten som hjertepatient eller som pårørende, er der hjælp at hente i Hjerteforeningen.

På rådgivningslinjen Hjertelinjen sidder en række eksperter dagligt klar til at modtage opkald fra hjertepatienter og pårørende, der ønsker hjælp til psykiske følgevirkninger.

Igennem foreningen kan man desuden komme i kontakt med andre, der har stået i samme situation som én selv.

På denne side finder man eksempelvis Hjerteforeningens patientstøtter, ligesom foreningen også har en række pårørendestøtter tilknyttet.